Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sygeplejersker råber op: - Vi oplever oftere, at ambulancerne ikke kommer hurtigt nok frem

Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

Der er mangel på mandskab til at bemande de nordjyske ambulancer. Det betyder, at patienter i nogle tilfælde må vente længere på hjælp.

- Vi oplever, at der en gang imellem går lidt lang tid, før vi kan få vores ambulancer ud på stedet.

Sådan lyder meldingen fra sygeplejerske Søren Bach Baisgaard, der er fællestillidsrepræsentant for de cirka 35 sygeplejersker på Region Nordjyllands AMK-vagtcentral, som tager imod alarmopkald fra borgere i regionen.

Region Nordjylland mangler ambulancereddere og har i øjeblikket otte ubesatte stillinger i ambulancetjenesten. Det gør, at ambulancerne ikke altid kan bemandes og derfor må blive holdende i garagen.

Har du oplevet at vente længe på en ambulance?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

I september var det tilfældet for omkring hver femte ambulance i Region Nordjylland, viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået.

- Når man møder ind til, at man over det næste døgn måske mangler mellem 14 og 18 ambulancer, så får man lidt ondt i maven og overvejer måske lige en gang ekstra, hvad der kan komme til at ske. Har jeg rent faktisk de biler, der skal til for, at jeg kan hjælpe borgerne?, siger Søren Bach Baisgaard.

Region Nordjylland oplyser i en mail til TV2 Nord, at det samlet set ikke er hver femte ambulance, der er ude af drift.

"Det er retteligt kun gældende for Den Præhospitale Virksomhed, hvorfor det samlede antal ambulancer ude af drift i løbet af et døgn er mindre på tværs af hele regionen," skriver Region Nordjylland.

'En bagside af medaljen'

Region Nordjylland opfylder overordnet de servicemål, der er fastsat på det præhospitale område.

- I forhold til kørsel A-målene er vi så at sige i mål, men der er en bagside af medaljen. Vi kommer ikke lige så hurtigt frem til de patienter, der haster mindre. Jeg oplever det selv og hører også fra mine kolleger, at det er oftere end tidligere, ambulancerne ikke kommer hurtigt nok frem, siger Søren Bach Baisgaard.

Servicemål

De politisk fastsatte servicemål i Region Nordjylland ser således ud:

Kørsel A (Ambulancekørsel med udrykning (blink og horn), som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden)

Servicemålet opgøres som første professionelle præhospitale enhed på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 10 minutter: 67 procent

Andel fremme indenfor 15 minutter: 90 procent

Andel fremme indenfor 20 minutter: 97 procent

 

Kørsel B (Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst)

Servicemålet opgøres som første ambulance på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 15 minutter: 50 procent

Andel fremme indenfor 30 minutter: 93 procent

Pia Buus Pinstrup (K), som er formand for Udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland, ved godt, at det præhospitale område er presset.

- Hele sundhedsvæsenet er under pres, så der er mange medarbejdere, der oplever at have en presset hverdag. Jeg anerkender, at sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen også har det, fordi vi oplever en stigning i antallet af alarmopkald, siger hun.

Hun hæfter sig dog ved, at servicemålene for de mest akutte kørsler bliver opfyldt.

- Der er ingen tvivl om, at vi prioriterer, at de mest syge skal have hjælp hurtigst. I Region Nordjyllands budget for næste år har vi dog også afsat 2,5 millioner kroner ekstra til kørsel D, som er den liggende patienttransport uden udrykning, siger Pia Buus Pinstrup.

Har frustrerede borgere i røret

Sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen mærker på daglig basis, hvordan det påvirker borgerne at måtte vente på en ambulance.

- Vi oplever, at folk bliver frustrerede, fordi de er i en rigtig presset situation. Nogle bliver vrede på os og kan ikke forstå, hvor ambulancen bliver af. Det er ikke altid de pæneste ord, vi får med på vejen, når vi sidder og tager imod opkald, siger Søren Bach Baisgaard.

Kan du forstå, at nogle bliver vrede på jer?

- Ja, det kan jeg bestemt godt. Nogle har måske været ude for at have et barn med feberkramper. Selvom kramperne er ophørt, så er mor eller far, der ringer, stadig meget nervøse, fordi de har set deres barn blive blåt i ansigtet eller stift i kroppen og virke livløst. Der kan ventetiden virke lang.

Derfor ærgrer det også fællestillidsrepræsentanten, at politikerne ikke prioriterer at afsætte ekstra penge til at få bemandet de tomme ambulancer.

- Jeg ved, at vores ledelse har bedt om at få tilført penge til området, men det virker ikke til at blive hørt, fordi så længe, vi kan opfylde målene for blå blinks-opgaverne, ’så går det jo nok’, siger Søren Bach Baisgaard.

- Vi kan som region ikke øge vores indtægter, så vi er afhængige af at få flere penge fra staten, hvis vi skal tilføre flere penge til for eksempel det præhospitale område. Det er dog vigtigt for mig at sige, at vi fra politisk side er meget tilfredse med det arbejde, personalet hver dag udfører, og jeg anerkender, at der er udfordringer, siger Pia Buus Pinstrup.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.