Kassevogn involveret i ulykke ved Skørping
Foto: Øxenholt Foto
En af passagererne fik lettere skader i forbindelse med en trafikulykke i udkanten af Skørping. Al trafik glider normalt.
En person er kørt på skadestuen med lettere skader, efter et trafikuheld på Himmerlandsvej mellem Rebild og Skørping torsdag aften.
Her kørte en kassevogn ind i en personbil. Det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi, Torben Larsen.
- Han er godt nok kørt afsted som en såkaldt traumekørsel, men ifølge vores mand på stedet virkede hans skader umidddelbart ikke livstruende. Alle de implicerede i ulykken var ved fuld bevidsthed, siger vagthavende.
Nordjyllands Politi arbejder fortsat på stedet og kender endnu ikke årsagen til ulykken.
Trafikken på Himmerlandsvej blev ikke spærret på grund af ulykken og glider derfor fortsat normalt.