Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ikke for alle og enhver: Mor med fire børn skal betale over 1300 kroner i entré til nordjysk museum

Heidi Quist Nielsen fra Sønderholm var noget forundret, da hun hørte, hvad det koster at komme ind på koldkrigsmuseet Regan Vest.

Skyhøje billetpriser betyder, at flere familier fravælger at besøge nyt museum. Det er simpelthen for dyrt, lyder kritikken.

Kultur skal være for alle. Det er i hvert fald i manges øjne et ganske sympatisk standpunkt at tage. I 2009 kom Kulturministeriet såmænd også med sloganet "Kultur for alle".

Men det er alligevel ikke alle og enhver, der nødvendigvis har nok på kistebunden til at besøge Danmarks 'måske' dyreste museum, når det åbner i februar 2023 i Rold Skov.

Entréprisen til koldkrigsmuseet Regan Vest kan nemlig få en hel del til at rynke lidt på næsen og tager sig til pengepungen.

Jeg tror, at mig og mine fire børn bliver hjemme

Heidi Quist Nielsen, mor

Heidi Quist Nielsen fra Sønderholm er mor til fire børn, og hvis hun skal give børnene en halvanden times guidet tur på opleveren, hvor de kan blive klogere på den kolde krig, høre nærmere om planerne for at redde Danmark igennem en krig, og om hvorfor netop Regan Vest blev valgt som demokratiets sidste bastion, så skal hun grave aldeles dybt i lommerne.

Måske ikke helt så dybt, som der blev gjort, da bunkeren, som er at finde 60 meter under jorden, blev bygget. Men tæt på.

Chokeret over prisen

Prisen på at komme ind lyder nemlig på 1350 kroner i alt for Heidi og de fire børn - altså 270 kroner per person. Penge, som hun på ingen måde har tænkt sig at diske op med.

- Jeg tror, at mig og mine fire børn bliver hjemme. Det må jeg sige, fortæller hun.

Adspurgt til hvad, hun troede, kulturoplevelsen kostede per snude, lød svaret "100 kroner", og derfor er hun mildt sagt noget forundret over billetprisen.

- Det var da en dyr fornøjelse. Så tror jeg hellere, at mine børn vil bruge en hel dag i Fårup Sommerland i stedet for, siger hun.

ENTRÉPRISER TIL ANDRE NORDJYSKE ATTRAKTIONER

Til sammenligning koster en voksenbillet til andre nordjyske attraktioner:

Kunsten - 125 kroner

Skagens Museum (2023) - 125 kroner

Aalborg Historiske Museum - 60 kroner

Vikingemuseet Lindholm Høje - 90 kroner

Springeren Maritimt Oplevelsescenter - 110 kroner

Rebildcentret - 95 kroner

Heidi Quist Nielsen er langt fra den eneste, der er afskrækket af de høje billetpriser. Det samme er Simon Mikkelsen og Sarah Dixen, som sammen har en søn og er bosat i Hobro.

- Det er fuldstændigt vanvittigt dyrt. Jeg tror, at det vil afholde en del fra at tage derud. Vi var ellers meget interesseret i det, siger Simon Mikkelsen. 

Prisen skulle nærmere være det halve, hvis familien skulle overveje at besøge museet, fortæller han.

Nødvendigt at have guide med

Trods protesterne mener direktøren for Nordjyske Museer, Lars Christian Nørbach, godt, at prisen på de 270 kroner for voksne såvel som børn kan forsvares.

- Jeg er godt klar over, at det ikke er alle, som har en pengepung til det her. Men hvis vi sammenligner med andre museer og attraktioner, så rammer vi meget godt prisniveauet, siger direktøren for Nordjyske Museer, der dog ikke kan nævne ét museum i hele landet, som har en højere billetpris.

Han oplyser, at gæsterne let kan fare vild i de 5500 kvadratmeter, som anlægget breder sig over, og derfor er det nødvendigt at have guider, der viser rundt.

Museumsgæsterne får altså ikke lov til at bevæge sig rundt på egen hånd. De bliver lukket ind i grupper på 10 personer.

Hvis de kommende gæster også vil bespises med smørrebrød i bunkerens kantine, løber prisen op i hele 520 kroner per næse.

Museet kan besøges fra 13. februar 2023. Selvom flere er fortørnet over billetpriserne, blev der alligevel solgt mere end 5000 billetter det første døgn, billetterne var til salg.

Se indslaget herover.

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.