Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klaus tager billeder, vi skal se tilbage på om 100 år

De mange fotografier har et særligt formål.

Der står blitzlys ud af en container midt på J.P. Jacobsens Plads i Thisted. Det er blot Klaus Madsen, der er i gang med at foreviges. 

Klaus Madsen har selv har boet i Thisted siden 1953, og ideén kom til ham sidste år.

- Det er jo rart nok at kende lidt til historien, og så er det også godt at få en fornemmelse af, hvem er det, der bevæger sig rundt i byen i sådan nogle dage her, fortæller han.

Derfor kan man i anledningen købstadens 500 års jubilæum lade sig fotografere for at være en del af jubilæumsfortællingen, som man kan se tilbage på om 100 år.

Hvor meget ændrer man sig på 100 år?

Man behøver dog ikke at vente i helt så lang tid for at se billederne. Man får muligheden for at hente det ganske gratis, og man kan se dem på nogle af forretningernes skærme i byen.

Det er alle der velkomne til at blive foreviget, og både børn, hunde og tyske turister har været forbi i løbet af dagen.

- Jeg synes det er sjovt, når man ser på de billeder, der er taget for 100 år siden, at vi har ændret os så meget, fortæller Mette Damsgaard Comer.

- Vi ikke tænker over, at der er mode i det vi har på nu, men at der jo nok er ikke nogen, der gider at rende rundt i sådan en her regnjakke om 50 år. 

Noget til de næste generationer

Fotovognen er lavet i samarbejde med blandt andet Museum Thy, og formidlingsinspektør Charlotte Boje Andersen glæder sig at se, hvad der kommer ud  af projektet.

Hun forklarer, at man som museum altid er begejstret for at få materiale som kan vise, hvordan tidligere generationer var.

- En by er jo til hver en tid defineret af dens mennesker. Ligesom når vi ser 500 år tilbage på, hvad det var for nogle mennesker, og fortsætter

- Det kan vi læse os til, men vi er så visuelle nu om dage, så det vil vi gerne efterlade til vores efterkommere.


Denne besked fik Majbritt fra Familieretshuset. Foto:

Maibritts datter vil have sine egne penge: Må vente tre år

Maibritt Lykke Nielsen kan vente op til tre år for at få penge til sin datters hund.

Maibritt Lykke Nielsen har en datter, som er hjerneskadet og udviklingshæmmet. Derfor er Maibritt Lykke Nielsen værge for sin datter og styrer dermed datterens økonomi.

- Hun kan ikke regne, stave og læse, men hun kan godt føre samtaler, hvor hun giver udtryk for sine drømme og behov, siger Maibritt Lykke Nielsen.

Datteren bor for sig selv og har længe ønsket sig en hund. For nyligt fik datteren så en hund af racen golden doodle.

- Mange handicappede har ingen venner og har svært ved at knytte venskaber. Så hun er ensom, siger Maibritt Lykke Nielsen om årsagen til, at datteren har fået en hund.

Majbritts datter har netop fået denne søde hvalp.

Styrer hende konti

Men der er et stort problem.

Datterens opsparing og pengekonti ligger nemlig hos Familieretshuset, og Maibritt Lykke Nielsen skal dermed søge om at få adgang til datterens konti. Det gjorde hun for nylig i forbindelse med hundekøbet, hvor hun søgte om at få udbetalt 20.000 kroner fra datterens egen opsparing.

Kort efter ansøgningen blev sendt afsted, fik hun en kvittering fra Familieretshuset. På kvitteringen fremgår det, at sagsbehandlingstiden kan være op til tre år.

- Jeg tænkte, det er bare løgn. Det er ikke rigtigt, siger Maibritt Lykke Nielsen om sin kvittering og uddyber:

- Jeg ved godt, det offentlige er presset og slås med mange sager og er skåret på ressourcer. Det har jeg forståelse for, jeg synes bare ikke, det er fedt at sidde her som mor til en datter, der har brug for hjælp og så vente i tre år.

Hun pointerer, at så relativt enkle sager må kunne løses hurtigere.

- Det er bureaukrati af værste skuffe, og det er ikke noget, man forventer af en velfærdsstat at skal man vente tre år, slutter moren.

TV2 Nord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Familieretshuset.


GENREBILLEDE Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Nu vil kommune på kontroversielt gamermedie

I et forsøg på at øge trygheden online blandt børn og unge kommer Aalborg Kommune nu på en alternativ platform.

Alt for ofte er det ubehageligt at færdes online.

Syv ud af ti børn har haft ubehagelige oplevelser på nettet viser en ny undersøgelse fra Epinion. Derfor vil Aalborg Kommune fra 18. september være på online-platformen Discord, som hovedsageligt bruges af folk, der spiller videospil.

Tidligere har platformen været central i en kontroversiel sag, da Rasmus Paludan blandt andet brugte sin politiske 'Stram Kurs'-kanal til at sexchatte med unge og få dem til at se en selvmordsvideo.

- Det er vigtigt, at vi som kommune kan bidrage til et tryggere digitalt ungemiljø, og vi vil fortsætte med at lave disse tryghedsbaserede indsatser i de online rum. Discord-kanalen er første, men bestemt ikke det sidste skridt, fortæller Rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein (S).

Discord minder om Messenger, hvor brugerne blandt andet har mulighed for at sende hinanden beskeder og lave gruppeopkald på enten private eller offentlige kanaler.

Aalborg Kommunes kanal kommer til at hedde 'Aalborg Gaming Central - Hvor tryghed er i højsædet' og er målrettet de unge mellem 13 og 18 år.

Her vil der mandag til torsdag i tidsrummet være pædagogisk personale fra kommunens fritidscentre, som vil moderere kanalens indhold.


Foto:

Bag disken gemmer sig en bekymring: Findes den om fem år?

Den røde lygte i Aalborg åbner klokken ti, og der går ikke længe, før de første stamgæster tager plads i baren. Men bag disken lurer en bekymring.

Klokken er knap et om eftermiddagen, og Winni langer øl over baren på Den røde lygte i Aalborg. På den anden side sidder et fast hold af stamgæster, hvoraf flere allerede har tømt den første.

- Du kommer snart herom at stå, siger bartenderen Winni spøgefuldt til en af mændene, mens hun selv jonglerer et glas rosé, en cigaret og et køligt overblik.

Men bag spøgen gemmer sig en bekymrende sandhed for værtshuset. De har nemlig svært ved at få personale. Og det er ikke den eneste udfordring, som Winni spekulerer over.

Der ligger kun en enkelt telefon på baren. Den tilhører en af mændene, som kalder Den røde lygte sit kontor. Indimellem ringer den, og han går udenfor for at snakke. Da han kommer tilbage, drejer han den tomme flaskeøl foran sig en halv omgang og uden at sige noget, rækker Winni ned efter en ny, åbner den og sætter den foran ham.

Hvor er de brune værtshuse i 2024

Ved at besøge tre brune værtshuse i Aalborg undersøger vi, om de sociale åndehuller stadig har en berettigelse i 2024 og hvilke bekymringer for fremtidem, der præger stederne.

Snakken blandt mændene ved baren går langsomt, men der bliver grinet, og drillende kommentarer flyver både den ene og den anden vej.

- Du kan da også komme herom og vise, hvad du kan, siger Winni til en af herrerne.

- Så ville der da komme noget kvalitet, lyder svaret, og alle griner.

For de kender hinanden, og for de flestes vedkommende er der nok flere dage om ugen, hvor de ses, end hvor de ikke gør. Aldrig hjemme ved en af dem. Altid på et af Aalborgs brune værtshuse.

Tæt på en kvinde

Jens Ole er en del af det faste inventar. Han kommer på Den røde lygte omkring fem gange om ugen, og mener selv, han kun sidder der en times tid.

Ret hurtigt revurderer han dog det udsagn.

- Nogle gange trækker det lidt ud, lad os nu være ærlige, siger han, og flere af de andre nikker.

Han tager fat om sit glas, som er et af de gamle af slagsen. Det kan han nemlig bedst lide, og det ved Winni.

- Den anden dag fik jeg et, hvor der var lidt læbestift på. Det er det tætteste, jeg har været på en kvinde i mange år, griner Jens Ole højt og tager en slurk.

Han og de andre udveksler historier og små betragtninger. Nogle om stedet. Nogle om de øvrige stamgæster. En laver en joke om en perle g-streng, der hænger på opslagstavlen ved siden af en flyer om Den røde lygtes sommerfest.

Over baren står et trofæ “Vinder af Bodega Cup 2019”. Også det, bliver der snakket om. En turnering, som der er bred enighed om ved baren, blev ødelagt, fordi nogle hold hev spillere med ind udefra.

Nu snakker de om en stor rafleturnering. Om det bliver til noget, hænger i luften.

Se hele indslaget her:

Når alting stiger

Det er ikke kun øl, Winni serverer for stamgæsterne. Den anden dag havde hun kage med. Det havde hun også ugen forinden. Æblekage. Og flere gange om ugen laver hun en madpakke til Jens Ole.

- Så får han noget mad – varm mad, siger hun.

Den første lørdag i hver måned bliver der serveret et måltid og en øl for en halvtredser. Det er også noget, Winni står for.

- Det er rart at være mor for nogen, siger hun og kigger rundt på entouraget.

For hver øl sætter hun en lille streg på et stykke papir og afregner først, når jakken kommer på. Ikke at det er store beløb, for øllene koster ikke alverden. Ikke lige nu i hvert fald.

- Priserne stiger på alting, og jeg kan godt være nervøs for, hvad det kommer til at betyde. Indtil nu, har vi ikke sat vores op, men det kan jo nå et punkt, og så er der måske nogle af gæsterne, der ikke har råd til at komme her. Det bekymrer mig, siger Winni.

Jens Ole har taget sin sidste tår. En af de andre får en ny flaskeøl, selvom han sagde, at den seneste var den sidste. Jens Ole bliver sendt pænt ud af døren med et “vi ses”.


Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Natur i centrum: Nu kan du møde flagermus på din aftengåtur

En naturoplevelse lige midt i byen, det er, hvad man kan få i den næste uge, inden vandflagermusen igen søger ly for vinteren.

Er du til en gåtur efter solnedgang?

Så kan det være, at du er kommet helt tæt på en flagermus uden at opdage det.

Karolinelund i Aalborg er efter fritlæggelsen af Østerå blevet et hotspot for den strengt beskyttede vandflagermus.

Blandt skatere, hundeluftere og universitetsstuderende på rustur finder flagermusen føde i vandoverfladen.

Og det er noget, der får det til at krible i naturvejleder Mikkel Rødvig.

- Vi har en masse mennesker, der til dagligt ikke har natur i hverdagen, men hvis de trækker hen over gaden og herind i Karolinelund, så kan de sætte sig her og opleve nogle af Danmarks sjældne pattedyr, lyder det fra Mikkel Rødvig, der er ansat som naturvejleder hos By & Land i Aalborg Kommune.

Så går der jo lidt skattejagt i det. Når man først har fundet de første to-tre arter, så skal man også lige have de andre med.

Mikkel Rødvig, naturvejleder, By & Land, Aalborg Kommune.

I skumringstimerne står han klar i Karolinelund med flagermusdetektor og termisk kamera for at se nærmere på, hvad der svæver tæt ved vandspejlet.

Fra snude til hale er der mindre end ti centimeter, og den kan derfor være svær at se med det blotte øje, når flagermusen kommer frem for at jage døgnfluelarver og myg en halv time efter solnedgang.

- Det er vildt, at der går mennesker rundt hernede, som slet ikke aner, at der flyver flagermus rundt lige nedenunder dem, påpeger Mikkel Rødvig og nævner, at der er 12 forskellige arter af flagermus i Nordjylland.

- Så går der jo lidt skattejagt i det. Når man først har fundet de første to-tre arter, så skal man også lige have de andre med.

Naturvejlederen har efter åbningen af åen også set isfugl og stor majflue i Karolinelund, lang tid før man egentlig havde ventet, at nye arter ville etablere sig blandt skatere og hundeluftere.

Der er mulighed for at se vandflagermus i Karolinelund indtil slutningen af september, hvor de på grund af de koldere temperaturer søger ind i kalkminer og huler for at overvintre.


Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fredag blev Bomholt helten - weekenden blev overraskende rolig

Fredag blev Mads Bomholt den helt store helt i Aalborg, da han leverede sejrsmålet mod Lyngby i tillægstiden.

I Nordicbet-ligaen begyndte Mads Bomholt at være meget omkring førsteholdet, hvor han i flere kampe startede på den centrale midtbane.

I Superligaen er det endnu ikke blevet til en startplads, men det kan være, at det snart ændrer sig. Fredag blev han i hvert fald den helt store helt, da den 18-årige Bomholt scorede i tillægstiden og sikrede AaB tre livsvigtige point mod Lyngby.

- Hvis du har spurgt mig inden kampen, er det noget, jeg slet ikke havde set komme eller turde håbe på. Det var en kæmpe drengedrøm at score det mål, og det er klart, at det har givet mig lidt attention efter, hvilket også har været fint. Men det er ikke fordi, det stiger mig til hovedet på nogen måde, fortæller Mads Bomholt.

Når man redder AaB-tilhængernes weekend, må det vel også blive fejret på behørig vis - men det blev en mere stille fejring, end Bomholt regnede med.

- Ja, på overraskende vis var den faktisk stille og rolig. Det blev jo ikke til så meget sjov og ballade, som jeg havde troet. Det var en tur hjem til forældrene i Hadsund og slappe lidt af og recover lidt. Og så er vi klar til træningen igen i dag (mandag, red.). Så det var overraskende stille og roligt, fortæller han.

Var det lidt ærgerligt?

- Hvis du spørger mig, var det lidt ærgerligt. Jeg tror, at på min vegne og resten af holdet ville vi gerne lige have fejret det lidt mere. Men vi har en kamp på torsdag, som vi ser frem til, og det skal vi have fuld respekt for.

Anderledes opstart

En af grundene til, at Mads Bomholt ikke har været helt så meget med i sæsonstarten, som man kunne tro, kan også findes i, at han havde en U19-slutrunde midt på sommeren - en slutrunde, som stadig var i gang, da AaB åbnede sæsonen mod FC Nordsjælland.

Der er dog blev arbejdet hårdt for at komme ordentlig tilbage helt tilbage.

- Det har for mig været en lidt anderledes sæsonstart, hvor jeg var med U19 til EM, hvilket var en utrolig fed oplevelse for mig. Kæmpe oplevelse. Men ja, så kommer man hjem, og de andre er ligesom lidt i gang, og så skal man finde sin plads igen og arbejde hårdt, hvilket er fair, fordi de har gjort det godt de første par kampe, synes jeg, siger midtbanespilleren.

Kasper Davidsen er en af dem, som har taget chancen i begyndelsen af sæsonen, og han har nu fået mange minutter i Superligaen - han er både en ven og en form for konkurrent til Bomholt.

- Det er klart, at man tager ikke noget for givet, og man forventer ikke noget, så man skal ind og kæmpe for sin plads igen. Kasper Davidsen har spillet nogle gode kampe, synes jeg, og han har meget at byde på. Så jeg under ham det. Men det er klart, jeg ville gerne spille noget mere, siger han og fortsætter:

- Jeg tager det en dag ad gangen og arbejder hårdt hver eneste dag, og så er det op til trænerstaben og Menno, der sætter holdet. Og så arbejder jeg bare hårdt.

Så skader det vel heller ikke, hvis Bomholt bliver til en bomber?

- Slet ikke. Hvis du spørger mig, vil det jo være helt magisk, hvis der kunne komme lidt mål på kontoen. Det ville bare være fedt. Det ville det sgu, slutter 18-årige Mads Bomholt.