Se de uhyggeligt flotte billeder: Lille by sætter alt ind på Halloween
Foto: Privatfoto/Blenstrups Udsmykningsgruppe
Skeletter, spøgelser og især græskar præger udsmykningen i Blenstrup.
Byen huser kun lidt over 500 indbyggere, og det er altså ikke en stor by, der måske har den største og selvfølgelig mest uhyggelige udsmykning i landet i disse dage.
Der er nemlig blevet pyntet gevaldigt op med alt, hvad Halloween kendetegnes ved i byen. Årets tema er græskar, og planten, der kan gøres så uhyggelig har derfor fået en fremtrædende rolle i bybilledet.
Se alle de flotte billeder her:
- Det er sjovt at være kreativ. Jeg synes, at det er sjovt at være kreativ sammen med andre. Og så gør det noget super godt for byen, at der er noget lys i mørke til halloween og jul, fortæller Mai Møller Bjerregaard, der er én af de i alt fem initiativtagere fra Blenstrups Udsmykningsgruppe.
De står bag udsmykningen til Halloween, og gruppen står også for at få julen til byen, og de har gjort det i seks år.
- Det skaber noget fællesskab, og noget vi kan være sammen om. Det er mega motiverende at se, at folk kører igennem byen bare for at se udsmykningen.
- Vi får sat Blenstrup lidt på landkortet. Vi er en lille by, men vi kan rigtig meget sammen, siger hun.
Hvis du vil forbi at se udsmykningen, skal du gøre det inden 2. november klokken 16.00, for der begynder nedtagningen.
Se liveindslaget fra Blenstrup her: