Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny serie med far-jokes ad libitum: - Det kan godt være, du har set en rødhals - jeg har en flaskehals

Foto: Privatfoto

Bjarne Urth har knap så meget respekt for naturen som sin søn Gustav. Se, om det lykkes for 'Gulle' at lære sin far, hvor smuk den nordjyske natur er - i TV2 Nords nye serie.

Gustav 'Gulle' Urth elsker den nordjyske natur. Det gør hans far Bjarne slet ikke. Følg de to rundt i Nordjylland i programserien 'Far og Gulle på tur'. I første afsnit viser far rundt ved Østervrå, hvor han voksede op. Se med på TV2 Nord Salto tirsdag klokken 19.50.

Æblet falder ikke langt fra stammen. Sådan lyder det klassiske ordsprog, men i familien Urths tilfælde er æblet landet flere hundrede meter fra den berømte stamme.

Bjarne Urths søn har nemlig langt fra arvet sin fars foragt for naturen. Gulle, som han bliver kaldt, er dybt fascineret af alle planter og dyr - og i en ny programserie vil han forsøge at smitte sin far med sine 'grønne fingre'.

- Jeg elsker naturen og kan bruge timer og dage i den nordjyske natur. Min far går ikke ret meget op i hverken natur eller dyr. Vi håber, I vil med os ud og opleve den vilde, nordjyske natur, siger Gulle fra Hjørring.

Du snakker sateme også uafbrudt. Jeg tror, du er en sanglærke.

Bjarne Urth, far til Gustav

Han betragter sin far som en af sine bedste venner - og de to har da også en særlig kemi. I første afsnit forsøger Gulle at vise sin far den imponerende sanglærke, der flyver direkte forbi dem.

- Se, far. Sanglærken er så vild - den har to stemmebånd og to luftrør. Den kan trække vejret ind og ud på samme tid og synge uafbrudt i flere timer, fortæller en begejstret Gulle.

- Er du i familie med den? Du snakker sateme også uafbrudt. Jeg tror, du er en sanglærke, lyder det tørt fra farmand.

Far Bjarne er knap så imponeret over sanglærken som Gulle - selv om sønnike forsøger at pege den ud og pointere, at den har hele to stemmebånd og to luftrør. Foto: Privatfoto

Store geder åd børn

I første afsnit af serien viser far Bjarne rundt i Østervrå og omegn, hvor han selv er vokset op. Især den hemmelig sø ved 'Hullet' får de store armbevægelser frem.

- Hernede fangede jeg min største ørred. Da jeg trak den op, sank vandet en halv meter. Min far skulle have traileren med for at kunne have den, lyder det fra far til en noget skeptisk Gulle.

Gustav får hurtigt emnet over på en anden slags fisk - nemlig ål, der er i tilbagegang.

- Det er der mange grunde til. Ålen skal blive gammel, før den selv kan få unger, og så skal den svømme megalangt, så det er en skam, at man fanger så mange af dem. Det er et fedt dyr, mener Gulle.

- Vi fangede masser af ål dengang – bare lige ned i spanden, konstaterer far Bjarne tørt.

Foto: Privatfoto

Advarsel: Far-jokes ad libitum

På deres vej rundt i den nordjyske natur, skal Bjarne pludselig 'spørge om vej'. Vejviseren viser sig at være den lokale pølsevogn.

- Far skal lige have tre ristede hotdogs med ketchup, sennep og rå løg.

- Men far se, der sidder en rødhals ovre i hækken, prøver Gulle for at holde fokus på naturen, som de jo altså er kommet for at se.

- Gør der? Jeg har en flaskehals, siger han med sit kække grin, der altid sidder løst.

Gulle forsøger at give igen af samme far joke-skuffe:

- Det er nok en tre-retters menu, du får dér, hva' far?, siger han med henvisning til de tre hotdogs.

- Det er godt, min læge ikke ser det her. Så skulle jeg også have haft pomfritter og burgere – han siger, jeg skal have varieret kost, lyder det prompte fra far.

Stemningen er høj, når far og Gulle cruiser rundt for at blive klogere på den nordjyske natur. Foto: Privatfoto

Du kan møde Gulle og hans far i vores nye programserie af samme navn på TV2 Nord Salto de kommende tre tirsdage. Første afsnit sendes 7. september klokken 19.50. Du kan også smugkigge første afsnit lige her:

Gulle elsker naturen - hans far har knap så meget respekt for den som sønnike. Se de to på tur i TV2 Nords nye programserie på Salto.

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.