Regeringen vil bevare Region Nordjylland
Under normale omstændigheder var man på nuværende tidspunkt for længst i gang med at planlægge valgkampen.
Allerede i mandags kunne TV2 Nord erfare, at Region Nordjylland består. Genlæs analysen her.
Det optager nok nogle mere end andre. Men for i hvert fald 14.500 ansatte i Region Nordjylland og for mange af landsdelens politisk aktive har det længe været et stort tema: Er der også i fremtiden noget, der hedder Region Nordjylland? Eller vælger regeringen at fjerne de 17 år gamle regioner eller i det mindste reducere de nuværende fem til færre?
På onsdag skulle regeringens bud på, hvordan den såkaldte sundhedsstruktur-kommissions overvejelser og anbefalinger udmøntes, blive præsenteret.
Og på vandrørene lyder det helt sikkert til, at Region Nordjylland består i regerings-udspillet. Opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat ændres. Antallet af folkevalgte i regionsrådet - p.t. 41 - bliver muligvis også mindre. Men en nordjysk region, der blandt andet og ikke mindst skal styre sundhedsvæsenet, vil der fortsat være.
Samlet appel fra Nordjylland
SVM-regeringen har stået i et dilemma: Moderaterne vil helst af med regionerne. Socialdemokratiet og Venstre ønsker dem bevaret.
En anden udfordring har været, at tre af regionerne, Hovedstaden, Syd og Midt hver har langt over en million indbyggere og alene derfor vurderes at være mere robuste. De to sidste, Region Sjælland og Region Nordjylland, har henholdsvis 836.000 og knap 600.000 indbyggere.
I Nordjylland har en samlet landsdel - alle kommuner, fra den store Aalborg til de mindste, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, fagbevægelse m.fl.- i usædvanlig enighed appelleret til, at man bevarer Region Nordjylland med dens nuværende geografiske udstrækning, selv om den er regionen med færrest indbyggere.
Man har henvist til, at regionen har vist evne til at arbejde sammen om sit universitetshospital og om lokalt at uddanne læger og andet personale til sundhedssektoren, så patienterne i Nordjylland på en række vigtige parametre får en behandling, der er i top.
Man har peget på regionens geografiske udstrækning; allerede i dag er der langt mellem regionens nordligste og sydligste punkt, og ved en fusion med Region Midt ville der blive endnu længere, fra nord til syd næsten 300 kilometer.
Samtidig har man kunnet henvise til, at den kommission, der har leveret indspark til den politiske proces, vurderer, at en enhed med et befolkningsunderlag på størrelse med Nordjylland faktisk er det ideelle til at skabe et velfungerende og sammenhængende sundhedssystem.
Tilsyneladende har den brede og entydige nordjyske appel og de fagligt set gode resultater gjort deres virkning i regeringstoppen.
Det er også blevet bemærket, at en tilsvarende bred appel ikke er kommet fra Region Sjælland. Nærmere tværtimod. Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Dam, der er Venstre-borgmester i Kalundborg, har talt for at nedlægge regionen som selvstændig enhed.
Og tilsyneladende er det, hvad regeringen lægger op til forud for de kommende politiske forhandlinger: At Region Sjælland lægges sammen med Region Hovedstaden, så der i fremtiden bliver fire i stedet for fem regioner.
S mangler en spidskandidat
For de politiske partier i Nordjylland har det været en udfordring, at afklaringen af regionens eventuelle fremtid har trukket ud så længe. For hvis der stadig er regioner med folkevalgte regionsråd, er valget til disse (og til kommunernes byråd) fastsat til 18. november næste år.
Under normale omstændigheder var man på nuværende tidspunkt for længst i gang med at planlægge valgkampen.
Det ene regeringsparti, Venstre, følte sig dog så sikker i sin sag, at man allerede i juni genvalgte den siddende regionsrådsformand, Mads Duedahl, som spidskandidat.
Socialdemokratiet, der hidtil havde haft formandsposten i regionsrådet, men mistede den til Venstre efter 2021-valget, står i en anden situation. Den mangeårige regionsrådsformand Ulla Astman har forladt politik, så en ny spidskandidat skulle under alle omstændigheder vælges.
Partiets sundhedsordfører i Folketinget, Flemming Møller Mortensen, var angiveligt kørt i stilling som ny spidskandidat, men han har for nylig meddelt, at han alligevel ikke stiller op. Frederikshavns afgående borgmester, Birgit S. Hansen, har sagt i medierne, at hun har sagt nej til opfordringer til at gå efter posten - opfordringer, som dog ikke synes at være kommet fra partiets nordjyske ledelse, der efter Flemming Møller Mortensens nej nu igen er på spidskandidat-jagt.
Mulighederne i den eksisterende regionsrådsgruppe er til at overskue. Så alt taler for, at man må se sig om blandt andre, der er klar til at tage en tørn i regionsrådet. En af dem, der tidligere har signaleret en sådan interesse, er Hjørrings tidligere borgmester, Arne Boelt.
Også andre partier afventer regeringens udspil, før de lægger sig fast på et kandidathold til regionsrådet. Men efter på onsdag ved de i det mindste officielt, at der efter regeringens opfattelse skal være et nordjysk regionsråd, som der i 2025 skal vælges medlemmer til.