Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Babe, Sally og de andre: Ekspert advarer mod kæledyrsfænomen

Foto: Torben Hedemose / TV2 Nord

Kælegrisopdrætter Maria Buus Jensen med to af kælegrisene i Nordisk Dyrepark.

Der er grund til at tænke sig om, inden man udvider husstanden med en kælegris, mener kælegriseopdrætter.

Ja, de er nuttede. Det er svært at komme udenom. Kælegrise i forskellige størrelser, aldre, og – som med alle andre kæledyr – forskellige karaktertræk, alt efter race.

Mange synes, det er sjovt med sådan en som kælegris, fordi den ikke er ret stor, og den kan bo indenfor. De er også renlige, de kan gå på en bakke.

Maria Buus Jensen, kælegrisopdrætter

Nogle er meget tillidsfulde, lidt smådovne og nemme at håndtere, mens andre er nysgerrige, sky og svære at tæmme.

I øjeblikket har fænomenet fået heftig opmærksomhed efter nordjyske Minna Larsen, der på syvendedagen stadig leder efter sin forsvundne kælegris, Sally.

Men hvordan holder man egentlig de firbenede kræ med den flade næse?

Fælles for alle kælegrise er, at de kræver god plads, en solid indhegning, og meget gerne selskab af en anden kælegris, hvis de skal fungere som kæledyr.

Maria Buus Jensen opdrætter selv kælegrise, og så er hun direktør i Nordisk Dyrepark, der også har forskellige kælegris-racer.

- Der skal være noget indhegning, der er korrekt indrettet. For de er udbryderkonger, siger hun blandt andet om racen 'minigrise.'

- Mange synes, det er sjovt med sådan en som kælegris, fordi den ikke er ret stor, og den kan bo indenfor. De er også renlige og de kan gå på en bakke. Men den har også et meget kraftigt flugtinstinkt i forhold til andre racer, siger Maria Buus Jensen og understreger:

- Minigrise er arbejde helt fra start, for ellers stikker de af, og de er svære at fange ind igen.

Stigning i antal registrerede kælegrise

Tal fra Det Centrale Husdyrbrugsregister viser, at der de seneste år er blevet registreret markant flere kælegrise i Danmark.

Sidste år var der over 1500 registrerede kælegrise på landsplan. Tilbage i 2014 var det tal kun 66. Her er det dog værd at nævne, at man først for ti år siden begyndte at registrere kælegrise som selvstændigt dyrehold.

De bare fire uger gamle minigrise kan være svære at stå for, men man skal ikke undervurdere arbejdet i at have dem som kæledyr. Foto: Torben Hedemose / TV2 Nord

Maria Buus Jensen har tidligere oplevet en stigende interesse for at blive kælegriseejer, men ifølge hende er det stagneret det seneste års tid. 

Hendes indtryk er, at markedet er mættet, og at flere samtidig er blevet bevidste om, hvad det i virkeligheden stiller af krav at have kælegrise.

- Jeg har altid forlangt, at der var gode udendørsarealer fra start af, og så skal man huske, at grise er flokdyr. Lad nu være med at købe én kælegris. Det har altid været et krav, at enten så havde man en i forvejen, der manglede en makker, eller også så skulle man købe to, siger Maria Buus Nielsen.  

Ifølge Dyrenes Beskyttelse, der i januar måned gennemgik tallene, er der flere, der følger anbefalingen om som minimum at have to kælegrise


Hold på hat og vanter: Det bliver hamrende koldt i dag

Foto: Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Arkivfoto

Hvis du ikke allerede har fundet vinterjakken og halstørklædet frem, så er fredag morgen en rigtig god anledning til det.

For selvom solen kommer til at stå højt på himlen her i starten af dagen, så er får Nordjylland 'varmt kakao-vejr' udenfor.

- Der er temperaturer helt ned til minus otte grader med sne og isglatteveje rundt om i Nordjylland, lyder det fra Andreas Nyholm, meterolog og vært på TV 2 Vejret.

Se hele vejrudsigten her:

En bidende kold dag

Selvom det dog bliver en anelse varmere op ad dagen, så bliver vi altså omkring frysepunktet, og der kan komme sne flere steder efterhånden som vi når eftermiddagstimerne.

- Ud på aftenen vil der dog komme en opklaring, men også en tiltagende vind, fortæller Andreas nyholm.

Går du derfor glip af den varme kakao her til morgen, så er der stadig rig mulighed for at hygge med det i aften, hvor temperaturen igen går et godt stykke i minus.

Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i dit område? Spørg Solvej Vindblæs!

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Skal der bygges nyt i Birkelse? Lokalplan er sendt til høring

Arkivfoto

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune forsøger med den nye plan at anlægge to nye byggegrunde.

Tranumvej, Gl. Landevej og Bindeleddet i Birkelse. Imellem de tre velkendte veje i Birkelse ligger lokalplanområdet, der nu skal erstattes af den nye plan.

- Formålet er at opdatere plangrundlaget i området og give mulighed for nye byggegrunde ved Skolevangen, skriver Kommunalbestyrelsen i en pressemeddelelse.

Foto: Kommunalbestyrelsen, Jammerbugt Kommune

Der er angiveligt taget hensyn til, at områdets karakteristika bevares - og nu skal den altså så til høring i de næste otte uger.

Har du en holdning til den nye lokalplan? Du kan afgive dit høringssvar på kommunens hjemmeside.


Nordjyllands Politi advarer: Kør forsigtigt

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto

Vinterkulden har for alvor lagt sig over det nordjyske landskab - og selvom det endnu ikke har givet anledning til uheld natten til i dag, så advarer politiet alligevel morgen trafikanterne.

- Der er blevet saltet i hele kredsen i løbet af natten. Kør forsigtigt i morgentrafikken, det kan stadig være glat, skriver Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Fredag morgen står temperaturen på -6 grader, så det handler også om at få både vanter, hue og halsedisser på, hvis du bevæger dig ud på cykel.

Uanset hvordan du skal til og fra i dag, skal du ifølge Vejdirektoratet også passe på.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver de på deres hjemmeside.

Er du nysgerrig på vejret? Spørg Solvej Vindblæs, hvordan det står til ved dig.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.


Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.