Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mangel på ambulancer bekymrer: - Et problem, hvis der er brug for fem, og der kun er fire til rådighed

Omkring hver femte ambulance i Nordjylland er ikke bemandet, når den ellers skulle være det, viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået. Manglen på ambulancer, der er klar til at rykke ud, skaber utryghed.

Der er gang i seniordansen i aktivitetshuset Grønningen i Brønderslev. Stemningen er god, men det vækker bekymring, at der ikke nødvendigvis er en ambulance i nærheden, hvis der bliver brug for den.

- Det er et problem, hvis der er brug for fem, og der kun er fire til rådighed. Så er der nogen, der måske kommer til at vente for længe, siger Kirsten Jensen.

Frygter du at komme til at vente for længe?

- Det kan vi jo alle komme til, siger hun.

I den seneste tid har mere end hver femte nordjyske ambulance stået ubemandet i garagen, når den ellers skulle have været klar til at rykke ud.

- Hvis man står over for en, der ligger på jorden, er tiden jo lang, siger Inga Andersen.

Region Nordjylland oplyser i en mail til TV2 Nord, at det samlet set ikke er hver femte ambulance, der er ude af drift.

"Det er retteligt kun gældende for Den Præhospitale Virksomhed, hvorfor det samlede antal ambulancer ude af drift i løbet af et døgn er mindre på tværs af hele regionen," skriver Region Nordjylland.

Har du oplevet at vente længe på en ambulance?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Mangler otte ambulancebehandlere

Region Nordjyllands egen ambulancetjeneste, Den Præhospitale Virksomhed, som driver ambulancebaserne i Vendsyssel og Aalborg-området, havde i september en såkaldt nedetid på 18,6 procent.

Det betyder tid, hvor ambulancerne skulle have været bemandet og i drift, men ikke var det.

Til sammenligning havde den private leverandør PreMed, som kører ambulancer i Thy, på Mors og i det meste af Himmerland i samme periode en nedetid på 2,4 procent.

- Når man laver den daglige vagtplanlægning, så kan man godt mærke, at vi mangler otte ambulancebehandlere. Det betyder, at kabalen i forhold til at bemande ambulancerne er lidt vanskeligere, siger Peter Larsen, som er direktør i Den Præhospitale Virksomhed.

På vagtcentralen for Akut Medicinsk Koordinering (AMK), hvor de tager imod alarmopkald fra nordjyderne, mærker de også, at der mangler ambulancer.

- Når man møder ind til, at man over det næste døgn måske mangler mellem 14 og 18 ambulancer, så får man lidt ondt i maven og overvejer måske lige en gang ekstra, hvad der kan komme til at ske. Har jeg rent faktisk de biler, der skal til, for at jeg kan hjælpe borgerne?, siger Søren Bach Baisgaard, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på AMK-vagtcentralen.

Har skåret ned på overarbejde

Tidligere valgte Den Præhospitale Virksomhed at udbyde overarbejde for at få bemandet ambulancerne. Håndbremsen blev dog trukket først på sommeren, hvor det blev besluttet at skære ned på mængden af overarbejde, så økonomien ikke løb løbsk.

Har I valgt at acceptere, at ikke alle ambulancer kan bemandes?

- Jeg ved ikke, om vi har valgt at acceptere det, men vi bliver nødt til at arbejde med de præmisser, der er, og få hverdagen til at hænge sammen så godt som muligt, så vi er sikre på, at der fortsat er et højt serviceniveau, siger Peter Larsen.

Politikerne i regionsrådet har fastsat mål for, hvor hurtigt hjælpen skal være fremme ved nordjyderne. De bliver næsten opfyldt ved de mest akutte udrykninger, hvor situationen er livstruende.

Hvad kan få jer til at sige, at I er nødt til at gøre noget drastisk for at få flere ambulancer bemandet?

- Så skal vi være et helt andet sted i forhold til vores servicemålsopfyldelse i forhold til særligt de akutte og livstruende opgaver, siger Peter Larsen.

Servicemål

De politisk fastsatte servicemål i Region Nordjylland ser således ud:

Kørsel A (Ambulancekørsel med udrykning (blink og horn), som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden)

Servicemålet opgøres som første professionelle præhospitale enhed på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 10 minutter: 67 procent

Andel fremme indenfor 15 minutter: 90 procent

Andel fremme indenfor 20 minutter: 97 procent

 

Kørsel B (Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst)

Servicemålet opgøres som første ambulance på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 15 minutter: 50 procent

Andel fremme indenfor 30 minutter: 93 procent

Den Præhospitale Virksomhed har valgt at tage flere elever ind i forsøget på at løse manglen på ambulancebehandlere. Det er dog en langsigtet løsning, da det samlet tager over fire et halvt år at blive uddannet ambulancebehandler.

Seniorerne i Brønderslev håber, at der også bliver gjort noget på den korte bane, så de igen kan danse uden at skulle frygte, at den nærmeste bemandede ambulance er langt væk.

- Heldigvis er jeg rask og rørig. Det er nok værre for dem, der sidder og ingenting kan, men det kan jeg jo også risikere, siger Annalise Nielsen.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.