Arkivfoto.

Godt fire af hver ti partimedlemmer var med til at udpege Arne Boelt (S) til ny spidskandidat til regionsrådet. Det er bemærkelsesværdigt få, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

Når man fra politisk hold argumenterer for, at flere bør melde sig ind i et politisk parti, lyder et af argumenterne, at man så er med til at udpege dem, alle vælgere på valgdagen kan vælge imellem. 

Set i det lys kan det godt undre, at kun 41,4 procent af de nordjyder, der hvert år betaler kontingent til Socialdemokratiet, har ulejliget sig med at være med til at afgøre, hvem der skal være partiets ny spidskandidat til regionsrådsvalget om knap et år. 

Kan det virkelig passe, at langt over halvdelen af partimedlemmerne har siddet med en stemmeseddel - fysisk eller digital - men har besluttet ikke at benytte den? Hvad enten det skyldes, at de har været i tvivl om, hvorvidt Boelt eller Nørgård var den rigtige, eller at de ikke synes, det er vigtigt, hvem af de to der skal stå øverst på stemmesedlen, er den lave stemmeprocent bemærkelsesværdig. 

Ved regionsrådsvalget i 2021 var det dog 67,78 procent af alle stemmeberettigede nordjyder, der benyttede sig af muligheden for at præge regionsrådets sammensætning. 

Boelt er et nybrud i S

Men i et demokrati er det jo sådan, at dem, der stemmer, bestemmer. Og blandt de socialdemokrater, der deltog i den interne urafstemning, var der tilsyneladende ikke den store tvivl: Med 71,1 procent af partifællernes stemmer i ryggen har Hjørrings borgmester gennem 12 år, Arne Boelt, hvis man altså ser bort fra stemmedeltagelsen, fået et solidt internt mandat. 

Det er nyt i Socialdemokratiet, at man som spidskandidat i nordjysk regionalpolitik opstiller en partifælle, der ikke i forvejen sidder i regionsrådet. Alle Arne Boelts forgængere - Jens M. Nielsen, Søren Madsen, Orla Hav og Ulla Astman - sad i forvejen i rådet, da de blev sat i spidsen ved et valg.

Venstre derimod har flere gange hentet spidskandidater ind udefra. I 2021 lykkedes det rent faktisk den debuterende Mads Duedahl at sikre sig retten til at sidde for bordenden allerede fra sin første dag i regionsrådet. 

Han havde tidligere været kommunalpolitiker ligesom Arne Boelt. Og da kommuner og region på en række punkter arbejder sammen, har stoffet ikke været ganske nyt for Mads Duedahl og vil heller ikke være det for Arne Boelt, uanset om han fra 2026 kan kalde sig regionsrådsformand eller bliver menigt regionsrådsmedlem.

Erfaring udi det politiske har Arne Boelt i rigt mål. Han har, især ved de første valg som borgmester i Hjørring, fået stor opbakning. Han taler lige ud af posen og er ikke bange for at bryde med partiets officielle linje, hvis han finder den forkert. 

Men hans facon har også ind imellem givet rynkede øjenbryn i og uden for hans parti. 

Ekstra hård kamp om pladserne 

Valgt til regionsrådet skal Arne Boelt under alle omstændigheder nok blive. Så heldige er de nuværende 15 socialdemokrater i regionsrådet formentlig ikke alle. For den netop aftalte sundhedsreform betyder, at det nordjyske regionsråd skrumper fra 41 til 25 medlemmer efter næste valg.

Skulle Socialdemokratiet 18. november næste år sikre sig den samme procentmæssige tilslutning som for tre år siden, vil det udløse cirka ni S-medlemmer af rådet og altså seks færre end nu.

Ikke alle, der i dag repræsenterer partiet i regionsrådet, genopstiller, men der er ingen tvivl om, at reduktionen i antallet af politikere i Socialdemokratiet - og i de øvrige partier - betyder, at kampen om genvalg i Nordjylland bliver ekstra intens. 


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøvetid' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


- Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere rigets sikkerhed

Jacob Kaarsbo ser det som en pligt at dele ud af sin viden og erfaring.

Hans CV er ikke som de fleste andres.

Efterretningstjenesten, FN's Sikkerhedsråd, EU-kommisionen og Europaparlamentet står på listen over steder, hvor nordjyske Jacob Kaarsbo har arbejdet.

I 15 år var han ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det var et hemmelighedsfuldt job. For gennem jobbet fik den 54-årige nordjyde kendskab til flere af Danmarks hemmeligheder.

Derfor skal han nu tænke sig om, før han taler.

- Jeg skal tænke meget over, hvor meget jeg deler. Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere nogens eller rigets sikkerhed. Jeg må kun fortælle generelt om nogle ting.

I efterretningstjenesten arbejdede han blandt andet som efterretningsofficer, souchef for Kontraterror og Mellemøstchef, hvor han beskæftigede sig med terrortrusler.

- Det var et virkelig spændende arbejde. Nogle dage var det nørdet og detaljeret, andre dage skulle ministre orienteres, og lige pludselig befandt jeg mig i Irak med en pistol i baglommen, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Tæt på Saddam Hussein

Men der er især én ting han aldrig vil glemme fra sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nemlig udsendelsen til Irak.

For da han ankom til det næsten 40 graders varme land, blev han straks udstyret med en pistol i baglommen. Det var langt fra noget, han var vant til.

- Jeg var ikke særlig god til at skyde, men det var jeg bare nødt til at kunne. Man skulle hele tiden være klar. Det var ret specielt, siger han.

Jacob Kaarsbo fik derfor skydeundervisning, mens han befandt sig i det krigsramte land. Her opholdt han sig i tre måneder. Selvom eksplosionerne dagligt lød omkring ham, var han ikke synderligt påvirket af det.

- Jeg tager tingene rimelig roligt. Det kan måske, i nogle henseender, være et problem. Men i tilspidsede situationer er det til gengæld meget godt, at jeg ikke lader mig forstyrre af, at der for eksempel er eksplosioner omkring mig, siger han.

Men som om det ikke var nok, boede han også meget tæt på en ganske særlig og ikke mindst farlig person.

Nemlig Saddam Hussein.

- Det var surrealistisk. Han blev holdt fanget i et lille slot på den base, hvor jeg også boede. Om morgenen løb jeg tit omkring den lille sø, hvor slottet var, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke, hvad der mon foregik derinde, og hvad han mon tænkte.

En verden i brand

Private forhold og 'noget' på de indre linjer, var ifølge Jacob Kaarsbo årsagen til, at hans karriere sluttede i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nu arbejder han som selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator på TV2.

- Sådan som den tilspidsede internationale situation er nu, synes jeg, at det er nødvendigt at få vendt og drejet tingene i den offentlige debat, siger Jacob Kaarsbo.

Han beskæftiger sig med konflikter over hele verden. Selvom store dele af verden er i brand, er der især én ting, der bekymrer ham.

Valget af Donald Trump i USA.

- Det bekymrer mig meget. Også at der er så stor mangel på beslutningskraft i flere europæiske lande. Vi skal kæmpe for, at vi kan sprede den stabile beslutningskraft, vi har i Norden, siger han og fortsætter:

- Vi skal absolut tage bestik af, hvad der foregår på globalt plan. Hvad gør Trump? Vil han, eller vil han ikke sikre Europa. Skal vi kunne agere selv?

Han ser derfor på sit nuværende job som værende enormt vigtigt. Især nu, i en tid, hvor verden udvikler sig.

- Frem for at lægge os hjem under dynen, så tror jeg på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi er engagerede. Og det er min erfaring, at ulykker sker, når vi prøver at vende blikket væk, siger Jacob Kaarsbo.

Du kan se hele interviewet med Jacob Kaarsbo i Indblik på TV2 Nord Salto den 4. december. Men du kan også se det lige her.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (03.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Per sælger populære træsko, men én trend har han aldrig forstået

Foto: Ib William Christensen

Kunderne elsker Per Severinsens træsko. Elling Sko har 60 års jubilæum.

Elling sko har 60 års jubilæum. Hvis man ved, hvad kunderne vil have, så kan man godt drive skoforretning, selvom beliggenheden er lidt ude på landet, lyder det fra indehaveren.

Han har dem i alle farver med nitter eller polkaprikker, og folk kommer langvejs for at købe dem. Per Severinsen sælger 700 par træsko om året i sin skobutik i Elling nord for Frederikshavn.

- Jeg har eneforhandlingen i hele Danmark af de originale svensker-træsko. Dem sælger jeg rigtig mange af, siger Per Severinsen, der er indehaver af Elling Sko.

Den lille butik fejrer i de her dage 60 års jubilæum på samme adresse. Det var Pers forældre, der startede forretningen, og Pers bedstefar var også skomager.

- Butikken startede i 1964, hvor udvalget kun var gummistøvler og træsko. Det var træsko, som min far sad og lavede nede på værkstedet. Han sad og flækkede dem dernede, husker Per Severinsen.

Selv skulle han egentligt slet ikke ind i skobranchen, men omstændighederne ville det anderledes.

- Min mor blev syg i 1995. Så bad min far mig om at træde til, forklarer Per Severinsen.

Fødderne har ændret sig

Sådan blev den uddannede maskinarbejder skomand. I begyndelsen var butikken på kun ni kvadratmeter. Siden er den udvidet til 135, og i dag er der også webshop, og der sælges alle former for sko og støvler. Per har oplevet, at både skomoden og kundernes fødder har udviklet sig gennem tiden.

- Folk de får bredere og bredere fødder og flere problemer med fødderne. Så er det vigtigt, at man som butik her lidt ude på landet har fodtøj både til knyster og til hammertæer, siger Per Severinsen.

Per står fuldt ud ved, at han ikke altid sælger de nyeste trends. I butikken bliver der vægtet komfort frem for mode, og det kører kunderne gerne langt for.

- Jeg har meget små fødder og døjer med at finde sko rundt omkring. Så blev jeg anbefalet at køre herud. Nu har jeg faktisk købt tre par støvler, og så kan jeg klare mig i et stykke tid, siger Anne-Mette Pedersen, der kørt til Elling fra Hjørring for at købe fodtøj.

Kønne er de altså ikke

Per sælger også noget, han slet ikke kan forstå, at kunderne vil have. De berygtede clogs. Det er en trend, han aldrig har forstået, men han er så meget købmand, at han ikke forsøger at overtale kunderne til at købe noget andet, når de efterspørger clogs.

Per Severinsen forstår overhovedet ikke at der er kunder, der vil gå i clogs.

- Clogs er ikke pæne på nogen som helst måde. De kan være rigtig praktiske for mange, men kønne, det er de altså ikke, siger Per Severinsen, mens han indrømmer, at han også selv har haft et par clogs for flere år siden.

Synger Elling sko på sidste vers?

Selvom Elling sko er en, for Per, stolt familievirksomhed, har børnene andre planer i livet. Og der er derfor ikke nogen af børnene, der vil overtage butikken. Og det kan Per trods alt godt forstå, for de lange arbejdsdage i butikken gør, at timelønnen i at sælge sko i Elling ikke er særlig høj. Per Severinsen tror derfor, at han bliver den sidste i familien, der sælger træsko i Elling.

- Det bliver sikkert vemodigt på det tidspunkt. Det må jeg tage som det kommer, siger skomanden fra Elling.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (Tirs 031224)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder: