Region Nordjylland vil have brintbusser på vejene
Foto: Torben Lykke Larsen
Det er godt nok ikke en brintbus, men hvis det står til Region Nordjylland, kan der nemt komme det.
Som en del af Hydrogen Valley projektet i Mariagerfjord Kommune vil Region Nordjylland købe brintbusser og investere i den kommende brintfabrik i Hobro.
Hvis alt går som det skal, er det planen, at nordjyderne kan komme til at tage en bustur med en brintdreven bus. Brintbusser udleder kun vand og ses som et alternativ til for eksempel elektriske busser.
Det var på regionsmødet tirsdag eftermiddag, at politikerne besluttede, at Region Nordjylland skal indgå som partner i et nordjysk konsortium, der vil deltage i et europæisk brint-brændselscellebus-projekt, lyder det.
Den store miljømæssige gevinst opnås ved, at brinten er lavet om natten, hvor der er et overskud af elektricitet fra vindmøller på nettet. I stedet for at nedsætte produktionen eller sælge strømmen billigt til udlandet, somme tider til negativ pris, gemmes strømmen som brint til dagtimerne, hvor det erstatter diesel- og benzindrevne køretøjer.
Ud over Region Nordjylland omfatter partnerne blandt andet Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Kommune, busoperatørerne, brintproducenten i Hobro og Ballard Denmark.
Det forventes at Hydrogen Valleys kommende brintfabrik i Hobro kommer til at stå klar i slutningen af 2017. Hvor kommende brintbusser kan få sin brint fra.