Biblioteker lukker på stribe: Se hvor mange penge din kommune bruger på biblioteker
Foto: Josefine Brader
Haraldslund Bibliotek blev i starten af 2019 omdannet til servicepunkt uden bemanding.
Otte nordjyske biblioteker er lukket indenfor de seneste 10 år og flere er skåret i bemanding og service. Men der kan være flere lukninger på vej.
Det er noget af et regnestykke, kommunerne sidder med for tiden, når deres budgetter for 2024 skal på plads. For i de fleste kommuner er der varslet store besparelser. Og hvor skal man så spare?
Mindre støvsugning i ældreplejen? Lukning af den lille lokale folkeskole? Eller kan vi simpelthen spare bibliotekerne væk?
De fleste kommuner, som skal spare, og det er stort set alle, de vil også kigge på biblioteksområdet
Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, Aalborg Universitet
Det er ikke en ny tanke at spare på bibliotekerne, for otte biblioteker er lukket i Nordjylland de seneste 10 år, mens andre er blevet skåret i service og åbningstider. Og også denne gang er nordjyske biblioteker at finde i kommunernes sparekataloger.
Hvorfor det ofte er bibliotekerne, der står for skud, er der ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh en god grund til.
- På andre områder som ældre og folkeskole er der en masse ting, man er nødt til at gøre, hvorimod på biblioteksområdet, der vælger man lidt serviceniveauet selv. Der er nogle konkrete ting, man kan holde op med. Man kan jo holde op med at have en bogbus, og man kan lukke et af de små biblioteker eller holde op med at have åbent om fredagen, siger han.
Per Nikolaj Bukhs spår bibliotekerne en hård fremtid:
Biblioteksudgifterne udgør cirka en procent af kommunernes samlede budgetter, men der er stor forskel på, hvor meget de forskellige kommuner bruger på området.
Mens Hjørring Kommune bruger 528 kroner per indbygger, bruger Rebild kun 344 kroner.
- De fleste kommuner vil jo egentlig gerne prioritere kulturområdet, men det er det område, hvor vi ser størst variation mellem kommunerne. I Nordjylland er det tit sådan, at hvis ikke man er nødt til at afholde udgifterne, så har man ikke pengene til at have et stort udgiftsniveau på de mere frivillige områder, siger Per Nikolaj Bukh.
Skal vi bare lukke bibliotekerne?
Bibliotekerne er altså et nemmere område at spare end flere andre, fordi kommunerne er bundet af færre opgaver, og det er ikke den eneste grund.
- Det er nogle gange nemmere at spare på biblioteksområdet, fordi der er ikke så stærke brugerorganisationer. Kigger du på skole- og ældreområdet har vi nogle enormt stærke brugerorganisationer, som virkelig kan mobilisere en utilfredshed ved læserbreve og demonstrationer, siger Per Nikolaj Bukh.
Spørgsmålet er jo så, hvorfor man ikke for længst har lukket alle bibliotekerne for at spare?
TV2 Nord har spurgt en gruppe af fremtidens kulturbrugere og en kulturanmelder om, om bibliotekerne har en berettigelse i dag og i fremtiden:
Også Per Nikolaj Bukh har en forklaring på, hvorfor bibliotekerne stadig er her.
- Det batter jo ikke ret meget at spare på et lille udgiftsområde som bibliotekerne. Og så må man også sige, at de har en stor betydning for masser af borgere og løser nogle vigtige opgaver. Så jeg tror, mange politikere gerne vil prioritere kulturen og bibliotekerne så langt, det er muligt.
Alligevel mener han ikke, at bibliotekerne kan vide sig helt sikre i de kommende budgetforhandlinger.
- Jeg tror, de fleste kommuner, som skal spare, og det er stort set alle, de vil også kigge på biblioteksområdet, det er man nødt til, siger han og fortsætter:
- Når man tager det store billede og ser på skole -og ældreområdet sammen med bibliotekerne, så er det vidt forskellige ting, som kan være svære at sammenligne, men det er jo det, der er den kommunale opgave.