Flere tusinde måger dør af frygtet sygdom
Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST
Langs vestkysten er omkring 3000 hættemåger døde af fugleinfluenza alene i år. Derfor holder Naturstyrelsen og Aarhus Universitet godt øje med dem i disse dage.
En lille ø ved Agger Tange er et populært ynglespot for mange fugle. Men lige nu er der fyldt med døde fugle - især døde hættemåger. Flere hundrede hættemåger er døde af fugleinfluenza de seneste uger, og omkring 3000 hættemåger er døde langs vestkysten i år.
Derfor holder Naturstyrelsen og forskere fra Aarhus Universitet ekstra øje med fuglekolonierne på øen lige nu. En af dem er Thomas Bregnballe, som er seniorforsker på Aarhus Universitet.
- Der kan opstå en variant, som kan smitte fra fugl til mennesker, og så videre fra menneske til menneske. Det vil vi meget nødigt se, for så kan vi risikere at få en ny covid-19-udfordring.
Døde unger
Fødevarestyrelsen har undersøgt flere hundrede døde fugle, hvor hovedparten var døde af fugleinfluenza. I mange år har Thomas Bregnballe fulgt fuglene ved kysten. Derfor er han også vant til at se døde fugle, men ikke så mange.
- Der er stort set ikke nogle unger at finde i kolonien, så det er helt tydeligt, at måske 90 procent af alle ungerne er døde.
Hvis en inficeret fugl først kommer ind i kolonien, så kan det gå hurtigt. Sygdommen smitter ved fysisk kontakt, og på få dage kan den sprede sig rundt til de andre fugle i kolonien.
Kun et par procent
Fødevarestyrelsen følger udviklingen, og de indsamlede fugle sendes til Statens Serum Institut, hvor de bliver undersøgt for, om de har fugleinfluenza - og hvilken type de i så fald har.
Fugleinfluenza
Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza?
Svar: Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
Kan man se på en fugl, om den er smittet?
Svar: De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelighed, stop for æglægning, luftvejsproblemer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobning samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen symptomer.
Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?
Svar: Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog kun set i ekstremt få tilfælde trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på, at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.
Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
Svar: Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres nemt med foder og vand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber og maskiner med videre.
Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?
Svar: Fugleinfluenza smitter normalt ikke til mennesker. I sjældne tilfælde er der dog påvist sygdom hos mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle. Læs mere om risikoen for smitte til mennesker på Statens Serum Instituts side Fugleinfluenza.
Kan fugleekskrementer på f.eks. emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?
Svar: Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Selvom der er mange døde hættemåger og bestanden er gået tilbage i Danmark, så er det ikke sikkert, at fugleinfluenzaen får konsekvenser på længere sigt for arten:
- Det vil måske kun være et par procent af den samlede bestand, der dør som følge af fugleinfluenzaen, fortæller Thomas Bregnballe.
Hvis man finder en død fugl, skal man ikke røre ved den. I stedet kan man tage et billede af den og sende det til Fødevarestyrelsen i deres app FugleinfluenzaTip.