To malerier var i fokus, da Bruun Rasmussen svang hammeren over flere Skagen-malerier. Et maleri af P.S. Krøyer var værdisat mellem 1-1,2 millioner kroner, mens et maleri af Michael Ancher var værdisat mellem 600-800.000 kroner.

Ingen malerier gik dog for det ønskede beløb. Faktisk gik de ikke for noget beløb, da ingen valgte at byde på de to malerier.

Det overrasker afdelingsleder og specialist i ældre kunst hos Bruun Rasmussen, Julie Arendse Voss.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at de ikke blev solgt. Det havde vi troet og håbet at de blev solgt, fortæller hun.

Se de to malerier herunder.

Og der kan være forskellige grunde til, hvorfor malerierne ikke blev solgt.

- P.S. Krøyer er jeg nok mest overrasket over ikke blev solgt. En af grundene kan være, at det er et af hans tidlige malerier fra Skagen, hvor han endnu ikke fandt sin karakteristiske dybblå farve, som han bruger til at skildre l'heure bleue (den blå time på fransk, red.) på Skagen Strand, og som han er mest kendt for og det man oftest forbinder ham med, fortæller hun.

Bruun Rasmussen havde flere malerier af Michael Anchers fiskere, som klarede sig godt og blev solgt for tilfredsstillende priser.

- Det her maleri er et af hans mere internationale værker det vitalistiske motiv. Set i bakspejlet kan det godt være at prisen måske har været for høj, i forhold til hvad køberne gerne ville give, forklarer Julie Arendse Voss.

Nu skal man, i dialog med maleriernes nuværende ejere, fastsætte næste skridt.

- Det kan være, at ejerne gerne vil beholde deres malerier. Og hvis malerierne eventuelt skal sættes på auktion igen, vil det nok være en god idé at sætte vurderingerne lidt ned, siger Julie Arendse Voss.

Maibritt Lykke Nielsen har en datter, som er hjerneskadet og udviklingshæmmet. Derfor er Maibritt Lykke Nielsen værge for sin datter og styrer dermed datterens økonomi.

- Hun kan ikke regne, stave og læse, men hun kan godt føre samtaler, hvor hun giver udtryk for sine drømme og behov, siger Maibritt Lykke Nielsen.

Datteren bor for sig selv og har længe ønsket sig en hund. For nyligt fik datteren så en hund af racen golden doodle.

- Mange handicappede har ingen venner og har svært ved at knytte venskaber. Så hun er ensom, siger Maibritt Lykke Nielsen om årsagen til, at datteren har fået en hund.

Styrer hendes konti

Men der er et stort problem.

Datterens opsparing og pengekonti ligger nemlig hos Familieretshuset, og Maibritt Lykke Nielsen skal dermed søge om at få adgang til datterens konti. Det gjorde hun for nylig i forbindelse med hundekøbet, hvor hun søgte om at få udbetalt 20.000 kroner fra datterens egen opsparing.

Kort efter ansøgningen blev sendt afsted, fik hun en kvittering fra Familieretshuset. På kvitteringen fremgår det, at sagsbehandlingstiden kan være op til tre år.

- Jeg tænkte, det er bare løgn. Det er ikke rigtigt, siger Maibritt Lykke Nielsen om sin kvittering og uddyber:

- Jeg ved godt, det offentlige er presset og slås med mange sager og er skåret på ressourcer. Det har jeg forståelse for, jeg synes bare ikke, det er fedt at sidde her som mor til en datter, der har brug for hjælp og så vente i tre år.

Hun pointerer, at så relativt enkle sager må kunne løses hurtigere.

- Det er bureaukrati af værste skuffe, og det er ikke noget, man forventer af en velfærdsstat at skal man vente tre år, slutter moren.

TV2 Nord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Familieretshuset.

Alt for ofte er det ubehageligt at færdes online.

Syv ud af ti børn har haft ubehagelige oplevelser på nettet viser en ny undersøgelse fra Epinion. Derfor vil Aalborg Kommune fra 18. september være på online-platformen Discord, som hovedsageligt bruges af folk, der spiller videospil.

Tidligere har platformen været central i en kontroversiel sag, da Rasmus Paludan blandt andet brugte sin politiske 'Stram Kurs'-kanal til at sexchatte med unge og få dem til at se en selvmordsvideo.

- Det er vigtigt, at vi som kommune kan bidrage til et tryggere digitalt ungemiljø, og vi vil fortsætte med at lave disse tryghedsbaserede indsatser i de online rum. Discord-kanalen er første, men bestemt ikke det sidste skridt, fortæller Rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein (S).

Discord minder om Messenger, hvor brugerne blandt andet har mulighed for at sende hinanden beskeder og lave gruppeopkald på enten private eller offentlige kanaler.

Aalborg Kommunes kanal kommer til at hedde 'Aalborg Gaming Central - Hvor tryghed er i højsædet' og er målrettet de unge mellem 13 og 18 år.

Her vil der mandag til torsdag i tidsrummet være pædagogisk personale fra kommunens fritidscentre, som vil moderere kanalens indhold.

Klokken er knap et om eftermiddagen, og Winni langer øl over baren på Den røde lygte i Aalborg. På den anden side sidder et fast hold af stamgæster, hvoraf flere allerede har tømt den første.

- Du kommer snart herom at stå, siger bartenderen Winni spøgefuldt til en af mændene, mens hun selv jonglerer et glas rosé, en cigaret og et køligt overblik.

Men bag spøgen gemmer sig en bekymrende sandhed for værtshuset. De har nemlig svært ved at få personale. Og det er ikke den eneste udfordring, som Winni spekulerer over.

Der ligger kun en enkelt telefon på baren. Den tilhører en af mændene, som kalder Den røde lygte sit kontor. Indimellem ringer den, og han går udenfor for at snakke. Da han kommer tilbage, drejer han den tomme flaskeøl foran sig en halv omgang og uden at sige noget, rækker Winni ned efter en ny, åbner den og sætter den foran ham.

Snakken blandt mændene ved baren går langsomt, men der bliver grinet, og drillende kommentarer flyver både den ene og den anden vej.

- Du kan da også komme herom og vise, hvad du kan, siger Winni til en af herrerne.

- Så ville der da komme noget kvalitet, lyder svaret, og alle griner.

For de kender hinanden, og for de flestes vedkommende er der nok flere dage om ugen, hvor de ses, end hvor de ikke gør. Aldrig hjemme ved en af dem. Altid på et af Aalborgs brune værtshuse.

Tæt på en kvinde

Jens Ole er en del af det faste inventar. Han kommer på Den røde lygte omkring fem gange om ugen, og mener selv, han kun sidder der en times tid.

Ret hurtigt revurderer han dog det udsagn.

- Nogle gange trækker det lidt ud, lad os nu være ærlige, siger han, og flere af de andre nikker.

Han tager fat om sit glas, som er et af de gamle af slagsen. Det kan han nemlig bedst lide, og det ved Winni.

- Den anden dag fik jeg et, hvor der var lidt læbestift på. Det er det tætteste, jeg har været på en kvinde i mange år, griner Jens Ole højt og tager en slurk.

Han og de andre udveksler historier og små betragtninger. Nogle om stedet. Nogle om de øvrige stamgæster. En laver en joke om en perle g-streng, der hænger på opslagstavlen ved siden af en flyer om Den røde lygtes sommerfest.

Over baren står et trofæ “Vinder af Bodega Cup 2019”. Også det, bliver der snakket om. En turnering, som der er bred enighed om ved baren, blev ødelagt, fordi nogle hold hev spillere med ind udefra.

Nu snakker de om en stor rafleturnering. Om det bliver til noget, hænger i luften.

Se hele indslaget her:

Når alting stiger

Det er ikke kun øl, Winni serverer for stamgæsterne. Den anden dag havde hun kage med. Det havde hun også ugen forinden. Æblekage. Og flere gange om ugen laver hun en madpakke til Jens Ole.

- Så får han noget mad – varm mad, siger hun.

Den første lørdag i hver måned bliver der serveret et måltid og en øl for en halvtredser. Det er også noget, Winni står for.

- Det er rart at være mor for nogen, siger hun og kigger rundt på entouraget.

For hver øl sætter hun en lille streg på et stykke papir og afregner først, når jakken kommer på. Ikke at det er store beløb, for øllene koster ikke alverden. Ikke lige nu i hvert fald.

- Priserne stiger på alting, og jeg kan godt være nervøs for, hvad det kommer til at betyde. Indtil nu, har vi ikke sat vores op, men det kan jo nå et punkt, og så er der måske nogle af gæsterne, der ikke har råd til at komme her. Det bekymrer mig, siger Winni.

Jens Ole har taget sin sidste tår. En af de andre får en ny flaskeøl, selvom han sagde, at den seneste var den sidste. Jens Ole bliver sendt pænt ud af døren med et “vi ses”.

Er du til en gåtur efter solnedgang?

Så kan det være, at du er kommet helt tæt på en flagermus uden at opdage det.

Karolinelund i Aalborg er efter fritlæggelsen af Østerå blevet et hotspot for den strengt beskyttede vandflagermus.

Blandt skatere, hundeluftere og universitetsstuderende på rustur finder flagermusen føde i vandoverfladen.

Og det er noget, der får det til at krible i naturvejleder Mikkel Rødvig.

- Vi har en masse mennesker, der til dagligt ikke har natur i hverdagen, men hvis de trækker hen over gaden og herind i Karolinelund, så kan de sætte sig her og opleve nogle af Danmarks sjældne pattedyr, lyder det fra Mikkel Rødvig, der er ansat som naturvejleder hos By & Land i Aalborg Kommune.

I skumringstimerne står han klar i Karolinelund med flagermusdetektor og termisk kamera for at se nærmere på, hvad der svæver tæt ved vandspejlet.

Fra snude til hale er der mindre end ti centimeter, og den kan derfor være svær at se med det blotte øje, når flagermusen kommer frem for at jage døgnfluelarver og myg en halv time efter solnedgang.

- Det er vildt, at der går mennesker rundt hernede, som slet ikke aner, at der flyver flagermus rundt lige nedenunder dem, påpeger Mikkel Rødvig og nævner, at der er 12 forskellige arter af flagermus i Nordjylland.

- Så går der jo lidt skattejagt i det. Når man først har fundet de første to-tre arter, så skal man også lige have de andre med.

Naturvejlederen har efter åbningen af åen også set isfugl og stor majflue i Karolinelund, lang tid før man egentlig havde ventet, at nye arter ville etablere sig blandt skatere og hundeluftere.

Der er mulighed for at se vandflagermus i Karolinelund indtil slutningen af september, hvor de på grund af de koldere temperaturer søger ind i kalkminer og huler for at overvintre.