Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ny bydel i nordjysk by skaber stadig bekymring

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Nu indkalder Rebild Kommune til et dialogmøde for at få bekymringerne afklaret.

- Når jeg ser de her planer, så tænker jeg, der er tale om et mini City Syd.

Sådan lyder ordene fra Jeppe Hjelm Pedersen, der er medlem af Skørping Erhvervsforening og talsperson for en række lokale, der er bekymrede over en ny strukturplan, som Rebild Kommune netop har haft i høring.

Tidligere kunne TV2 Nord fortælle, at et bydelscenter i et nyt boligområde i Støvring syd med nem adgang til motorvejen, skabte bekymring hos det lokale erhvervsliv.

Nu er høringsperioden afsluttet, og ifølge nogle af svarene, som Jeppe Hjelm Pedersen har delt med TV2 Nord, er Skørping Erhvervsforening ikke ene om bekymringerne.

Strukturplanen ligger op til at opføre 1400 nye boliger, som vil afstedkomme cirka 3000 nye borgere i byen. Derudover indeholder byudviklingen planer om et bydelscenter, som er det, der har fået de lokale i Støvring og Skørping op af stolen.

Erhvervsforeningen er bekymret for, om Rebild Kommune vil anlægge et bydelscenter med mange dagligvarebutikker og andet detailhandel, som så vil betyde, at handlen fra midtbyerne i Støvring og Skørping forsvinder. Det er planen, at bydelscenter-området syd for Støvring skal være 27 hektar, svarende til 270.000 kvadratmeter.

- Så lukker vi midtbyerne, for så vil specialbutikkerne og lignende heller være placeret der. Og der er i min optik ikke grund til at lave byudvikling i midtbyen, hvis man åbner noget nyt syd på, som rykker folk derud, fortæller Jeppe Hjelm Pedersen.

Jesper Greth, borgmester i Rebild Kommune, har indkaldt erhvervsforeningen til et dialogmøde. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kommune maner til ro

Rebild Kommune kan dog ikke genkende billedet af, at bydelscentret kan blive forvandlet til et mini City Syd.

- Der er ikke engang truffet en politisk beslutning om, hvad der skal ske derude. Men ifølge lovgivningen, så er det slet ikke muligt at lave noget, der minder om City Syd - hvis vi ville. Så det kommer ikke til at ske, det kan jeg garantere, siger Jesper Greth, der er borgmester i Rebild Kommune (Venstre).

Skørping Erhvervsforening sendte tidligere et brev til kommunen om deres bekymring. Og svaret fra kommunen forklarede også, at der ikke er tale om et storcenter.

Er det ikke svar nok for jer?

- Nej, for det indikerer, at vi har misforstået noget, men jo længere nede i processen vi kommer, jo mere tydeligt synes jeg, det er, at vi ikke har misforstået noget, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

- Selvom der er udlagt 27 hektar til bydelscenter, så står der i loven, at vi ikke kan bruge mere end 3000 kvadratmeter på detailhandel, hvis det var det, vi ville, og det tror jeg ikke engang vi vil, siger Jesper Greth.

Ifølge Jeppe Hjelm Pedersen har foreningen ikke noget imod, at det nye område får deres egen dagligvarebutik. Han er dog stadig bekymret for, om området på sigt ville kunne udlægges til endnu flere butikker, fordi rammerne ikke er fastsat.

- Vi er slet ikke imod udviklingsplanerne og boligområderne. Men vi har svært nok ved at fastholde detailhandel i midtbyerne, så vi er nødt til at få skrevet ind, at det er fint med én dagligvarebutik, for det ville vi snildt kunne leve med, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

Læs hele interviewet med borgmesteren

Ifølge borgmester Jesper Greth er arbejdet omkring en ny strukturplan for området syd for Støvring noget af det største, de har arbejdet med i kommunen - og nødvendigt, hvis de skal tilgodese de mange tilflyttere, der vrimler til området.

Ifølge Jesper Greth har de derfor også gjort sig umage med strukturplanen.

Kan du forstår bekymringen fra erhvervsforeningen?

Bekymringen skal man ikke tage fra folk, og hvis der er folk, der er bekymrede, så skal vi tage en snak om det. Hele strukturplanen er en helt ny bydel i Støvring, som kommer til, når den er færdig, at indeholde cirka 3000 borgere. Vi forsøger faktisk at gøre os umage med at lave en bydel, som er gennemtænkt.

Af den årsag er vi ved at kigge på, hvordan strukturen skal være. Vi har udlagt et område til det, vi kalder offentlige formål, som i fagsprog bliver kaldt et bydelscenter. I det område skal vi have placeret en ny skole, der kommer formentlig idrætsfaciliteter og andre funktioner, der skal til, for at understøtte så stor en bydel. Det er jo lige så stor en bydel, som der er borgere i Skørping.

Vi har bedt om, at der bliver lavet en trafikanalyse, så vi kan se, hvordan trafikafviklingen bliver. Samtidig har vi bedt om at få en detailanalyse, som skal spille ind i, hvordan så stor en del af byen kommer til at påvirke detailhandlen. Men selvom der er udlagt 27 hektar til offentlig formål, så siger loven, med den størrelse vi har, at det kun er de 3000 kvadratmeter, der må udlægges til detailhandel, hvis det var det, vi ville. Men det er der ikke truffet nogen beslutning om.

Det er det, vi har bedt om at få en analyse og masser data på, netop hvordan det vil påvirke det eksisterende detailhandel - og hvad borgerne har af blik på handel i det hele taget, så vi kan tage en politisk beslutning på et oplyst grundlag.

Så den her lokale gruppe skal ikke være bekymret for, at der pludselig bliver et butikcenter i Støvring Syd?

Det skaber lovgivningen ikke engang mulighed for. Mig bekendt er City Syd 150.000 kvadratmeter, og det der lovgivningsmæssigt er mulighed for derude, er maksimalt 3000 kvadratmeter, og det tror jeg ikke engang det bliver, hvis det bliver - det har vi slet ikke truffet beslutning om endnu.

De her bekymringer om strukturplanen, og den dialog, der har været indtil videre, hvad tænker du om, der har været så meget forvirring omkring det?

Vi har gjort os umage for at lave en involverende og inddragende proces. Til forskel fra tidligere, hvor jeg godt vil erkende, når man har udviklet nogle byområder, så har der måske været lidt knopskydninger, hvor man har lavet lidt hist og pist. Her forsøger vi faktisk at gøre os umage med at lave en strukturplan, der hænger sammen i sammenhæng med det eksisterende. Men vi har selvfølgelig sendt sådan nogle planer ud i høring, vi har haft workshop og borgermøder, hvor vi har inviteret indenfor, så vi synes, vi har gjort os umage - og mange er mødt op, og der er kommet mange høringssvar, og det er vi ved at sætte sammen.

Kan du forstå, de råber op nu?

Helt sikkert. Når vi laver en høringsproces som her, så håber vi, folk kommer op af stolene og giver deres besyv med.

Det er ekstremt positivt, at der er så mange, der har ønsket at forholde sig til det. At vi får nogle kommentarer og bemærkninger, som vi kan tage med ind, det er positivt, og det er det, vi ønsker. Vi vil gerne have de vinkler, for vi kan ikke som politikere tænke det samme som hele kommunen.

Indkalder til møde

Rebild Kommune har tidligere indrømmet, at de har haft dårlig kommunikation omkring bydelscentret. Nu indkalder de alle parter til et dialogmøde for at komme misforståelserne og bekymringerne til livs.

- Der er noget, der indikerer, at når vi skriver sammen, så fungerer det ikke. Så nu sætter vi os ned, og får en drøftelse og lægger øre til, hvad deres bekymring er, og jeg håber, de går klogere derfra, siger Jesper Greth.

Får I ikke jeres ønske opfyldt nu?

- Det kan man godt sige. Og vi har også takket ja, og jeg er spændt på, hvad vi skal høre, hvis jeg skal være helt ærlig, siger Jeppe Hjelm Pedersen.

Der er dialogmøde om sagen den 9. oktober.

 


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.