Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bettina overlevede dødelig sygdom takket være stamcelledonor

Vi kender alle til organdonation og bloddonation, men der er også brug for at få udbredt kendskabet til stamcelledonation. Derfor er dagen i dag - lørdag 18. september - udnævnt til International Stamcelledonordag.

En af nordjyder, der på egen krop har oplevet, hvor afgørende det er at finde en donor, er 48-årige Bettina Wilhjelm fra Terndrup.

Det er ikke blot mig, han har reddet, det er hele min familie

Bettina Wilhjelm, cand.pæd.psyk, Terndrup

For to år siden gik blev hun syg. I første omgang troede hun selv blot, der var tale om stress og småforkølelser, men efter grundige lægelige undersøgelser, fik hun den barske besked; at hun havde MDS, et forstadie til leukæmi, blodkræft.

- Det er en ret alvorlig besked. Jeg tror ikke, det helt gik op for mig, at jeg var så syg, og at det kunne gå helt galt. Jeg har jo to børn, som jeg skal være noget for, så det ville være helt kaos, hvis jeg pludselig ikke var her mere, siger Bettina Wilhjelm, der er uddannet lærer og har en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.

Blev reddet af en tysker

Hun blev indstillet til stamecelletransplantation og meget hurtigt - og på nærmest mirakuløs vis, viste det sig, at en ung tysk mand havde de stamceller, den enlige mor til to fra Nordjylland lige stod og skulle bruge.

- Det er ikke blot mig, han har reddet, det er hele min familie, fortæller Bettina Wilhjelm.

Hun er blandt de 140 danskere, der hvert år får konstateret en sygdom, der kræver, at de får en stamcelletransplantation for at overleve. Det kan imidlertid være meget svært at finde en stamcelledonor, da det kræver et godt match mellem donorens og patientens vævstyper. Derfor er det vigtigt, at så mange danskere som muligt melder sig som donor af stamceller.

Sådan bliver du stamcelledonor

• Er du mellem 18 og 55 år, vejer mindst 50 kg og er sund og rask, kan du blive stamcelledonor i Danmark.

• Er du allerede bloddonor, kan du tilmelde dig som stamcelledonor via Bloddonor.dk eller blive tilmeldt i blodbanken næste gang, du donerer blod. Når du er tilmeldt, vil der blive taget en ekstra blodprøve i blodbanken, og herefter vil du kun blive kontaktet, hvis der kommer et match mellem dig og en patient.

• Er du IKKE bloddonor, skal du tilmelde dig via Sundhed.dk, hvor du først skal besvare nogle spørgsmål om dit helbred. Opfylder du helbredskravene, får du tilsendt et lille kit, så du kan lave et mundskrab, som Danske Stamcelledonorer skal bruge til at analysere din vævstype. Herefter vil du blive kontaktet, hvis der kommer et match mellem dig og en patient.

• Som registreret stamcelledonor bliver du kun kontaktet, hvis en patient matcher netop dig. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen for, at du bliver udvalgt, meget lille. Det betyder, at mange står i registreret uden nogensinde at donere stamceller. Men hvis matchet er der, bliver du den eneste ene i verden, der kan redde patienten.

• Du kan altid afmelde dig som stamcelledonor, hvis du ikke længere ønsker at være med.

Kilde: Bloddonorerne i Danmark

- Det ligger i tiden, at vi danskere gerne vil træde til og hjælpe hinanden i livskritiske situationer. At melde sig som stamcelledonor kræver i første omgang meget lidt, men kan i sidste ende få afgørende betydning for et andet menneskes liv, siger Morten Bagge Hansen, der er er ledende overlæge på Rigshospitalet og medlem af hovedbestyrelsen for Bloddonorerne i Danmark. 

- Før i tiden skulle man være bloddonor for at kunne donere stamceller, men i dag kan alle donere. Stamcelledonorer bliver optaget i et verdensomspændende netværk, der bruges til at finde ’den eneste ene’, som kan hjælpe med stamceller til en patient med f.eks. kræft i blodet eller en særlig immunsygdom, fortsætter han.

Flere skal melde sig

På verdensplan er der tilmeldt mere end 35 mio. stamcelledonorer. Alligevel findes der stadig patienter, som man aldrig finder en egnet donor til.

- Vi er utrolig stolte af det internationale stamcelledonorregister, der samler mange frivillige og ubetalte stamcelledonorer. Men for at være klar til at hjælpe de patienter, som får brug for stamceller, har vi brug for mange flere stamcelledonorer. Jo flere, der tilmelder sig, jo større er chancen for, at vi kan finde en egnet stamcelledonor til en patient og dermed redde liv, siger Morten Bagge Hansen.

Fakta om stamceller

Stamceller findes i knoglemarven og er forstadier til celler i blodet. Knoglemarv og stamceller er nødvendige for, at vi kan overleve. Stamceller er vigtige for vores immunforsvar, blodets evne til at størkne og transport af ilt rundt i kroppen. Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven, og derfor kaldte man en donation af stamceller for knoglemarvsdonation. Siden har man fundet ud af også at høste stamceller ud i blodet ved hjælp af medicin, og man kalder det derfor nu for stamcelledonation.

Der er altid brug for flere stamcelledonorer, fordi stamcelledonation foregår når der er et konkret behov. Jo flere stamcelledonorer der er i registret, des større er chancen for et match.

Kilde: Bloddonorerne i Danmark

Det er en uselvisk handling

I Terndrup er Bettina Wilhjelm glad for, at hendes transplantationen for to år siden gik som den skulle. 

I dag er Bettina Wilhjelm kræftfri, men ikke rask. Hun får dagligt medicin, men uden stamcelledonationen ville hun efter al sandsynlighed ikke have levet i dag.

Derfor sender hun da også en kraftig opfordring til alle om at melde sig som stamcelledonor:

- Kan man vise omsorg og næstekærlighed på  – så gør sig de overvejelser – gave og chance – Det er den fineste og uselviske handling, man kan gøre. Man viser omsorg og næstekærlighed og giver andre en gave og en chance, og så tror jeg også, at man som donor er taknemmlig for at kunne hjælpe, siger Bettina Wilhjelm.

I Danmark er der 180.000 bloddonorer og 60.000 registrerede stamcelledonorer. Lige nu er der flest kvindelige stamcelledonorer, og derfor er der et stort behov for mandlige stamcelledonorer – og særligt unge, mandlige stamcelledonorer.

TV2 Nords René Ryom talte lørdag med læge Randi Berg, Danske Bloddonorer, om hvorfor, det er vigtigt, at flere danskere melder sig som stamcelledonor.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.