Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kæmpe overblik: Sådan har Sæby udviklet sig fra fiskerleje til handelsby

Flagene er hejst i Sæby og byen er klædt på til fest. Det er 500 år siden, at Sæby fik sine købstadsrettigheder af Kong Frederik d. 1.

500 år på godt og ondt, i medgang og masser af modgang. Det er historien om købstaden Sæby, som fejrer jubilæum i disse dage. 

Det er nemlig 500 år siden, at kongen gav biskop Stygge Krumpen og Sæby købstadsrettigheder.

Det her er historien:

Algade i Sæby. Foto: Nordjyllands Kystmuseum

Fra fiskerleje til lille by

Cirka 1400: Sæby er en bebyggelse med få små gårde omkring Algade og Søndergade. Der opstår et sæsonpræget fiskerleje omkring åens munding og der opføres et kapel her.

Cirka 1450: Der opføres en romansk teglstenskirke i fiskerlejet. I kirken er der kalkmalerier af vendsysselske herremænd samt biskop Jakob Friis.

1462: Sæby Kirke overtages af munke. De bygger kirken om til kloster.

1462: Sæby Kirke overtages af munke. De bygger kirken om til kloster.

1462-1472: Der opføres et kloster i Sæby. Biskop Jep Friis forærer sognekirken samt jorden mellem kirken og havnen til 32 Karmelitermunkene. Deres stole kan stadig ses i kirken med graffiti og indgravering fra mange hundrede års brug.

Sæby Kirke og Algade. Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Sæby får privilegium

1524: Sæby får købstadsprivilegium på foranledning af biskoppen i Børglum, Stygge Krumpen. Det er Kong Frederik d.1., som giver byen købstadsrettigheder. Det var vigtigt, for det er kun i købstæder, man har ret til at drive handel. Disse rettigheder er normalt lagt ind under kongen, der også ejer købstæderne. Sæby var stadig biskoppens, og rettighederne er lagt ind under bispen, hvilket er meget usædvanligt. Det betyder, at Stygge Krumpen modtager alle afgifter/told, bøder og tiende fra byen.

1525: Sæby får byret. Købstaden forbliver bispens ejendom.

Mindesten for Sæby Latinskole placeret ved Sæby Kirke. Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Stygge Krumpen afsættes og fængsles

1536: Reformationen. Klostret nedbrydes, Stygge Krumpen fængsles og købstaden overgår til Kronen og dermed kongen. Byen får selvstyre i form af en magistrat.

1549: Sæby får latinskole.

1560: Sæbygaard Slot overgår til privat eje. Den første ejer er admiral Otto Rud og hustru Pernille Rud (født Oxe).

1565: Mogens Juels Hospital oprettes som hjem til de fattige i Algade overfor kirken. "Det Gamle Hospital". Den nuværende bygning er fra 1675. I huset var der plads til otte såkaldte fattiglemmer.

1565: Mogens Juels Hospital oprettes som hjem til de fattige i Algade overfor kirken

1565: Pernille Rud begynder ombygning af Sæbygaard. Hun er blevet enke, da Otto Rud er død i en svensk fangekælder i 1565. Sæbygaard bygges om til et større renæssanceanlæg, som står færdig 1576.

1567: Sognegrænsen flyttes til byens vestlige udkant for ende af Vestergade.

Hårde tider i Sæby og krig mod svenskerne

Omkring 1600: Havnen er i voldsom forfald. Byen er præget af generelle nedgangstider for de danske købstæder og konkurrencen fra handelspladsen i Fladstrand (Frederikshavn). Strandgade er en udpræget bydel for søens folk, bosat i små huse.

1624: Hans Grams købmandsgård opføres og er i dag Sæbys ældste bygning. Hans Nielsen Gram var borgmester fra i Sæby fra 1627.

1624: Hans Grams købmandsgård opføres og er i dag Sæbys ældste bygning.

1640: Sæby Mølle opføres. Fra 1807 kom den i slægten Aabels eje.

1646-1709: Christen Lauridsen Rhuus var byens store købmand og mæcen, borgmester og første kgl. byfoged ved købstadsreformen 1680.

1681: Toldstedet flyttes fra Sæby til Fladstrand. Vigtig havnetrafik forsvinder fra Sæby.

1712: Rhuus hospital opføres i Algade 20. Her er bolig for fire fattiglemmer. Hospitalet er stiftet af købmand og borgmester i Sæby, Christen Rhuus.

1723: Den første Arenfeldt overtager Sæbygaard Slot. Det er Lave Beck Arenfeldt.

1640: Sæby Mølle opføres.

Jerslev, Børglum og Sæby lægges sammen

1753: Embederne Jerslev, Børglum og Sæby sammenlægges til et.

1769: Sæbys indbyggertal falder til et lavpunkt. Her bor nu kun 483 i byen.

1792: Sæby rammes af to stormfloder. Havnen lider skade. Det samme gør flere skibe og pakhuse.

1801: Rådhuset brænder og genopføres.

1803: Sæby får sine første politibetjente.

1821: Konsul Ørums Købmandsgård opføres, hvor der i dag er museum.

1834: Indbyggertallet er steget til 714. De fleste arbejder enten som fiskere, søfolk eller håndværkere.

Algade mod Fiskertorvet fra omkring 1900.

Mod bedre tider - byen vokser

1836: Det Nye Torv, senere Fiskertorvet etableres. Fiskerstien anlægges langs åen fra havnen til Fiskertorvet. Fiskertorvet i krydset mellem Søndergade og Algade er byens centrale torv og plads for handel og markeder. Her sælger fiskerne blandt andet deres fisk.

1838: Apoteket opføres. Det er byens første bygning i to etager siden renæssancen.

1848: Retfærdigheden i Algade, tidligere domhus, arrest og politistation opføres. Først som rådhus fra 1848.

1850: Første gadelys sættes op i Sæby i Søndergade ved apoteket.

1852: Sæby får kongebesøg. Kong Frederik d. 7 og Grevinde Danner besøger byen. Frederik d. 8 besøger byen 56 år senere.

1860: Store Torv eller Torvet, mellem Vestergade og Grønnegade blev fra 1860 byens torv. Mod nord ligger Hotel Harmonien, hvor blandt andre Henrik Ibsen boede under sit ophold i Sæby. Vestergade er præget af huse i flere etager. Pindborggade er bagsiden af Vestergade, her var adgangsvejen, her lå værkstederne og industrierne ned til åen, forretningerne lå så på forsiden på Vestergade. 

Hotel Harmonien i Vestergade Foto: Nordjyllands Kystmuseum

1870: Ved en folketælling registreres det, at Sæby har 1.342 indbyggere.

1872: Kirkegården flyttes fra Sæby Kirke til den nuværende placering længere oppe i byen, hvor der i dag er kirkegård og kapel.

Industrier vokser frem 

1877: Sæby Jernstøberi grundlægges. Virksomheden skifter senere navn til Skiold.

1879: Sæby Å føres uden om havnen. Det er stort skridt på vejen mod at løse havnens tilsanding problem, som har eksisteret og plaget havnen i flere hundrede år. Oprindeligt var havnen i forlængelse af åen.

1880: Befolkningstallet er nu på 1.506 indbyggere.

1881: Sæby Badehotel opføres.

1881: Pavillon i Sæbygaard Skov, Skovlyst, er opført af borgerne i 1881. Den er tegnet af arkitekt Henckel.

1883: Sæby Sygehus opføres.

Sæby Jernkilde bliver opdaget omkring år 1883. Foto: Nordjyllands Kystmuseum

Sæby Jernkilde bliver opdaget

1883: Sæby Jernkilde opdages. Kilden var Sæbys jernvandskur. Pavillonen er tegnet af arkitekten Ulrik Plesner.

I 1883 fandt man i en udgravning ved Hans Aabels teglværk en vandkilde som viste sig at indeholde store mængder jern i vandet. Den lokale læge C. Ørum opdagede at det store jernindhold var godt for patienter med jernmangel og i 1886 oprettes en komite som havde til opgave at finde kommercielle muligheder i kilden.

1885: Skotøjsfabrikken Brynje grundlægges.

Boldbanerne i Sæbygårdskov. Foto: Nordjyllands Kystmuseum


1887:
Henrik Ibsen kom til Sæby i 1887 og sad og kiggede ud over havet, hvilket inspirerede ham til skuespillet ’Fruen fra Havet’, som handler om kvindens ret til at vælge af egen fri vilje.

Ibsen kan være inspireret af en lokal tragedie fire år tidligere, som Georg Brandes fortalte Ibsen om. Forfatteren Adda Ravnkilde var meget optaget af kvindesagen og kvindens søgen efter social og seksuel identitet, men begik selvmord som 21-årig. Hun fik udgivet tre romaner posthumt, og på den gamle herredsfogedbolig i Algade nummer syv, hvor hun skrev romanen ’Judith Fürste’, er der opsat en mindeplade.

1890: Clasens Gård - Købmandsgård, byfogedgård fra cirka 1890. I 1902 hjemsted for Herman Bang, der her skrev novellen "Sommerglæder" med flere. I haven samledes kunstnere og forfattere til liv og glade dage sammen med turisterne og det bedre borgerskab. Clasens hotel var drevet af ægteparret Clasen åbner.

1895: Sæby Kur og Badehotel, 1895 og "Villa Quisisana", Hans Abel

1897: Mølleren Hans Aabel udstykker grund til et nyt villakvarter til byens bedre borgerskab, og Hans Aabelsvej anlægges og forbinder det nye villakvarter med Sæbygård Skov, som var byens rekreative område.

Jernbanen bringer udviklingen til Sæby. Nye industrier opstår. Foto: Turistforeningen Toppen af Danmark

Jernbanen kommer til

1899: Jernbanen kommer til Sæby efter lang tids diskussion om, hvor den skulle anlægges.

1899: Omkring jernbanen og industrierne opstår nye boligkvarter.

Skolestue udstillet på Kystmuseet i Sæby. Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

1901: Sæbys nye kommuneskole åbner.

1908: Kong Frederik d. 8 besøger Jernkilden og det er med til at give stedet en vældig reklame i en kort periode, men jernkildens storhedstid er faldende.

Kilden blev i næsten 40 år passet af Kilde-Sofie, som døde i 1947.

1915: Kong Christian d. X besøger Jernkilden og måtte lægge krop til en smagsprøve. Man drak ofte vandet igennem et strå eller sugerør da vandet angiveligt var temmelig hårdt ved tænderne. Kilden blev i næsten 40 år passet af Kilde-Sofie, som døde i 1947.

Foto: Nordjyllands Kystmuseum

Vand og el-værket bygges

1916: Befolkningen i Sæby udgør nu 2.138 personer.

1909-11: Havnen udvides og får en ny redningsstation.

1911: Østvendsyssel Andelsslagteri - det senere Danish Crown - grundlægges.

1911: Sæby får elektricitet, da Sæby Kulgasværk åbner i november.

1931: Vandværket anlægges.

1940: Danmark besættes af Tyskland, og fire dages efter besættelsen slår de tyske tropper sig ned i teknisk skole og kommuneskolens gymnastiksal.

Flygtningelejr i Sæby fra 1945 til 1947

1943: I efteråret 1943 sejles de første flygtninge fra havnen i Sæby til Sverige væk fra den tyske værnemagt. Den illegale flugtrute eksisterer indtil 24. januar 1945, da tyskerne slår ned på den.

1944: Sæby Fiskeindustri grundlægges.

1945: Efter krigen vokser nye boligkvarterer frem.

1962: Gasværket i Sæby lukker.

1968: Jernbanen nedlægges.

1970: I kommunalreformen fremlægges Sæby med sognekommunerne Albæk, Skæve, Hørby, Torslev, Volstrup og halvdelen af Karup/Understed og bliver til Sæby Kommune.

Sæby Kommune fra 1970. Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

1970'erne: Nye boligkvarter kommer til og byen vokser.

1971: Sæby Rådhus opføres.

1971: Sæby Kommune overtager resterne af Jernkilden og bygningen er nu fredet. Bygningen fremstår i dag meget som den oprindelige pavillon fra 1888 uden vinduer.

1976: Sæby Storkøb anlægges og byen vokser yderligere med nye boliger.

Dronningen taler i Sæby

1976: Dronning Margrethe og Prins Henrik besøger Sæby på officielt besøg. De var oprindelig inviteret til 450 års købstadsjubilæum i 1974, men her meldte regent parret afbud. Det er dronningen og prinsens første besøg i Sæby.

1980: Lystbådehavnen anlægges.

1988: Sæbygaard Slot overgår til Den Selvejende Institution Sæbygaard og laves til museum.

1998: Dronning Margrethe og Prins Henrik er på officielt besøg i Sæby. Besøger blandt andet Sæby Ældrecenter og Sæbygaard.

2000: Motorvejen indvies mellem Frederikshavn og Nørresundby.

2004: Der bygges svømmehal, nyt bibliotek, musik og kulturhus. Det hele samles i vestbyen.

2005: Cityvest opføres med en række butikker.

Sæby Havn udvides i 2022

Ny kommune og større havn

2007: Kommunalreform hvor Sæby lægges sammen med Skagen og Frederikshavn kommuner.

2022: Sæby Havn udvides.

2024: Nyt stort boligområde Sæby Bakker skyder frem.

Kilde: Nordjyllands Kystmuseum og Sæby Leksikon


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.