Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De simulerer fiktivt færdsels- og kemiuheld: Vigtigt at koordinere

I Thisted er politi, beredskab og ambulancer på stedet.

Det kan virke voldsomt, når politiet, beredskabet og ambulancer er til stede i flere timer, men denne onsdag er det "blot" som en del af en øvelse.

På Thistedvej ved Vust holder de sammen en øvelse, hvor de skal træne håndteringen af komplekse hændelser som ulykke, angreb og mere til.

Det gør Nordjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen og sundhedssektoren flere gange om året, og det er meget vigtigt med et godt samarbejde. Især når det er meget grusomt scenarie, som er det, øvelsen går ud på.

- Det er et scenarie, hvor der kommer en bus, hvor chaufføren får ildebefindende, og så rammer han en flok cyklister. Og bussen fortsætter, og så kører den ind i en bil, hvor der er nogle kemikaliedunke, hvor der så sker et udslip, fortæller Claus Dahl Olesen, øvelsesleder hos Nordjyllands Politi, og fortsætter

- Så der er ligesom noget personredning af tilskadekomne cyklister og folk i bussen - og så er der noget kemikalieudslip og skadede personer i forhold til kemikalie, der skal håndteres.

Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen/TV2 Nord Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I de scenarie, som udspiller sig på Thistedvej, skal de gå hurtigt i forhold til at redde personer og vide, hvilket kemikalie der spildes.

Derfor er de forskellige sektorer med, hvor de kan træne samarbejdet.

- Formålet er ligesom at koordinere indsatsen på et større skadested. Og det, der godt kan blive lidt udfordrende her, er jo kemiuheldet, der gør, at der kommer myndigheder fra to forskellige retninger, og så findes der sammen i indsatsen. Så det giver en koordineringsmæssig udfordring, lyder det fra øvelseslederen.


Ved seneste valg for fire år siden lå stemmeprocenten blot på én procent.

Det er valgdag, hvilket er ensbetydende med, at der skal sættes en masse krydser.

3,5 millioner er berettiget til at stemme. Så mange medlemmer over 18 år, er der nemlig af folkekirken.

Vibeke Zinck Mose er en af dem, der går en stor dag i møde. Hun er formand for Skagen-Hulsig Menighedsråd og genopstiller ved tirsdagens menighedsrådsvalg, hvor hele 1561 menighedsråd skal afholde valg, og flere end 12.000 medlemmer skal vælges for en fireårig periode.

Hvis man sætter det lidt spidsen, kan man måske tale om, at det er en vaskeægte fætter-kusine-fest. For bare én procent af de stemmeberettigede afgav deres stemme ved seneste valg. I år er håbet, at det tal vokser betragteligt.

- Jeg glæder mig til at se, hvor mange der møder op. Vi har gjort en masse for at gøre os synlige, og man vil jo gerne vælges ind på et solidt grundlag, hvor det ikke bare er folk fra ens familie, der stemmer på en, siger Vibeke Zinck Mose.

Dét kræver det for at stemme

Forud for den såkaldte valgforsamling, som i Skagen-Hulsig Menighedsråd foregår i Skagen Kirkes sognehus, har Vibeke Zinck Mose indvilget i at gøre os lidt klogere på, hvordan valget foregår.

I Skagen begynder valgsforsamlingsmødet klokken 19. Inden da skal de stemmelystne dog registreres.

- For at kunne stemme skal du være medlem af Den Danske Folkekirke. Man skal have bopæl i sognet, og man skal være fyldt 18 år. Andre er også velkomne, men de kan kun heppe, lyder det fra Vibeke Zinck Mose, inden hun understreger, at folk skal huske at medbringe ID.

Forud for afstemningen fortæller formanden for valgudvalget lidt om, hvad der kommer til at ske, og derefter skal folk opstilles. Ingen er opstillet på forhånd. Dem der i forvejen sidder i menighedsrådet, kan vælge at genopstille, nye kan melde deres kandidatur, og man kan tilmed anbefale folk at stille op.

Efterfølgende uddeles stemmesedlerne. I Skagen-Hulsig må vælgerne afgive seks stemmer. Dog maksimalt én pr. opstillede.

- Man behøver ikke gøre brug af alle seks stemmer. Vi er fuldtallige, hvis der bliver valgt 11 ind, men man kan kun vælges ind, hvis man har fået minimum en stemme, så vi anbefaler folk at stemme på dem selv, siger Vibeke Zinck Mose.

Sådan arbejder menighedsrådet

Der skal vælges mellen fem og 15 medlemmer til et menighedsråd afhængig af sognets størrelse. Det nyvalgte menighedsråd begynder deres periode 1. søndag i advent. På det første møde konstituerer det nye råd sig og vælger formand, næstformand, kirkeværge, kasserer og kontaktperson.

I valgperioden holder menighedsrådet møde ca. en gang i måneden. Ud over møderne er der også opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalg og møder i sognet.

Menighedsrådet har ansvar for:

• Kirkelivet 
• Kulturarven – kirkebygninger og arealer 
• Kirkegården 
• Personaleledelse 
• Kirkens økonomi

Menighedsrådet kan prioritere en række aktiviteter som tilbud til sognets indbyggere. Det kan fx. være babysalmesang, socialt arbejde, kor, koncerter, mandeklub, sorggruppe og seniorarrangementer.

Kilde: folkekirken.dk

Får stor indflydelse

Hun forventer, at alle pladser i menighedsrådet i Skagen-Hulsig bliver besat, og ovenikøbet tror hun, at der bliver kampvalg.

Ved 21.00-tiden når stemmerne er talt op, er det afgjort, hvem der bliver valgt ind. Ifølge menighedsrådsformanden skal den person, der har fået flest stemmer, lede det første menighedsrådsmøde, indtil menighedsrådet er konstitueret.

Formanden vælges internt ved hjælp en skriftlig afstemning, og når den er foregået, overtager den nyvalgte formand stafetten.

I Skagen-Hulsig fortsætter det nuværende menighedsråd indtil første søndag i advent.

- Jeg fortsætter gerne derefter. Også som formand hvis der er opbakning til mig, siger hun.

Ifølge Vibeke Zinck Mose er der rigeligt at se frem til for det nye menighedsråd.

- Medlemmerne kan se frem til møder med eksempelvis folk fra Nationalmuseet og diverse arkitekter. I det hele taget kan man være med til at træffe store beslutninger om eventuelle valg af præst og biskop, siger Vibeke Zinck Mose og tilføjer:

- For nylig har vi også lavet en transformationsplan af kirkegården for at finde ud af, hvordan den skal se ud i fremtiden, og her er biodiversitet blevet et tema. Kirken skal også på et tidspunkt renoveres udvendigt, og hvis man bliver valgt ind, er man med til at beslutte, hvordan den kommer til at se ud.

Mens optællingen af stemmerne foregår, synges der sange i sognehuset, og der drikkes kaffe og spises kage.

I dag er der 4.253.575 medlemmer af folkekirken. Det svarer til 71,4 procent af de i alt 5.961.249 indbyggere i Danmark.


Arkiv Foto Foto: Ed Jones/AFP/Ritzau Scanpix

Først tøvede de, men så kom farlig virus til Nordjylland

I morgen onsdag vaccineres flere dyr mod Blue Tongue-virussen.

Aalborg Zoo har vaklet med beslutningen om at vaccinere deres udsatte besætninger mod Bluetongue-virussen, siden den fandt sin vej til Danmark i starten af august.

Flere zoologiske haver valgte efterfølgende at vaccinere mod virussen i starten af september, og nu har Aalborg Zoo altså også taget samme beslutning.

- Der er kommet et større smittetryk, og så skulle vi allerede vaccinere tre vikunjaer, der skal til Tyskland, fortæller Trine Hammer Jensen, dyrlæge i Aalborg Zoo.

Bluetongue havde i lang tid ikke fundet sin vej til Nordjylland, men torsdag 12. september, blev der fundet et tilfælde i Morsø Kommune.

Flere dyrearter skal sikres

Virussen rammer primært drøvtyggere, og overføres af blodsugende mitter, der er en slags myggeart. I Aalborg Zoo er der flere dyr, der er i fare for at blive smittet, og bliver derfor nu vaccineret.

- Vi vaccinerer dem, der er mest modtagelige. Vikunjaer, rensdyr og geder, fortæller Trine Hammer Jensen.

I august måned var der 57 tilfælde af virussen. Men de seneste tal fra Fødevarestyrelsen viser, at antallet næsten er firedoblet i september. I alt er der pr. 16. september fundet 268 tilfælde.

- I takt med at flere dyr vaccineres, vil der forhåbentligt være mindre virus, der florerer. Vaccinen kan ikke forhindre, at dyrene bliver smittet med bluetongue virus, men den forventes at beskytte dyrene mod stærke symptomer på sygdommen og dødsfald som følge af sygdommen, lyder det fra enhedschef Mette Kirkeskov Sie, Fødevarestyrelsen.


Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Prisen var for høj: Ingen ville købe ikoniske Skagen-malerier

Mandag aften var to Skagen-Malerier med en samlet vurdering på 1,6-2 millioner kroner på auktion hos Bruun Rasmussen. Det endte dog med en gedigen skuffelse.

To malerier var i fokus, da Bruun Rasmussen svang hammeren over flere Skagen-malerier. Et maleri af P.S. Krøyer var værdisat mellem 1-1,2 millioner kroner, mens et maleri af Michael Ancher var værdisat mellem 600-800.000 kroner.

Ingen malerier gik dog for det ønskede beløb. Faktisk gik de ikke for noget beløb, da ingen valgte at byde på de to malerier.

Det overrasker afdelingsleder og specialist i ældre kunst hos Bruun Rasmussen, Julie Arendse Voss.

- Vi er selvfølgelig ærgerlige over at de ikke blev solgt. Det havde vi troet og håbet at de blev solgt, fortæller hun.

Se de to malerier herunder.

Hestene rides i bad, Michael Ancher, 1900. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Måneskin over Skagens Strand med optrukne både, P.S. Krøyer, 1882. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Og der kan være forskellige grunde til, hvorfor malerierne ikke blev solgt.

- P.S. Krøyer er jeg nok mest overrasket over ikke blev solgt. En af grundene kan være, at det er et af hans tidlige malerier fra Skagen, hvor han endnu ikke fandt sin karakteristiske dybblå farve, som han bruger til at skildre l'heure bleue (den blå time på fransk, red.) på Skagen Strand, og som han er mest kendt for og det man oftest forbinder ham med, fortæller hun.

Bruun Rasmussen havde flere malerier af Michael Anchers fiskere, som klarede sig godt og blev solgt for tilfredsstillende priser.

- Det her maleri er et af hans mere internationale værker det vitalistiske motiv. Set i bakspejlet kan det godt være at prisen måske har været for høj, i forhold til hvad køberne gerne ville give, forklarer Julie Arendse Voss.

Nu skal man, i dialog med maleriernes nuværende ejere, fastsætte næste skridt.

- Det kan være, at ejerne gerne vil beholde deres malerier. Og hvis malerierne eventuelt skal sættes på auktion igen, vil det nok være en god idé at sætte vurderingerne lidt ned, siger Julie Arendse Voss.


Denne besked fik Majbritt fra Familieretshuset. Foto:

Ansøger om udviklingshæmmet datters egne penge til hunden: Må vente tre år på svar

Maibritt Lykke Nielsen kan vente op til tre år for at få penge til sin datters hund.

Maibritt Lykke Nielsen har en datter, som er hjerneskadet og udviklingshæmmet. Derfor er Maibritt Lykke Nielsen værge for sin datter og styrer dermed datterens økonomi.

- Hun kan ikke regne, stave og læse, men hun kan godt føre samtaler, hvor hun giver udtryk for sine drømme og behov, siger Maibritt Lykke Nielsen.

Datteren bor for sig selv og har længe ønsket sig en hund. For nyligt fik datteren så en hund af racen golden doodle.

- Mange handicappede har ingen venner og har svært ved at knytte venskaber. Så hun er ensom, siger Maibritt Lykke Nielsen om årsagen til, at datteren har fået en hund.

På billedet ses kvitteringen, som Maibritt har modtaget. Her står der, at det tager op til et år, før hun får svar.

Styrer hendes konti

Men der er et stort problem.

Datterens opsparing og pengekonti ligger nemlig hos Familieretshuset, og Maibritt Lykke Nielsen skal dermed søge om at få adgang til datterens konti. Det gjorde hun for nylig i forbindelse med hundekøbet, hvor hun søgte om at få udbetalt 20.000 kroner fra datterens egen opsparing.

Kort efter ansøgningen blev sendt afsted, fik hun en kvittering fra Familieretshuset. På kvitteringen fremgår det, at sagsbehandlingstiden kan være op til tre år.

- Jeg tænkte, det er bare løgn. Det er ikke rigtigt, siger Maibritt Lykke Nielsen om sin kvittering og uddyber:

- Jeg ved godt, det offentlige er presset og slås med mange sager og er skåret på ressourcer. Det har jeg forståelse for, jeg synes bare ikke, det er fedt at sidde her som mor til en datter, der har brug for hjælp og så vente i tre år.

Hun pointerer, at så relativt enkle sager må kunne løses hurtigere.

- Det er bureaukrati af værste skuffe, og det er ikke noget, man forventer af en velfærdsstat at skal man vente tre år, slutter moren.

TV2 Nord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Familieretshuset.


GENREBILLEDE Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Nu vil kommune på kontroversielt gamermedie

I et forsøg på at øge trygheden online blandt børn og unge kommer Aalborg Kommune nu på en alternativ platform.

Alt for ofte er det ubehageligt at færdes online.

Syv ud af ti børn har haft ubehagelige oplevelser på nettet viser en ny undersøgelse fra Epinion. Derfor vil Aalborg Kommune fra 18. september være på online-platformen Discord, som hovedsageligt bruges af folk, der spiller videospil.

Tidligere har platformen været central i en kontroversiel sag, da Rasmus Paludan blandt andet brugte sin politiske 'Stram Kurs'-kanal til at sexchatte med unge og få dem til at se en selvmordsvideo.

- Det er vigtigt, at vi som kommune kan bidrage til et tryggere digitalt ungemiljø, og vi vil fortsætte med at lave disse tryghedsbaserede indsatser i de online rum. Discord-kanalen er første, men bestemt ikke det sidste skridt, fortæller Rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, Nuuradiin S. Hussein (S).

Discord minder om Messenger, hvor brugerne blandt andet har mulighed for at sende hinanden beskeder og lave gruppeopkald på enten private eller offentlige kanaler.

Aalborg Kommunes kanal kommer til at hedde 'Aalborg Gaming Central - Hvor tryghed er i højsædet' og er målrettet de unge mellem 13 og 18 år.

Her vil der mandag til torsdag i tidsrummet være pædagogisk personale fra kommunens fritidscentre, som vil moderere kanalens indhold.