Nyt togstop på vej: Skørping eller Støvring kan blive fremtidens InterCity-stop

Foto: TV2 Nord

InterCity-tog vil i fremtiden kun stoppe én gang mellem Aalborg og Hobro, som en del af den kommende togplan.

Oprindeligt var det planen, at togene skulle stoppe i Arden, men Region Nordjylland har fået lov til at vælge enten Skørping eller Støvring som det nye togstop på ruten.

Transportministeriet har godkendt, at Region Nordjylland vælger stoppestedet mellem de to byer.

Uanset om det ender i Skørping eller Støvring, vil nogle blive skuffede, men det vigtigste er, at vi har sikret et stop.

Jesper Greth, borgmester, Rebild Kommune

Regionsrådsformand Mads Duedahl har udtalt, at Rebild Kommune vil få mulighed for at give deres input i beslutningsprocessen, men selve afgørelsen ligger hos regionen.

Borgmesteren i Rebild Kommune, Jesper Greth, understreger, at kommunen vil kunne afgive et høringssvar, men ikke har beslutningskompetence i sagen.

- Vi har haft møder med transportministeren og talt med DSB om mulighederne. Vi er glade for, at vi har formået at bevare mindst ét stoppested, selvom vi oprindeligt var stillet i udsigt, at der slet ikke skulle være noget stop, siger han.

Midlertidig løsning frem til 2030

Jesper Greth påpeger, at løsningen kun er midlertidig frem til 2030.

Derefter er der en overordnet plan om at reducere antallet af InterCity-stop for at forkorte transporttiden.

Det er dog en strategi, borgmesteren gerne vil udfordre. Ifølge er det vigtigt at folk stadig har adgang til togene, og det ikke er besværligt at komme til stationen.

- Hvis transporttiden eller antallet af skift bliver for højt, kan det afholde mange, især ældre og familier, fra at vælge toget, forklarer han.

Skørping eller Støvring?

Valget mellem Skørping og Støvring har skabt debat i lokalsamfundet, men Jesper Greth opfordrer til at fokusere på, at det trods alt er en sejr, at kommunen får lov til at beholde et togstop.

- Uanset om det ender i Skørping eller Støvring, vil nogle blive skuffede, men det vigtigste er, at vi har sikret et stop. Det skal vi huske at glæde os over, forklarer han.

Beslutningen om, hvor fremtidens InterCity-tog vil stoppe, ventes at blive truffet i samarbejde mellem Region Nordjylland og Rebild Kommune.

Det er fra 2026, at InterCity-togene kun stoppe en gang mellem Aalborg og Hobro.


De er i skole hele natten: - Præsidentvalget er ikke kun vigtigt i USA, siger læreren

Der summer her til aften af liv på Aalborghus Gymnasium.

Der er nemlig inviteret til valgaften, og nogle af eleverne er særligt interesserede i valget. 27 af dem var nemlig for nylig på studietur i New York og Washington for at følge valget på allernærmeste hold.

Og i aften kulminerer det så.

Hvorfor er det så spændende?

- Jamen, jeg tror, at det er fordi, at det har virkelig stor påvirkning på hele verden. Ja, det synes vi bare er virkelig spændende, og så har vi jo været derovre på studietur her for et par uger siden, hvor vi også har fulgt nogle journalister og nogle forskellige folk, der vidste en masse om det. Så vi har jo rigtig meget viden indenfor det, lyder det fra eleven Camilla Møller.

Meget afhænger af den kommende præsident

En af dem, der står bag planlægningen af aftenen er samfundsfagslærer Almedina Boskailo.

Hvorfor gør I så meget ud af det her?

- Jamen, simpelthen fordi, at det amerikanske præsidentvalg er ikke kun vigtigt for USA, men altså også for resten af verden. Det er jo sådan, at især for Danmark, der er det jo en af vores største handelspartnere.

Men vi tænker også meget udenrigspolitisk, fordi vi er jo også allieret med USA. Så bliver det Trump, hvad sker der så med udenrigspolitikken? Bliver det Harris, hvad sker der så? Så det er meget spændende, hvem det er, der ender med at vinde præsidentvalget, siger hun.


Mimi og Tina vil ikke have, at børn skal kigge forgæves under juletræet

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

I Vesthimmerlands Kommune kan trængte familier få hjælp af det såkaldte ønsketræ til at give deres børn en julegave.

Det er ikke alle børn, der er opvokset i familier, hvor budgettet rækker til at give julegaver hvert eneste år.

Men i Aars har Mimi Haubro Larsen og Tina Frost Petersen sat sig for at gøre deres for, at langt de fleste børn alligevel kan pakke en gave op den 24. december.

For seks år siden plantede de for første gang det såkaldte ønsketræ, der skal være med til at hjælpe børn i hele Vesthimmerlands Kommune med få nogle af deres juleønsker opfyldt.

Tirsdag blev ønsketræet pyntet hos Vesthimmerlands Ungdomsskole i Aars, og her kan familier, hvor pengene er små, hænge et ønskehjerte med tre gaveønsker på træet. Ønskerne kan blive opfyldt af alle, der skulle have mulighed for det. Det kræver, at man henter et ønskehjerte fra ønsketræet og selv køber en af de tre ønsker.

- Der er så mange andre børn i børnehaver og skoler, der får mange gaver, og så er der de familier, hvor der ikke rigtig er nogen, så kan en ekstra gave varme noget mere, siger Mimi Haubro Larsen, der sammen med Tina Frost Petersen er tovholder for ønsketræet.

Flere og flere ønskehjerter

Ønskerne på ønskehjerterne må ikke overskride 200 kroner, men ellers kan børn og unge mennesker ønske sig alt, hvad de kan finde på. Tidligere har det været alt fra legetøj til gymnastiksko, men også hverdagstøj og skoletasker har været på ønskelisten.

- Det bedste er jo helt sikkert, når de kommer og henter deres pakker, og man kan se, hvor taknemlige de er, og børnene er jo også helt oppe at køre over, at de får en pakke, siger Tina Frost Petersen.

Da ønsketræet første gang opfyldte ønsker for seks år siden overgik det de to tovholderes forventning, da 60 børn fik deres ønsker opfyldt.

Siden har kun flere benyttet sig af muligheden for at få en pakke under juletræet, og i år forventer Mimi Haubro Larsen og Tina Frost Petersen, at i nærheden af 200 ønskehjerter kan komme på ønsketræet i håbet om at forsøde den svære juletid.

- Der skal man ikke underkende, at det faktisk betyder rigtig meget for forældre at kunne give deres børn en julegave eller for børn at få en julegave. Om den er lille eller stor, har ikke den store betydning, men bare det med, at der er nogen, der tænker på en, siger Tina Frost Petersen.

Afhængig af næstekærlighed

Tidligere år er det lykkes at opfylde mindst et ønske på alle ønskehjerter, og det er også forventningen til i år. Men det hele afhænger af alle de næstekærlige vesthimmerlændinge, der kunne have mulighed for at opfylde et ønske fra hjertet.

- Vi håber, at den ekstra julegave, de får, varmer lidt mere, for der er andre folk, der tænker på dem, og gerne vil hjælpe dem, siger Mimi Haubro Larsen.

I år har Svømmecenter Vesthimmerland også valgt at spæde til gavekurven, så de giver to billetter til alle, der hænger et ønskehjerte på ønsketræet.


Efter 68 års ægteskab vil kommune skille ægtepar ad

Foto: (Privatfoto)

De vil gerne tilbringe den sidste tid sammen, men den mulighed mener familien ikke, at parret reelt får.

I 68 år har Ella og Thorkild Andersen været gift. De er begge blevet 91 år, og nu driller deres helbred i en sådan grad, at det er nødvendigt for dem at komme i plejebolig.

Desværre er det ikke helt så let.

Frederikshavn Kommune vil nemlig skille parret ad, fordi der ikke er en ledig plejebolig med plads til to. I stedet vil kommunen give dem hver deres plejebolig på samme plejecenter - og prisen bliver væsentligt højere.

- Det vil formentlig tage livet af dem over kort tid. Det vil jeg tro, siger sønnen Ib Andersen til TV2 Nord.

Et dyrt og dårligere alternativ

Ægteparret har klaret sig selv i egen bolig til de var 89 år. Men nu er de på grund af demens og fysisk dårligt helbred blevet visiteret til plejebolig. Det blev de faktisk tilbage i februar.

Men løsningen, som Frederikshavn Kommune tilbyder dem, er ganske enkelt en løsning, det ældre ægtepar ikke har råd til. De er nemlig blevet tilbud en bolig hver, hvor der kan åbnes op mellem værelserne. Men det kommer til at koste for to boliger - nemlig 12.305 kroner per person inklusiv mad, vand, varme, el og rengøring.

Det giver ægteparret et underskud på godt 5000 kroner hver måned.

Ifølge botilbudsvejledningen fra Social - og Boligministeriet har forældrene krav på at kunne bo sammen. Såfremt kommunen har visiteret en borger, der ønsker, at bo sammen med sin ægtefælle, samlever eller registreret partner til en plejebolig, skal kommunen inden for to måneder tilbyde en plejebolig, der er egnet til to personer.

I Frederikshavn Kommune mener de ikke, at de har overtrådt nogle regler.

De har kun få større plejeboliger, og de er alle optaget.

Det skriver Kommunen

Vi har 5 boliger, som er noget større end de andre. Dem har vi fortrinsvis anvendt til ægtefæller.

Det er en udfordring hvis en borger visiteres til en plejebolig og flytter ind sammen med en rask ægtefælle, fordi den raske ægtefælle kan blive boende i plejeboligen mange år efter, at den visiterede borger er død. På den måde kan disse boliger hurtigt blive fyldt op.

Desværre kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag, men jeg kan sige, at hvis vi ikke rådgiver om frit valg af plejebolig, så er det fordi borgerne selv giver indtryk af, at de allerede er klar over det frie valg.

Henrik Hugo Pedersen, Centerchef for Social- og Sundhedsområdet samt konstitueret centerchef for Handicap og Psykiatri, Frederikshavn Kommune

Mistet tillid til kommunen

Senest har Frederikshavn Kommune nu tilbudt, at forældrene kan flytte ind i en plejebolig på Abildvej.

Den er ganske enkelt for lille. I grundlæggende er det en i soverummet, der er for lille, fordi personalet ikke mener, at de kan gå rundt omkring og servicere og løfte dem ud af en af sengen.

Ifølge botilbudsvejledningen har forældrene ret til at komme i en plejebolig sammen i en anden kommune på Frederikshavns Kommunes regning.

Det har kommunen pligt til at vejlede om, men ifølge Ib Andersen er det ikke sket.

- Der er selvfølgelig slået store skår i vores tillid til kommunen, siger han.

Forældrenes helbredssituation er så dårlig, at Ib Andersen frygter, at de aldrig når at komme i en plejebolig sammen.


Valgdag i USA: - Det er utænkeligt i dansk politik, at sige de ting om kvinder

Foto: TV2 Nord

Det er særligt den voldsomme retorik, der gør indtryk på det nordjyske folketingsmedlem.

Det er valgdag i USA, og det er ikke noget, der går ubemærket hen.

For når en supermagt som USA skal vælge en ny præsident, er resultatet afgørende for alle os, der arbejder sammen med dem.

Lige nu er det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), i New York. Han er kommet der flere gange de seneste år, og var tilbage i sin ungsom på udvekslingsophold der i et helt år.

Han har loddet stemningen på valget, set med sine nordjyske øjne.

- Fra det øjeblik Trump blev valgt i 2016 skete der en polarisering i landet, og jeg havde aldrig drømt om noget lignende. Det er blevet sådan, at man ikke tør sige, hvem man stemmer på. Min opfattelse er, at man faktisk undgår at tale politik, til man er klar over, at den samtalepartner man har, stemmer det samme som en selv. Det kan jeg slet ikke genkende fra gamle dage, siger han.

Han mener desuden, at retorikken er blevet endnu værre i den her valgkamp. I særdeleshed i emner omkring kvinder.

 - Det er jo helt utænkeligt i Danmark, at man kunne sige de ting om kvinder, som Trump kommer med. Og næsten halvdelen af dem, der stemmer, er kvinder. Jeg forstår det ikke, for halvdelen af dem, der stemmer er kvinder – det er jo logik for perlehøns, at han støder dem, mener Preben Bang Henriksen (V).

Frygter samme retorik kommer til Danmark

Desuden oplever han nu for fuld skrue, hvad det vil sige at stå i en amerikansk valgkamp. Når han tænder TV'et er det kun valg, det handler om. Det skyldes også, at der udover præsidentvalg også er valg til senatet og Repræsentanternes Hus.

Han oplever interviews, hvor de politiske modstandere taler grimt til hinanden, og hvor de lyver om politiske og økonomiske fakta uden medierne tjekker deres udsagn. Derfor forstår han godt, hvorfor borgerne er forvirrede.

- De lokale valg går endnu mere ud på at svine sine modstandere til. Det er interessant, og det er også stof til eftertanke. Kunne det gå samme vej i Danmark? Jeg håber det bestemt ikke, siger han og uddyber:

- Den retorik er for øjeblikke helt uhørt i Danmark, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har set annoncer fra Dansk Folkeparti med en retorik som... Er meget alternativ i forhold til, hvad vi plejer at bruge, siger han.

Nå men tilbage til valget i USA.

Preben Bang Henriksen har endnu ikke et bud på, hvem der vinder valget. Men én ting, er han sikker på.

- Hvis Trump vinder, er der stor risiko for, at han helt eller delvist trækker støtten fra Ukraine. Det kan blive en dyr fornøjelse for Danmark. I sådan en situation skal vi være vakse ved havelågen for at sørge for flere midler til de militære tiltag i Nordjylland, mener han.


Stjæler fra socialt udsatte: - Det er desværre ikke nyt

Der er både blevet dumpet affald og stjålet varer.

Det var et noget ubehageligt syn, der mødte de frivillige på Blå Kors' genbrugscenter i det sydvestlige Aalborg forleden dag.

I donationscontainerne, som blandt andet er beregnet til tøj, var der nemlig smidt madaffald. Desuden havde ubudne gæster taget flere forskellige ting i donationsskuret. Varer, som via salg og overskud, skulle hjælpe socialt udsatte.

- Det er jo mega ærgerligt, for vi vil jo gerne have donationer, der kan hjælpe andre. Og så er det jo ekstremt træls, at det går udover de frivillige, der arbejder gratis, lyder det fra områdeleder for Blå Kors Nordjylland, Thomas Højgaard.

Donationsskuret har tidligere været lukket henover weekenden. Men fordi låsen meget ofte blev brudt op, er man nu holdt op med det.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor der er nogle, der vil stjæle noget, som skal hjælpe socialt udsatte, udtaler Thomas Højgaard.

På stedet er der skiltet med, at man tager imod genbrugsvarer. Det fremgår dog samtidigt, at affald skal køres til genbrugsstationen. Lige lidt hjælper det, og Thomas Højgaard har ikke noget klart svar på problemet eller et konkret bud på, hvordan man i fremtiden undgår problemet.

- Mit bedste bud er, at det har noget at gøre med mentaliteten hos folk. Vi får mange donationer i ferierne, fordi folk har tid til at gennemgå og rydde op i deres ting. Så er der mange, der tænker, at de med ét stop kan komme af med genbrugsvarer og affald, lyder buddet fra Thomas Højgaard, der tilføjer:

- Vi er udmærket godt klar over, at der er tale om et fåtal, som skaber problemet.