Foto:

Forældrene sagde nej – men Jens ville dyrke grøntsager på sit værelse

Nu sælger han sit hjemmedyrkede mikrogrønt til kendte restauranter.

Da Jens Andersen gik i gymnasiet, var han på et tidspunkt ude at spise på en restaurant.

Her fik han serveret en ret, der var pyntet med ærteskud.

- Det smagte rigtig nice, fortæller han.

Ærteskuddene blev drivkraften til det, der i dag er hans arbejde.

Jens Andersen smagte ærteskud og fandt på ideen på hans kommende firma.

Kort efter restaurant-besøget købte han selv nogle frø, printede en beholder på sin 3D-printer og hentede noget jord fra familiens have.

Han ville dyrke ærteskud på sit teenageværelse.

- Da jeg sagde til mine forældre, at jeg ville dyrke grøntsager på mit værelse, fik jeg et ret striks nej. Men jeg gjorde det alligevel, siger Jens Andersen grinende.

Se tv-programmet 'Nordliv: Mikrogrønt gourmeteventyr' herunder:

- Jeg nørder og får jord under neglene

I tv-programmet 'Nordliv: Mikrogrønt gourmeteventyr' fortæller han, hvordan han gik fra at dyrke ærteskud på sit værelse til at sælge såkaldt mikrogrønt til 30 forskellige restauranter - blandt andre Helmuth, Surdejsbageren og Café Luna i Aalborg.

Mikrogrønt er bladgrøntsager, som restauranter blandt andet bruger som pynt oven på smørrebrød.

- Jeg får lov at leve min drøm. Jeg nørder og får jord under neglene og møder en masse sjove køkkenchefer, fortæller Jens Andersen.

Ifølge Jens Andersen har han altid været meget nørdet og landbrugsinteresseret, og så har der siden folkeskolen gemt sig en iværksætter i ham.

- Jeg solgte rigtig meget slik på skolen, som jeg købte med hjem, når jeg var på ferie.

- Skal du have nogle grøntsager fra min container?

I gymnasiet delte han smagsprøver ud af sin hjemmedyrkede mikrogrønt, og siden januar 2024 har han arbejdet fuldtid med at producere det i en stor container i Sønderup sydvest for Støvring.

Til at starte med var det dog lidt svært at sælge over telefonen.

Jens Andersen har selv automatiseret lyset og ventilationen i containeren ved hjælp af en gammel computer. Indtil videre foregår det på en papkasse på gulvet.

- Jeg var ikke særligt god til at få skabt et ordentligt indtryk over telefonen. Det fungerede ikke rigtig at spørge: Skal du have nogle grøntsager fra min container?

Han begyndte i stedet for at møde uanmeldt op hos restauranterne. At sparke døren ind, som han beskriver det.

Det kan altid blive vildere

Jens Andersen

- Så stiller jeg en bøtte til restaurantcheferne, og så kommer jeg tilbage igen ugen efter, og det ender tit med et salg. Det fungerer godt, forklarer han.

I dag producerer han i alt 120 bakker med mikrogrønt om ugen, og det er han stolt af.

- Men det kan altid blive vildere, siger han.

- Planen er at sidde stabilt på Nordjylland, og derefter tager jeg Danmark, siger en smilende Jens Andersen.


Bekymrende udvikling: - Børn skal ikke være mini-voksne

Børn i otteårsalderen skal ikke bruge make-up, mener coach Sophie Thelander og kalder tendensen dybt bekymrende.

- Det er dybt problematisk, hvis man synes, at det er okay, at børn i otteårsalderen går med make-up. Der ligger et kæmpe ansvar hos forældrene og skolen til at italesætte, at det er ikke i orden, siger coach og podcaster Sophie Thelander.

Sophie Thelander har selv en datter i 1. klasse, og hun kan slet ikke forestille sig, at datteren næste år skulle bruge tiden efter idrætstimerne på at tage mascara og pudder på. Noget, som influencer Emil Kondrup har oplevet sker på hans datters skole.

- Ved at give lov til det her, siger man, at det er okay, at børn er små mini-voksne, og det synes jeg, der er noget forkert i. Vi skal tage fat i det, inden det bliver en tendens, og inden det bliver normaliseret, siger Sophie Thelander.

Kulturformidler Søren Malthe Nielsen deler bekymringen og frygter, at det kan få konsekvenser for børn på sigt, hvis de allerede som 8-årige tænker, at de skal bruge make-up for at kunne være tilstede med de andre børn.

- Vi kæmper allerede med trivslen blandt unge, som skal leve op til et hav af idealer, så hvad kommer det her til at betyde på sigt?, spørger Søren Malthe Nielsen.

Ikke problemet i sig selv

Sophie Thelander mener, at der er brug for et større fokus på, hvad der driver de helt små børn i retning af make-up.

- Vi skal finde ud af, hvorfor er der behov for at tage den her maske på og hjælpe med at løse det problem og guide børnene i retning af at hvile i sig selv, siger hun.

Folketingskandidat for Socialdemokratiet Morten Ryom er en anelse mindre bekymret, men ser også behovet for at stikke et spadestik dybere.

- Make-up er jo ikke problemet. Ikke i sig selv. Men hvis børn burger det, fordi der ligger noget under, så skal vi adressere det. Ellers dukker der jo bare noget nyt op, siger han.

Se hele diskussionen om børn, der bruger make-up, her:


Fremtidens apotek er åbnet: Hent medicin døgnet rundt

Thisted Svane Apotek tilbyder som det første apotek i Thy flere døgnåbne funktioner.

I Thisted behøver man ikke længere at vente til næste morgen, hvis man mangler lusemiddel, myggespray eller allergipiller.

Byen har nemlig fået et nyt apotek, der tilbyder afhentning af håndkøbsmedicin døgnet rundt.

- Det er for, at folk både kan hente indenfor og udenfor åbningstiden, siger Inge Svanborg Kristoffersen. 

Fra en automat uden for Thisted Svane Apotek skal man blot taste et nummer, betale og så dumper medicinen ned – ligesom man kender det fra en sodavandsautomat.

- Det er heller ikke sikkert, at alle synes, det er rart at købe en klamydia- eller graviditetstest. Det kan man gøre diskret her, siger hun. 

Nemmere for både kunder og personale

Inde på apoteket hjælper to robotarme personalet med hurtigere og nemmere at finde medicinen frem.

- Det betyder, at vi ikke skal løbe langt efter en vare, siger Inge Svanborg Kristoffersen. 

Kunderne kan også spare tid ved at køre i drive-in frem for at gå ind i butikken og hente sin medicin.

- Det er smart, fordi du kan komme kørende med børn på bagsædet og hente din vare uden at skulle ind i butikken, siger Inge Svanborg Kristoffersen, der er apoteker ved Thisted Svane Apotek.

Der er tænkt over designet på de nye selvbetjeningsbokse, hvor Vesterhavet pryder facaden.

Det eneste af sin slags

Det nye apotek ligger på en mark lidt uden for Thisted. Selvom det ligger for sig selv, er placeringen langt fra tilfældigt.

- Vores gamle apotek inde i byen har ligget der siden 1749, så der er begrænset med plads, og vores kunder har efterlyst bedre mulighed for parkering. Her er der masser af plads, siger Inge Svanborg Kristoffersen.

Hun fremhæver samtidig, at man kan komme forbi og hente sin medicin lige, når det passer.

Det nye apotek tilbyder nemlig som det eneste apotek i Thy afhentning af receptpligtig medicin i en pakkeboks, hvor man kan hente sin medicin døgnet rundt. 

- Bare du bestiller din medicin indenfor vores åbningstid, så vi kan gøre det klart, siger Inge Svanborg Kristoffersen.

Apoteket, der ligger for sig selv lidt uden for Thisted, har haft åbent i en uge.

 


Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Et flertal i kommunens eget råd går imod kommunen

Det skal være fortid at klappe havneslam i Limfjorden, mener et flertal i Grønt Råd.

Løgstør Sportsfiskerforening er frustreret over Vesthimmerlands Kommunes planer om at dumpe havneslam i Limfjorden.

Derfor er formand Aage Grynderup i blandt seks ud af de 10 medlemmer, som repræsenterer foreninger i kommunens rådgivende forum, der nu står sammen mod kommunens nyeste klaptilladelse.

- Når man nu har vedtaget, at man vil gøre noget for at bringe fjorden i god balance igen, så nytter det ikke noget, at man fortsætter med at lave klaptilladelser fem år frem, lyder det fra Aage Grynderup, der har en plads i Grønt Råd.

Grønt Råd er Vesthimmerlands Kommunes rådgivende forum for Byrådet i spørgsmål om natur, miljø og friluftsliv. Et råd, kommunen selv har nedsat.

Repræsentanterne fra Grønt Råd, som er imod klapningen

  • Aage Grynderup, Løgstør sportsfiskerforening

  • Gunnar Hansen, DOF

  • Erik Grove Poulsen, Læplantningsforening

  • Hans Kieldsen, Skovforeningen

  • Hans Werner Dalbram, Jægerforbundet

  • Ulrik Holm, Friluftsrådet

Dobbeltmoral gav stof til eftertanke

Debatten om Vesthimmerlands Kommunes nye klaptilladelse til Hvalpsund Havn er opblusset efter TV2 Nord fremlagde, hvordan Vesthimmerlands Kommune grundet de miljømæssige konsekvenser havde gjort indsigelse, da Skive Kommune ville klappe materiale fra Fur Havn, men året efter selv ansøgte om at gøre det samme.

Siden da er ovenstående medlemmer af Grønt Råd gået sammen i håbet om at påvirke kommunens beslutning.

- Vi vil gerne, at vores kommune går forrest og fortæller de 17 andre kommuner i Limfjordsrådet, at vi går forrest her, og det ønsker vi også, I andre gør, når I kommer i en lignende situation, fortæller Aage Grynderup.

Og det gør indtryk på formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

- Vi bruger det netop som indspark til, hvad er det, der rør sig derude, og så behandler vi tingene politisk ud fra den rådgivning, de kommer med. Så jeg synes, det er meget fint, de er kommet med det, og det hilser jeg velkommen, lyder det fra Allan Ritter (K), formand for Teknik og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

Skal pengene bruges på det?

Den tydelige rådgivning fra kommunens selvvalgte råd afgør dog ikke beslutningen for formanden for Teknik- og Miljøudvalget.

Hvis det står til dig, skal Vesthimmerlands Kommune så klappe havneslam fra Hvalpsund Havn?

Med den viden, jeg har nu, vil jeg sige, at det vil jeg gerne have, at vi har råd til at tage på land. Men jeg bliver desværre også nødt til at forholde mig til økonomien. Og så kan man spørge, om jeg er ligeglad med Limfjorden, men det spiller bare sammen, siger Allan Ritter.

Sportsfisker-formanden er dog ikke i tvivl om prioriteringen.

Hvis vi skal have fjorden i balance igen, så koster det penge, og det her er en begyndelse. Og så må det koste de ti gange så meget, og de penge må vi finde, siger Aage Grynderup.

Den 7. oktober skal Teknik- og Miljøudvalget drøfte, om klaptilladelsen til Hvalpsund Havn skal benyttes.

Se indslaget her:


Klitgården i Skagen ved Kattegatkysten dannede ramme om et opsigtsvækkende møde i 1939. Foto: TV2 Nord

Hemmeligt møde: Kongeparret plejede forhold til Nazi-toppen i Nordjylland

Kongehuset havde nære forbindelser til det nazistiske Tyskland.

En historie, som hidtil havde været glemt, eller gemt væk, er nu afdækket i en ny bog, som afslører, at det danske kongehus havde nære forbindelse med det nazistiske Tyskland i tiden frem til besættelse.

I Peter Kramers nye bog 'Ridser i lakken' afslører han, at det danske kongehus havde nære forbindelser til toppen i Nazityskland.

- Kongen mødte Hitler tre gange i den periode. Det var flere end de fleste andre statsoverhoveder i Europa i den periode, siger Peter Kramer, journalist og forfatter til bogen 'Ridser i lakken'.

Klitgården i Skagen, som i dag er refugium, var før krigen kongefamiliens sommerresidens, og det var herfra, at kong Christian den 10. underskrev ikke-angrebspagten med Tyskland i foråret 1939. Det har ellers hele tiden forlydt, at vi var tvunget til at underskrive den pagt, men ifølge Peter Kramer var kongen meget glad for den aftale.

- Kongens brevveksling her fra Klitgården viser, at kongen var umådelig tilfreds med den ikke-angrebspagt, siger Peter Kramer. 

Se hele indslaget herunder:

Fik gave af kendt nazist

Efter kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrids bryllup i 1935 fik de jagtgården i Trend i bryllupsgave. En af hovedkræfterne bag den gave var lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann fra Lindenborg gods, som samtidig var en af landets førende nazister.

- Han var med i storrådet i nazistpartiet i Danmark. Han var formand for det nazistiske dagblad 'Fædrelandets' bestyrelse, og samtidig var han manden, der sikrede, at kronprinseparret kunne få deres jagtgård, siger Peter Kramer.

Det hele ændrede sig, da anden verdenskrig brød ud. Dronning Alexandrine havde en nær veninde i Skagen, og hun sendte hende et brev, hvori hun skrev 'bare han kunne dræbes'.

- Hun fortæller ikke hvem, der skulle dræbes, men formentlig mente hun Adolf Hitler, så på det tidspunkt begynder hun at se, at nu begynder det at gøre ondt og gå den anden vej, slutter Peter Kramer.


Morten Bruun uddeler karakterer efter kampen mellem FC København og AaB.

AaB

Rody de Boer: 6

Kasper Jørgensen: 5

Oumar Diakhité: 5

Lars Kramer: 6

Mylan Jiménez: 4

Kasper Davidsen: 4

Andres Jasson: 4

Melker Widell: 5

Andreas Bruus: 3

Mathias Jørgensen: 4

Nicklas Helenius: 2

Indskiftere:

Jubril Adedeji: 4

Bjarne Pudel: 3

Mads Bomholt: 3

Marc Nielsen: UB

Amar Diagne: UB

FC København

Nathan Trott: 5

Kevin Diks: 7

Pantelis Hatzidiakos: 3

Gabriel Pereira: 5

Giorgi Gocholeishvili: 6

Thomas Delaney: 7

Lukas Lerager: 6

Magnus Mattsson: 7

Elias Achouri: 6

Mohamed Elyounoussi: 6

German Onugkha: 4

Indskiftere:

Andreas Cornelius: 5

Viktor Claesson: UB

Rodrigo Huescas: UB

Robert: UB

Victor Froholdt: UB

FC København

En stille dag på kontoret, kan man kalde det. FC København havde svært ved at nedbryde AaBs defensiv, men i længden skulle det jo komme med så massiv en overvægt. 26-1 i afslutninger taler sit tydelige sprog om FCKs totale overlegenhed.

AaB

Hvad skal man mene? Heroisk fight? Ja, bestemt. Men de spillemæssige bidrag var godt nok sparsomme. AaB satte sjældent mere sammen end tre afleveringer, og så kommer man ikke langt. På den måde blev kampen et eksempel på den enorme polarisering, vi ser i Superligaen i denne sæson.

Kampens spiller: Magnus Mattsson, FC København (7)

Magnus Mattsson. Hver gang FC København var farlige, var Magnus Mattsson involveret. Ja, den lille tekniker med det flotte overskæg brændte en række chancer og burde have scoret yderligere. Men i den sidste ende var han manden med det afgørende mål til 1-0. Her viste han sin vilje til at tage de lange løb og søge ind i straffesparksfeltet.