Trods massive protester: Ravnkilde Skole lukker
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Ravnkilde Skole får dødsstødet. Det er nu besluttet, efter budgetaftalen er stemt igennem med smallest mulige margin - 13 mod 12.
Stemningen var mere intens og trykket, end den plejer ved byrådsmødet i Rebild Kommune torsdag aften. Andenbehandling af det heftigt diskuterede budget, der afgjorde Ravnkilde Skoles skæbne, vejede tungt i luften.
Med et afbud fra et byrådsmedlem fra Venstre var et spinkelt håb ellers blevet tændt. Jeppe Ugilt (V) kunne ikke deltage i byrådsmødet, og det kunne byrådsmedlemmets førstesuppleant heller ikke.
Venstre stillede derfor med en vikar, Thomas Simoni Thomsen, som havde den afgørende stemme. Et spinkelt håb blev tændt, da han er imod lukningen af ældrecentret. Derfor vaklede flertallet for budgettet.
Et spinkelt flertal
Thomas Simoni Thomsen stemte for, selvom han synes, det er en svær beslutning. Det var et sårbart flertal, der afgjorde skolelukningen. 13 byråds-medlemmer stemte for - og 12 imod.
Planen om skolelukning i Ravnkilde har skabt meget røre i Rebild. Forældre har demonstreret imod lukningen ved torsdagens byrådsmøde.
Se forældrenes seneste demonstration her: