Motorcyklist dræbt i færdselsulykke
Foto: Per F. Paulsen
Der er mandag eftermiddag sket en alvorlig færdelsulykke ved Bælum, hvor en traktor med anhænger ramte en motorcykel. Føreren af motorcyklen er afgået ved døden.
En 51-årig mand på motorcykel er mandag eftermiddag afgået ved døden i en alvorlig ulykke på Smidievej ved Bælum. Det oplyser Nordjyllands Politi. Mandens familie er underrettet.
- En traktor med anhænger kører på Smidievej i retning mod nord og foretog et venstresving ind på en mark. Motorcyklen kom kørende i modsatte retning og ramte ind i vognen. Motorcyklisten døde på stedet, siger vagtchef Poul Fastergaard.
Politi og redningsberedskab blev kaldt til ulykkesstedet, og det samme gjorde en lægehelikopter. Føreren af traktoren kom ikke til skade ved ulykken.
Politi og redning er lige nu til færdselsuheld Smidievej ved Bælum hvor der er sket et alvorligt færdselsuheld. Der er ligeledes lægehelikopter på stedet. Vi har ikke yderligere oplysninger lige nu #Njylpoli
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) August 17, 2020