Trafikulykke: 56-årig mand er nu i stabil tilstand efter cykelulykke i Skørping
En 56-årig mandlig cyklist er i stabil, men alvorlig tilstand, efter han ved 8-tiden blev påkørt af en lastbil i rundkørsel i Skørping.
En 56-årig mand fra Midthimmerland er ifølge TV2 Nords seneste oplysninger i stabil, men alvorlig tilstand, efter han ved 8-tiden onsdag blev påkørt af en lastbil, da han cyklede i rundkørslen Himmerlandsvej/Buderupholmvej i Skørping.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken kendes endnu ikke, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard, men cyklisten har været fastklemt.
Pårørende er underrettet om ulykken, oplyser politiet.