Kort Nyt

"Jeg forlader ikke et byggeri i kaos": Projektdirektør for skandaleramt sygehusbyggeri sætter ord på opsigelse

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I sidste uge meddelte Region Nordjylland i en pressemeddelelse, at Martin Kjær, projektdirektør for det kommende supersygehus i Aalborg, havde sagt op i stillingen. 

Siden har det været sparsomt med ord fra både regionen og Martin Kjær selv. Indtil nu, hvor han selv sætter ord på begrundelsen for sit stop på LinkedIn.

Her skriver han blandt andet, at han "ikke har fortrudt udfordringen", men at det har været "surrealistisk", at "se sig selv i medierne som følge af et besøg fra Arbejdstilsynet".

Han kritiserer desuden mediernes dækning af de sager, det omfattende byggeprojekt har været ramt af. 

- Jeg har lært, at prisen for at sætte sig i en direktørstol i det offentlige kan være rigtig høj, og at man absolut ikke skal tro på alt, hvad man læser i avisen. Langt fra!, skriver han blandt andet. 

Byggeriet på det nye supersygehus er i forvejen seks år forsinket, og det har overskredet budgettet med 1,37 milliarder kroner.

Senest i juli kom det frem, at der var en kæmpe vandskade på sygehuset, efter 40.000 liter vand fossede ud fra operationsstuerne på første sal.

I marts måned kom det frem, at der flere hundrede steder var trængt vand ind i facaden i så store mængder, at der lå synligt vand på gulvene.

I september 2022 erfarede TV2 Nord, at 36 kilometer rør skulle udskiftes, fordi der havde været stillestående vand i rørene, og der dermed var dannet bakterier inde i rørene.

Alligevel fastholder Martin Kjær, at projektet "ikke er gået galt".

- Jeg forlader ikke et byggeri i kaos - tværtimod. NAU (Nyt Aalborg Unjiversitetshospital, red.) står et godt sted i dag, og selvom der er massive udfordringer, så sidder der i dag et særdeles kompetent hold af egne/eksterne ressourcer - NAU er i gode hænder. NAU er ikke gået galt - det er startet helt forkert, og det kræver mod at anerkende og lave om og den nødvendige turn-around er nu lavet.

Følg med på TV2 Nord i aftenens regionale nyhedsudsendelse 19.30, hvor regionsrådsformand for Region Nordjylland, Mads Duedahl (V), kommenterer på Martin Kjærs opsigelse.

Fans i voldeligt opgør efter AaB-kamp

Efter kampen mellem AaB og Viborg er nogle fans endt i et voldeligt opgør i Valdemarsgade i Aalborg.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup.

- Der er ingen anholdt lige nu, men der er sket et voldeligt overfald, og vi behandler det sådan, forklarer han.

Der skulle i forbindelse med overfaldet givetvis være en person, som har mistet sin bæltetaske, men mere kan vagtchefen ikke sige på nuværende tidspunkt.

Der kommer en sag ud af det, men vi er fortsat ved at undersøge det, afslutter vagtchefen.

Endnu en sejr til Aalborg Pirates

Aalborg Pirates fik endnu en sejr i hus søndag eftermiddag.

Modstanderen var Odense Bulldogs, der slog piraterne i begyndelsen af denne måned, dermed fik piraterne revanche, da det lykkedes aalborgenserne at vinde med hele 4-0 på hjemmebane.

Målene blev scoret af Nikolaj Carstensen, Nikolai Nielsen, Eric Gotz og Troy Lajeunesse.

Derfor indtager Aalborg Pirates anden pladsen over SønderjyskE, mens piraterne nu kun er et point efter Herning Blue Fox på førstepladsen, der dog har spillet en kamp mindre.

Advarer om kraftig blæst: Fraråder at passere

Vejdirektoratet er i øjeblikket ude og varsle bilister om, at der er kraftig blæst ved Sallingsundbroen.

Særligt vindfølsomme køretøjer frarådes at passere, mens øvrige bilister rådes til at køre 80 kilometer i timen.

Dog forventer man, at vinden aftager i løbet af dagen.

Våd start på dagen: Sådan bliver vejret

Søndag er de fleste Nordjyder vågnet op til en noget våd omgang. Sneen er for alvor skiftet ud med regn, og sådan vil det være det meste af dagen.

Først på eftermiddagen vil det nemlig fortsat regne over Nordjylland, og det forventes først at ophøre en gang på eftermiddagen.

Samlet set kan der ifølge TV2 Vejret falde op til 15 millimeter regn, siden regnvejret begyndte i nat.

Værst ser det ud til at blive omkring Thisted og Frederikshavn.

Prognose for akkumuleret nedbør til og med søndag klokken 20. Foto: TV2 Vejret

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i Nordjylland, så kan du også spørge Solvej Vindblæs til råds herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Beredskab kørt ud til overtændt busskur

Nordjyllans Beredskabs station Hjørring er i skrivende stund kørt til en brand på Dammenvej i Hjørring.

Meldingen lyder på, at et busskur skulle være overtændt, og at der er fare for spredning til træer.

Beredskabet kan dog ved ankomst konstaterer, at branden ikke har spredt sig, og at man derfor forventer en kortvarig indsats.

Det oplyser man på X.