Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kjeld har fået tilkendt Arne-pension, men han ved ikke om han vil bruge den

De første nordjyder har nu fået tilkendt den såkaldte Arne-pension, hvor folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet, kan gå tidligere på pension. Dansk Industri kritiserer ordningen for at trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet.

Kjeld Jensen har arbejdet siden han var 17 år. Han har sejlet, været murerarbejdsmand og de sidste 25 år har han arbejdet som ufaglært på Mekoprint i Støvring.

- Jeg kan godt begynde at mærke på kroppen, at jeg ikke kan det, jeg kunne da jeg var yngre. Jeg døjer nogen gange med ryggen og leddene, forklarer Kjeld Jensen.

Jeg kan godt begynde at mærke på kroppen, at jeg ikke kan det, jeg kunne da jeg var yngre. Jeg døjer nogen gange med ryggen og leddene

Kjeld Jensen

Den 1. august blev der åbnet for ansøgninger om ret til tidlig pension. Som en af de første nordjyder er Kjeld Jensen blevet godkendt. Kjeld Jensen er 61 år. Han er ikke med i efterlønsordningen og har derfor seks år tilbage før han kan gå på Folkepension som 67-årig. Arne-pensionen giver ham nu mulighed for at trække sig tilbage tre år tidligere - hvis han ellers vil til den tid.

- Det er ikke sikkert, jeg gør brug af den, men det er en mulighed. Det er jeg glad for, hvis kroppen siger, at jeg ikke kan holde til at arbejde efter jeg er blevet 64 år, siger Kjeld Jensen.

Pensionist uden at være nedslidt

Man kan få ret til tidlig pension i enten et, to eller tre år før sin folkepensionsalder. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i tre år. Har man i stedet været 43 eller 42 år på arbejdsmarkedet, kan man få ret til tidlig pension i to eller et år før folkepensionen.

Dansk Industri kritiserer ordningen, fordi retten til tidlig pension udelukkende afhænger af anciennitet på arbejdsmarkedet. Man behøver altså ikke være nedslidt.

Vi er bekymrede for, at der bliver trukket raske borgere ud af arbejdsstyrken, især i en periode, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft

Richard Fynbo, formand for Dansk Industri i Vendsyssel

- Vi er bekymrede for, at der bliver trukket raske borgere ud af arbejdsstyrken, især i en periode, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, siger Richard Fynbo, formand for Dansk Industri i Vendsyssel.

Stor interesse for ordning

Ifølge 3F Aalborg er der stor interesse for Arne-pensionen blandt deres medlemmer.

- Vi kan høre på mange af vores medlemmer, at de får en dejlig ro i maven, når de får bekræftet, at de er berettiget til den, for så har de et sikkerhedsnet. Jeg tror, at det er det, vi kommer til at se mest, at den bliver brugt som et sikkerhedsnet, og folk vil først bruge den, når de ikke kan arbejde længere, siger formand for 3F Aalborg, Allan Busk.

Hos Dansk Industri håber Richard Fynbo, at 3F har ret, men han synes stadig, at den tidlige pension er en forkert prioritering.

- Det er jo et politisk valg, om man ønsker at bruge skattekronerne på børn, unge, ældre, sundhedsvæsen, uddannelse og så videre, eller man ønsker at bruge skattekronerne på overførselsindkomster til raske mennesker, siger Richard Fynbo.

Forventer at seks ud af ti vil bruge ordning

I 2022 skønner regeringen, at omkring 22.000 personer på landsplan vil benytte retten til tidlig pension. Det svarer til omkring 60 procent af de 38.000 danskere, der er berettiget til tidlig pension i det år. Pensionen er på 13.550 kroner om måneden, og med det beløb mener 3F, at mange fortsat vil vælge at arbejde i stedet for at gå på den tidlige pension.

Det er jo ikke sådan, at alle danskere bare går og venter på at holde op med at arbejde. Dansk Arbejdsgiverforening vil gerne gøre det til, at vi er nogle dovne slyngler alle sammen. Det har ikke gang på jord

Allan Busk, formand, 3F Aalborg

- Det er jo ikke sådan, at alle danskere bare går og venter på at holde op med at arbejde. Dansk Arbejdsgiverforening vil gerne gøre det til, at vi er nogle dovne slyngler alle sammen. Det har ikke gang på jord, siger Allan Busk.

Der er to et halvt år til, at Kjeld Jensen kan gå på tidlig pension. Han er glad for sit job, men drømmer også om mere tid med børnebørnene. Inden han går på pension regner han dog med at gå ned i tid først.

- Jeg synes snart, jeg har ydet mit på arbejdsmarkedet. Man skal jo også have en god tredje alder. Det er jo ikke i orden, at man er fuldstændig nedslidt, når man går af på pension og så har en tredje alder, hvor man ikke kan noget. Man skal stoppe mens legen er god, siger Kjeld Jensen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.