Flere patienter udebliver fra aftaler på sygehusene: "Det er dyrt og en daglig irritation"
Foto: Arkivbillede/Martin Bækhøj
Siden 2014 er patientudeblivelserne i Region Nordjylland vokset markant. Det koster millioner af skattekroner i et ellers presset sundhedssystem.
Flere og flere patienter udebliver fra aftaler på de nordjyske sygehuse. Det viser tal fra Region Nordjylland, som tegner et billede af, at det er blevet mere normalt at springe fra sine konsultationer.
I 2014 udeblev 42018 patienter fra deres aftaler i det nordjyske sundshedssystem, i 2015 var det tal oppe på 46092 patienter, og i 2016 mødte hele 49061 ikke op til deres ellers aftalte tid.
Udeblivelserne betyder, at læger og sygeplejerske ofte venter forgæves på arbejdet. Det koster samfundet - os dermed borgerne - millioner af kroner i en tid, hvor sundhedssystemet i Nordjylland ellers skal spare. Derfor er der stor frustration over den negative tendens hos både Region Nordjylland og på sygehusene.
Udeblivelser i Region Nordjylland
2014: 42018
2015: 46092
2016: 49061
En af dem, der mærker de mange udeblivelser, er Ulla Møller Weinreich, som overlæge på Lungemedicinsk afdeling i Aalborg.
Lungemedicinsk afdeling er en af de afdelinger, der er hårdest ramt med op imod 15 procent af alle patienter, som udebliver fra deres aftaler.
- Det er en daglig kilde til irritation. Det er jo ikke bare mit arbejde, men også sygeplejersker, sekræterer og vores apperaturer. Så der er rigtigt mange resurser, der går tabt, siger Ulla Møller Weinreich.
I Region Nordjylland er man opmærksom på det stigende antal udeblivelser. Årsagen til den negative tendens er angiveligt digitaliseringen, hvor flere og flere patienter ikke får tjekket deres e-post om aftaler på sygehuset.
Det er en daglig kilde til irritation. Det er jo ikke bare mit arbejde, men også sygeplejersker, sekræterer og vores apperaturer. Så der er rigtigt mange resurser
Ulla Møller Weinreich, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Her har man overvejet at slå hårdere ned på patienter, der udebliver. Her har man overvejet at slå hårdere ned på patienter, der udebliver.
- Hvis man ikke vil os, så er vi nødt til at sige, at man bliver afsluttet hos os og må gå ind i ventelisten igen, siger Ulla Møller Weinreich.
Inden det kommer så vidt, håber Ulla Møller Weinreich, at folk forstår budskabet og husker at møde op eller melde afbud i god tid.
- Hvis man udebliver fra en tid i dette pressede sundhedssystem, må man også tænke, at der garanteret er en anden, som har haft brug for den tid, slutter hun.