I 40 år var anlægget i Rold Skov hemmeligt for offentligheden. Ud over regeringen var det kun de ansatte og enkelte fra lokalbefolkningen omkring Rold Skov, der var klar over, hvad der egentlig gemte sig under bakkerne i den store skov.
Kalk, jord og byggematerialer bliver kørt til og fra Rold Skov under den kolde krig. Bygningsarbejderne har fået en opgave, men de har ingen idé om, hvad det er, de er i gang med at bygge – det eneste, der står på plantegningen er ’regionsanlæg’.
Selv de lokale har aldrig set nogen bygning, efter bygningsarbejderne forlod Rold Skov. De eneste, der reelt vidste, hvad der foregik i bakkerne i Rold Skov mellem 1963 og 1969, var regeringen og kongehuset.
Regeringens store frygt
Efter 2. verdenskrig blev konflikterne mellem de sovjetiske lande i Warzawa-pagten og NATO optrappet, og i 1960’erne var Den Kolde Krig i den grad blevet en realitet. I Danmark følte man et vist pres som en del af NATO, og frygten for et atomangreb mod landet var ikke til at komme uden om. Danmark måtte ruste sig, så landet kunne klare sig gennem den krig, man frygtede kunne blive virkelighed.
Den danske regering arbejdede ud fra to mulige typer angreb fra Warzawa-pagten. Det første scenarie gjaldt København og Fyn hvor Sovjetunionen med fordel kunne smide atombomber, og på den måde skabe direkte adgang via Østersøen til Atlanterhavet. Det andet scenarie indebar landtropper, der skulle tage gennem Øst- og Vesttyskland for så at sende tropper op gennem Jylland i en landkrig.
Man besluttede derfor at lave et hemmeligt anlæg, hvor ministre og regentparret kunne søge tilflugt, og hvorfra de kunne styre landet. Bunkeren Regan Vest blev placeret i det nordligste Danmark, langt inde i Rold Skov, for her var der mindst sandsynlighed for et angreb.
Et tryk på størrelse med atomangrebet i Hiroshima
En 300 meter lang tunnel går ind i bakkerne i Rold Skov. Den er bygget af bøjede jernbaneskinner sprøjtet med beton omkring. Den særlige struktur i væggene sikrer, at østmagten, end ikke med atomvåben, kan sende en ødelæggende trykbølge ind i anlæggets hjerte. Gangen fører ind til Danmarks bedst bevarede hemmelighed, 60 meter under jorden.
Der er plads til 350 mennesker hvoraf en del er ansatte, der havde til opgave at holde bunkeren i drift, så man var klar til et angreb på størrelse med atomangrebet i Hiroshima.
Inde i anlægget var alt i mange år klart og tilrettelagt til hvis angrebet blev en realitet. Med sovepladser til alle og private kontorer til ministre og regentparret, kunne regeringen styre alt under jorden. Det vigtigste rum var et særligt aflåst krypteringsrum. Her var det muligt at kommunikere ud af anlægget, og med kobber i væggene var man sikret, at det ikke var muligt at aflytte samtaler uden for rummet.
- Det var ikke højteknologisk, det vi havde, men på den anden side set, så vidste vi, at det fungerede, fortæller Erik Larsen-Ledet, der er tidligere daglig leder af Regan Vest i programmet 'Den Hemmelige Bunker', som sendes på TV2 Nord Salto torsdag klokken 19.50.
Det var også i dette rum, at man kommunikerede med NATO og modtog nyheder fra verdens nyhedsbureauer. Her var det muligt at sende rørpost til sekretariatet på anden sal og kommunikere via computere ud til hele verden. Og skulle fjenden få adgang til bunkeren, hang der hammer og skævbidder klar på væggen, så man hurtigt kunne destruere al kontakt og information i maskinerne, så fjenden ikke havde mulighed for at sende beskeder på vegne af Danmark.
En hemmelighed i 40 år
Når dagen var omme, og de ansatte vendte næsen hjemad, måtte dagligdagens problemer låses inde sammen med uniformen i bunkeren. Det var under ingen omstændigheder en mulighed at tage arbejdet med hjem.
Det gjaldt både kokken i køkkenet, der svedte over kødgryderne, de to overlæger der skulle behandle tilskadekomne, seks sygeplejersker, en præst, teknisk personale der skulle sørge for kontakt til omverden, en maskinmester der sørgede for maskinrummet, og den daglige leder, der skulle have styr på de ansatte, som stod til rådighed, hvis krisen og grigen skulle ramme kongeriget Danmark. Kun særligt udvalgte personer vidste, hvad der foregik i Rold Skov.
Erik Larsen-Ledet, der i årene 1982-1991 var daglig leder af Regan Vest har da også været nødsaget til at fortælle dækhistorier flere gange, når folk spurgte ind til hans gøren og laden.
- Der var ikke ret mange, der vidste, hvor vi var, eller hvad vi lavede. Og det var der heller ikke nogen, der skulle vide, fortæller Erik Larsen-Ledet. Han havde inden arbejdet i bunkeren været ansat i forsyningstropperne. Dette blev også hans dække, hvis nogen spurgte, hvor han skulle hen.
- Det var nærmest en dødssynd at sige noget, om det vi lavede.
Men i lokalområdet var få beboere begyndt at få mistanke om, hvad der foregik under bakkerne i Rold Skov, men man holdt tand for tunge, og sagde ikke mere end nødvendigt.
- I daglig tale blev anlægget kaldt for minen, og hvis de, der vidste noget, talte om det, sagde de altid, ”det er vidst ovre i minen”, og hvis der var nogle udenforstående, så kunne de jo tro, at det var Thingbæk Kalkmine, fortæller daglig leder i anlægget fra 1997-2003 Hans Simonsen.
Medierne var også blevet ret interesseret i, hvad der foregik oppe i Rold Skov, men heller ikke de kunne få noget ud af beboerne i lokalområdet.
- Der var engang en journalist, der kørte rundt nede i området og prøvede at fritte noget af befolkningen, som boede i nærheden, og bankede også på hos en gård i Oplev by. Der kommer så en lidt ældre dame ud, og journalisten spørger hende: ”Ved du, hvad det er, der ligger hernede i bakkerne bag ved jer?” ”Ja, det ved jeg godt, men jeg siger ikke noget”, og så lukker hun døren. Så der blev ikke sagt noget, fortæller den tidligere daglig leder Hans Simonsen.
Efter murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var der ikke længere den samme trussel mod Danmark, og man neddroslede derfor på forplejning og udvikling i bunkeren. Men med hjælp fra alle de involverede omkring anlægget i Rold Skov, lykkedes det stadig at holde anlægget hemmeligt frem til for få år siden.
Man fik aldrig behov for at tage bunkeren i brug til andet end øvelser - heldigvis - og i 2012 blev anlægget taget ud af beredskabet. I 2020 bliver det muligt at besøge bunkeren, og se den med egne øjne, når Nordjyllands Historiske Museum åbner op for et museum under bakkerne i Rold Skov.
Hele historien om Regan Vest kan du se i programmet 'Den Hemmelige Bunker' der sendes Kristi Himmelfartsdag klokken 19.50 - lige efter Nordjylland LIVE.
