Vil hjælpe unge med smerter: Kan ikke få tilladelse
Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord
Anæstesilæge Claus Lie (t.v.) og fysioterapeut Bjørn Binderup vil gerne åbne en smerteklinik for unge, men de kæmper for at få tilladelse.
En læge, en fysioterapeut, en psykolog og en socialrådgiver vil ved fælles hjælp sænke antallet af kroniske smertepatienter. De har dog svært ved at få lov.
Hvert femte elev i 8. har smerter i nakke eller ryg. Det viser den seneste sundhedsprofil Region Nordjylland har lavet.
Og hvis man ikke gør noget ved smerterne, så kan de gå hen og blive en kronisk tilstand.
- Det er meget voldsomt, og når det gælder børn og unge, så er der meget begrænsede behandlingstilbud, fortæller anæstesilæge Claus Lie.
Han vil nu i fællesskab med andrer sundhedsfaglige professioner skabe en smerteklinik, der skal hjælpe de unge.
- Det vil betyde, at vi formegentlig kan nedbringe antallet af kroniske patienter på længere sigt, fortæller Claus Lie.
Udover anæstesilægen Claus Lie, så skal smerteklinikken bestå af en socialrådgiver, en psykolog og fysioterapeuten Bjørn Binderup.
Han tror på, at de kan sænke antallet af personer med kroniske smerter, når de hver især benytter deres kompetencer. Bjørn Binderup har Claus Lie har nemlig arbejdet sammen tidligere.
- Så kan vi se, der kommer et meget bedre resultat meget hurtigere, fortæller Bjørn Binderup.
Kan ikke få tilladelse
De fire sundhedfaglige medlemmer af smerteklinikken er klar til at rykke ind i lokaler i Aabybro, og Region Nordjylland, Jammerbugt Kommune og Sundhedsstyrelsen er positive overfor det nye initiativ.
Der er dog alligevel et bump på vejen.
- Det er et rigtig godt initiativ, og jeg bakker fuldt op omkring det. Men der findes jo ikke nogen andre smerteklinikker på den her måde her i landet, så den skal jo nok længere op i systemet for at blive godkendt, fortæller Lis Mancini (S), der er formand for Region Nordjyllands Sundhedskoordineringsudvalg.
Til store ærgrelse for Bjørn Binderup og Claus Lie.
- Jeg tror meget på idéen, men vi lever jo i et samfund, hvor kassetænkningen er styrende, fortæller Claus Lie.