Mor får 10 års fængsel for at misbruge sin datter
Foto: Claus Fisker
Moderen er idømt ti års fængsel for at misbruge sin 11-årige datter.
Moderen, der var tiltalt for at være med til at misbruge sin 11-årige datter, er nu idømt ti års fængsel.
Dermed har Vestre Landsret endelig sat et punktum i den uhyggelige Skagen-sag, hvor moderen er dømt for flere forskellige misbrugssager mod datteren.
Straffen er en stedfæstelse, som skal ses som en tillægsstraf på en tidligere sag, hun er dømt for. Her var der tale om overgreb på bopælen og gruppevoldtægt. Det fik moderen otte års fængsel for.
Nu har hun altså fået en tillægsstraf på to år, for at være med til at misbruge datteren tre forskellige gange på Ærøfærgen. Her er hun blandt andet dømt for at have stået uden for toiletdøren på færgen til Kristiansand og Gøteborg og holde vagt, alt imens manden hun boede med, tiltvang sig samleje med datteren.
Anklagemyndigheden gik efter, at moderen samlet skulle have den maksimale straf, som er på 12 år, men det ville landsretten ikke gå med til.
- Det kom såmænd ikke bag på mig. Ti år er en hård straf under danske forhold. Hvis hun skulle have fået flere år, skulle den være kørt som en nævningesag, men det vil landsretten ikke gå med til, siger anklager Philip D. D. Møller.
Manden, som havde samleje med pigen to gange på Ærøfærgen, imens moderen holdt vagt, er idømt tre et halvt års fængsel.
Både moderen og manden, som moderen boede med i Skagen, da misbrugene stod på, nægtede sig skyldige.
- Begge nægtede alt, og det har de gjort hele vejen igennem, siger anklageren.
Desuden oplyser Phillip D. D. Møller, at moderen ikke ønskede at være tilsted under domsafsigelsen og da de talte om forholdene, fordi hun formentlig synes, det var ligegyldigt.