Arkivfoto.
Godt fire af hver ti partimedlemmer var med til at udpege Arne Boelt (S) til ny spidskandidat til regionsrådet. Det er bemærkelsesværdigt få, skriver TV2 Nords politiske analytiker.
Når man fra politisk hold argumenterer for, at flere bør melde sig ind i et politisk parti, lyder et af argumenterne, at man så er med til at udpege dem, alle vælgere på valgdagen kan vælge imellem.
Set i det lys kan det godt undre, at kun 41,4 procent af de nordjyder, der hvert år betaler kontingent til Socialdemokratiet, har ulejliget sig med at være med til at afgøre, hvem der skal være partiets ny spidskandidat til regionsrådsvalget om knap et år.
Kan det virkelig passe, at langt over halvdelen af partimedlemmerne har siddet med en stemmeseddel - fysisk eller digital - men har besluttet ikke at benytte den? Hvad enten det skyldes, at de har været i tvivl om, hvorvidt Boelt eller Nørgård var den rigtige, eller at de ikke synes, det er vigtigt, hvem af de to der skal stå øverst på stemmesedlen, er den lave stemmeprocent bemærkelsesværdig.
Ved regionsrådsvalget i 2021 var det dog 67,78 procent af alle stemmeberettigede nordjyder, der benyttede sig af muligheden for at præge regionsrådets sammensætning.
Boelt er et nybrud i S
Men i et demokrati er det jo sådan, at dem, der stemmer, bestemmer. Og blandt de socialdemokrater, der deltog i den interne urafstemning, var der tilsyneladende ikke den store tvivl: Med 71,1 procent af partifællernes stemmer i ryggen har Hjørrings borgmester gennem 12 år, Arne Boelt, hvis man altså ser bort fra stemmedeltagelsen, fået et solidt internt mandat.
Det er nyt i Socialdemokratiet, at man som spidskandidat i nordjysk regionalpolitik opstiller en partifælle, der ikke i forvejen sidder i regionsrådet. Alle Arne Boelts forgængere - Jens M. Nielsen, Søren Madsen, Orla Hav og Ulla Astman - sad i forvejen i rådet, da de blev sat i spidsen ved et valg.
Venstre derimod har flere gange hentet spidskandidater ind udefra. I 2021 lykkedes det rent faktisk den debuterende Mads Duedahl at sikre sig retten til at sidde for bordenden allerede fra sin første dag i regionsrådet.
Han havde tidligere været kommunalpolitiker ligesom Arne Boelt. Og da kommuner og region på en række punkter arbejder sammen, har stoffet ikke været ganske nyt for Mads Duedahl og vil heller ikke være det for Arne Boelt, uanset om han fra 2026 kan kalde sig regionsrådsformand eller bliver menigt regionsrådsmedlem.
Erfaring udi det politiske har Arne Boelt i rigt mål. Han har, især ved de første valg som borgmester i Hjørring, fået stor opbakning. Han taler lige ud af posen og er ikke bange for at bryde med partiets officielle linje, hvis han finder den forkert.
Men hans facon har også ind imellem givet rynkede øjenbryn i og uden for hans parti.
Ekstra hård kamp om pladserne
Valgt til regionsrådet skal Arne Boelt under alle omstændigheder nok blive. Så heldige er de nuværende 15 socialdemokrater i regionsrådet formentlig ikke alle. For den netop aftalte sundhedsreform betyder, at det nordjyske regionsråd skrumper fra 41 til 25 medlemmer efter næste valg.
Skulle Socialdemokratiet 18. november næste år sikre sig den samme procentmæssige tilslutning som for tre år siden, vil det udløse cirka ni S-medlemmer af rådet og altså seks færre end nu.
Ikke alle, der i dag repræsenterer partiet i regionsrådet, genopstiller, men der er ingen tvivl om, at reduktionen i antallet af politikere i Socialdemokratiet - og i de øvrige partier - betyder, at kampen om genvalg i Nordjylland bliver ekstra intens.
