Hjernesagen lægger pres på Ulla Astman: Vil have flere penge fra regionen
Foto: Joakim Brader
Bekymrede borgere afleverer omkring 1100 protester mod Nordic Medicare til Ulla Astman.
Hjernesagen har bedt formand for Region Nordjylland, Ulla Astman, om bekræftelse på flere penge til forbedring i behandlingen af blodpropper og blødning i hjernen.
Der er kommet flere penge til Region Nordjylland. Med regeringens økonomiaftalen mellem staten og regionerne sikres et løft af sundhedsområdet på i alt en milliarder kroner i 2019. Midler der blandt andet skal gå til en styrket indsats i psykiatrien og et generelt løft af sundhedsområdet.
Den nye aftale giver altså et løft på en milliard kroner på landsplan.
De penge vil Hjernesagen gerne lægge billet ind på. Derfor har foreningen taget direkte kontakt til formand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S).
- Da vi i Hjernesagen gerne vil sikre os, at regionerne bruger en del af løftet på en milliard kroner til at øge behand-lingskapaciteten på apopleksiområdet, håber jeg, at du vil bekræfte overfor os, at dette vil ske i din region, skriver Hjernesagens landsformand, Lise Beha Ericsen, i den direkte henvendelse til Ulla Astman.
- Pengene er jo ikke nødvendigvis møntet på de apopleksiramte, men regionerne har blandt andet brugt apopleksi som et argument for at få flere penge til sundhedsområdet. Derfor vil vi gerne have en bekræftelse fra regionsformændene på, at de bruger en del af den tildelte milliard på bedre behandling af apopleksiramte, siger Lise Beha Erichsen, der er landsformand i Hjernesagen.
Ifølge Hjernesagen rammes cirka 35 borgere hver dag af en blodprop eller blødning i hjernen. Det svarer til cirka 12.500 om året. Men med nye behandlingsmetoder kan de sygdomsramte komme ud på den anden side med færre mén.
Behandlingerne er dog dyre, og derfor er der brug for pengene.
- Med de nye behandlingsmetoder kan flere borgere behandles og udskrives med færre mén. Det er super godt for den ramte og de pårørende, men også godt for samfundsøkonomien, fordi disse borgere ikke i samme omfang har brug for så meget genoptræning og for andre støtteforanstaltninger. Men fordi vi her i landet tænker i siloer, ser regioner og kommunerne ikke en sammenhæng. Men der er ingen grund til, at man ikke prioriterer penge på apopleksiområdet, når det gavner så meget på sigt, siger Lise Beha Erichsen.
Det er ikke kun Ulla Astman, der har fået en direkte henvendelse fra Hjernesagen. Alle regioner har modtaget et brev.
- Jeg regner med, at alle fem regionsformænd vender tilbage med et svar om, at de selvfølgelig vil bruge nogle penge på området. For så kan de par tusind mennesker, der vil vil få gavn af de nye behandlingsmetoder få den behandling, der er behov for, siger Lise Beha Erichsen, der er landsformand i Hjernesagen.
Regionsrådsformand Ulla Astman (S) holder ferie, men Lene Linnemann (SF) der er fungerende regionsrådsformand skriver til TV2 Nord at:
- Vi har i økonomiaftalen fået 80 mio. kr. til det somatiske område i 2019. Der er meget, vi gerne vil løfte, og de 80 mio. kr. rækker ikke til de store løft, men det er medvirkende til, at der ikke skal spares helt så meget, som vi kunne have frygtet. Det område, som Hjernesagen peger på, er også et område vi vil have fokus på, men at vi ikke kan garantere noget, siger Lene Linnemann.
Forhandlingerne om regionens budget for 2019 starter til august.