Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hentes Astmans afløser i eller uden for regionsrådet?

Foto: TV2 Nord

Den afgående regionsrådsformand genopstiller ikke - men hvem skal Socialdemokratiet så have i front ved valget i 2025?

En epoke sluttede, da Ulla Astman - virtuelt på grund af corona - tirsdag for allersidste gang bød velkommen til regionsrådsmøde.

Det gjorde hun fra sit kontor. Men inden havde hun taget turen ned til regionsrådssalen og hentet klokken, så hendes sidste møde som formand i hvert fald på dét punkt kunne ligne de mange foregående, corona eller ej.

Se video fra Ulla Astmans sidste regionsrådsmøde som formand her:

For 14 år siden, i december 2007, stod hun for første gang ved pulten i det store mødelokale i Regionshuset i Aalborg Øst og ringede et regionsrådsmøde i gang. 

Ulla Astman under et af de mange regionsrådsmøder, hun har ledet som formand gennem 14 år.

Med udsigt til de 40 andre folkevalgte medlemmer og portrætter af fortidens amtsborgmestre og med lidt bævende stemme, da hun takkede for valget til formand. 

Kort tid forinden havde stemmeslugeren Orla Hav, som 86.432 nordjyder havde stemt personligt på og gjort til landsdelens første regionsrådsformand, ladet sig vælge til Folketinget - og overladt posten til Ulla Astman.

Markant opbakning ved to valg

Hende havde 1585 vælgere sat kryds ved. Siden, efter at hun var blevet formand, forøgede hun opbakningen markant og fik både i 2013 og 2017 over 48.000 personlige stemmer.

16. november i år faldt hendes stemmetal imidlertid markant - til 31.717. Og ud på de små timer den følgende nat måtte hun konstatere, at mandaterne lige akkurat ikke rakte til endnu en periode med hende i formandsstolen.

Ulla Astman lod hurtigt forstå, at hun ikke igen vil være sit partis spidskandidat, at hun ikke genopstiller til regionsrådet i 2025, og at hun nu går på jagt efter et civilt job.

Vi kommer næppe til at høre en hel masse til hende i de kommende år; hun har helt bevidst fravalgt at få sæde i det centrale udvalg i regionsrådet, forretningsudvalget, og nøjes med at være menigt medlem af sundhedsudvalget og udvalget for uddannelse, arbejdsmiljø og rekruttering.

Har ingen kronprinsesse

Med en 51-årig spidskandidat i god fysisk form var der ikke før valget noget skrigende behov for en kronprins eller kronprinsesse, og en sådan har regionsrådets største parti da heller ikke. Den hidtidige gruppeformand, Mogens Nørgaard, bliver partiets næstformand i det nye regionsråd, men den 64-årige socialdemokrat er ikke fremtidens frontfigur.

Kan Socialdemokratiet - ligesom Venstre gjorde denne gang og tidligere har gjort - have en spidskandidat til regionsrådsvalget, der ikke på valgdagen sidder i regionsrådet? Det vil i socialdemokratisk selvforståelse være en nyskabelse

Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord

Skal hun eller han findes blandt de øvrige socialdemokratiske medlemmer af regionsrådet (hvad der er lang tradition for i Socialdemokratiet), har de endnu til gode at vise, hvad de kan. Det gælder eksempelvis den nyvalgte læge Søren Valgreen Knudsen, som fik næstflest personlige stemmer blandt S-kandidaterne.

Andre erfarne socialdemokrater, der i denne periode har markeret sig på udvalgsformands-poster og måske kunne have spillet en fremtrædende rolle i den ny gruppe, er til gengæld i denne sammenhæng ude af billedet, fordi de ikke opnåede genvalg.

Kan S kopiere V?

Men kan Socialdemokratiet - ligesom Venstre gjorde denne gang og tidligere har gjort - have en spidskandidat til regionsrådsvalget, der ikke på valgdagen sidder i regionsrådet? Det vil i socialdemokratisk selvforståelse være en nyskabelse. Fordi der i partiet er tradition for, at spidskandidat er noget, man arbejder sig op til.

Men hvis Venstre kan, hvorfor kan de så ikke? (Og hvis Socialdemokratiet kan gøre det til overborgmesterposten i København, hvorfor så ikke til et regionsråd?)

I Venstres tilfælde valgte man en i anden sammenhæng kendt politiker som spidskandidat. Dén slags har Socialdemokratiet masser af. I kommunerne. Og i Folketinget.

Også på et andet punkt skeler socialdemokraterne i den evaluering af valget, som er gået i gang, mod Venstre (og andre borgerlige partier). For de blå partier opstillede denne gang en lang række kandidater, som også enten sidder i eller også opstillede til andre politiske organer. 

I mange tilfælde er der tale om kandidater med en højere kendtheds-faktor end mange af regionsrådets mangeårige medlemmer - og uanset om de pågældende opnåede valg eller ej til regionsrådet, var de med til at trække stemmer og dermed vippe flertallet.

Af det kommende regionsråds 41 medlemmer har syv sideløbende andre politiske hverv. Alle hører hjemme i blå blok.

Genåbnet diskussionen om dobbeltmandater

I Socialdemokratiet har man imidlertid - som i flere andre partier - i partiets love forbud mod dobbeltmandater. Men påfører man derved, kan man spørge, sig et selvforskyldt handicap på valgdagen? Lader man de blå partier få en fordel, som i yderste konsekvens kan afgøre udfaldet af valget?

Ulla Astmans fald har genåbnet diskussionen i Socialdemokratiet om dobbeltmandater, i første omgang dog alene bag lukkede døre.

Har før kunnet regne med radikal støtte

Nordjysk regionspolitik har haft en socialdemokrat i front siden 1978. I de foregående otte år, fra 1970 til 1978, havde det daværende amtsråd en Venstre-amtsborgmester. Hun var valgt på blandt andre radikale stemmer. 

I 1978 skiftede Det Radikale Venstre imidlertid side, sikrede Jens M. Nielsen (S) amtsborgmesterposten og har lige siden uafbrudt og trofast peget på en socialdemokrat.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at det enlige radikale medlem af det kommende regionsråd valgte at tilslutte sig konstituerings-aftalen, der gør Venstres Mads Duedahl til regionsrådsformand.

Er der tale om andet end en enlig svale, kan dét gøre det sværere for Socialdemokratiet at generobre posten som regionsrådsformand. Uanset hvem man opstiller som ny spidskandidat.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.