Byrådsmedlem fra Venstre langer ud efter eget parti
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Venstres byrådsmedlem i Rebild Søren Konnerup har skrevet to nytårshilsener på sin Facebook-profil, hvor han beskriver, hvilket Venstre han savner, og hvilke politiske nytårsønsker han har.
Søren Konnerup langer ud efter sit eget parti i en nytårshilsen på Facebook. Søren Konnerup er medlem af Venstre og sidder i byrådet i Rebild. I to nytårshilsener beskriver han, hvilke værdier der har været i partiet, men som han nu savner, og hvad han har af politiske nytårshilsener.
Det er reel bekymring som byrådspolitiker, der har fået Søren Konnerup til tasterne. Han sidder med udfordringerne helt inde på livet, og det er kommunerne der skal tage imod flygtningene og få økonomien til at hænge sammen, fortæller han.
Søren Konnerup fortæller, at han er klar over at regeringen står overfor nogle udfordringer, men han synes, at der har været for meget fokus på opbremsning, selvom man er nødt til at tage diskussionen om, hvor mange flygtninge der er plads til. Men han mener, at man samtidig bør have fokus på, hvad man kan gøre, for at få det hele til at hænge sammen.
Du kan se Søren Konnerups Facebook-nytårshilsner herunder: