Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forsvarer i masseskyderi-sag: - Der kommer også en diskussion om et erstatningskrav nu

Claus Bonnez er den 28-årige tiltaltes nye forsvarer i Landsretten.

Vestre Landsret har onsdag frikendt en 28-årige nordjyde for at ville udføre et eller flere masseskyderier.

Det er endnu ikke helt gået op for en 28-årig mand fra Hobro, at han nu er frikendt for forsøg på manddrab.

Det fortalte hans forsvarer Claus Bonnez til TV2 Nord kort efter den endelig dom i ankesagen mod den 28-årige nordjyde var afsagt.

- Han er rigtig glad, jeg tror ikke helt, at han forstår det endnu. Han er meget lettet og meget glad, siger Claus Bonnez til TV2 Nord.

Den 28-årige mand har siden december 2020 været sigtet for at ville dræbe en eller flere personer ved et eller flere masseskyderier i Nord- eller Østjylland. I december 2021 blev han tiltalt for samme forhold, og i januar og februar 2022 kørte retssagen mod ham ved byretten i Aalborg.

Dømt i byretten – frikendt i landsretten

Den gang i byretten blev han kendt skyldig i tiltalen mod ham, da et enigt nævningeting mente, at han fortsat havde liv i planerne om at udføre et eller flere masseskyderier. Den dom valgte den 28-årige mand fra Hobro at anke, og nu er han onsdag i Vestre Landsret i Aalborg blevet frikendt for at ville udføre et eller flere masseskyderier, da landsretten mener, at den 28-årige frivilligt er trådt tilbage fra forsøg.

- Jeg er rigtig glad. Det gik efter mit hoved, og jeg har argumenteret for, at der ikke var ført bevis for, at min klient havde forsøgt sådan et skyderi eller i hvert fald, at han havde trukket sig tilbage fra det, og det er jo det alle dommere på nær en enkelt nævning accepterede, siger Claus Bonnez til TV2 Nord.

De tre juridiske dommere og otte ud af ni nævninge var alle enige om, at nordjyden ikke ville føre sine planer om at udføre et masseskyderi ud i livet. Derimod var det et enigt nævningeting, som kendte den 28-årige skyldig overtrædelse af våbenloven, som han blev idømt en behandlingsdom for. Efter onsdagens retsmøde blev den 28-årige indlagt på psykiatrisk afdeling med en længstetid på et år.

- Det betyder, at man kan holde ham i op til et år efterovertrædelse af våbenloven, men der er vi nede i en helt anden kaliber, end vi var, hvis han var fundet skyldig i alt, han var tiltalt for. Det er jo ikke sådan, at han skal være et år frihedsberøvet, der er mulighed for, at man kan frihedsberøve ham i op til et år. Det er op til overlægen nu, og det er det, der er forskellen på en behandlingsdom og en anbringelsesdom, så er det ikke længere domstolene, der skal tage stilling til sagen, så er det overlægen, siger Claus Bonnez.

Frihedsberøvet i mere end to år

Fra december 2020 og frem til april 2021 var den 28-årige mand varetægtsfængslet, inden han blev overflyttet til psykiatrisk afdeling, hvor han har været anbragt siden. Derfor har han nu i mere end to år været frihedsberøvet.

- Det er meget lang tid, og der kommer også en diskussion om et erstatningskrav nu, som vi skal til at diskutere, siger Claus Bonnez og fortsætter:

- Nu skal vi have kigget på frihedsberøvelsen, og hvad erstatningssummerne er. Det skal vi jo til at foretage en vurdering af og så søge om det, men så langt er vi ikke nået endnu, siger han.

Ankesagen i Vestre Landsret har kørt over fem retsmøder, og i alt har der været over 13.000 siders sagsakt.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt til hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Under middel til AaB-spillerne: En gjorde det dog lidt bedre end de andre

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morten Bruun uddeler karakterer efter kampen mellem AaB og Viborg FF. S

Karakterer

AaB

Vincent Müller: 7

Kasper Jørgensen: 6

Lars Kramer: 6

Bjarne Pudel: 5

Andreas Bruus: 3

Mylan Jiménez: 5

Kasper Davidsen: 5

Andres Jasson: 5

Mathias Jørgensen: 3

Oliver Ross: 4

John Iredale: 2

Indskiftere:

Sebastian Otoa: 5

Mads Bomholt: 5

Diego Caballo: UB

Jubril Adedeji: UB

Kelvin John: UB

Viborg FF

Oscar Hedvall: 5

Jean-Manuel Mbom: 5

Daniel Anyembe: 6

Ivan Näsberg: 6

Oliver Bundgaard: 7

Thomas Jørgensen: 6

Magnus Westergaard: 5

Jeppe Grønning: 5

Isak Steiner Jensen: 4

Renato Junior: 4

Ibrahim Said: 7

Indskiftere

Anosike Ementa: 4

Justin Lonwijk: 4

Charly Nouck: UB

Jakob Vester: UB

Sofus Berger: UB

AaB

Efter en times spil skulle AaB prise sig lykkelige for stillingen 0-0, men i den sidste halve time var hjemmeholdet ikke for alvor i problemer. Til gengæld blev AaB aldrig farlige selv, og helt generelt har holdet enorme problemer med at skabe chancer mod et etableret forsvar. En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet. Ny flot kamp af målmand Vincent Müller.

Viborg FF

Muligheden for top-6 fortoner sig. 0-0 var to tabte point for Viborg, der i en time fremstod som klart det bedste hold. Men da kræfterne slap op hos Thomas Jørgensen og Ibrahim Said var Viborg færdige med at være farlige. Hvis indskiftningerne skulle ses som et forsøg på at sætte ekstra skub i tingene, så lykkedes det ikke for alvor. Forsvaret ser virkelig stabilt ud.

Kampens spiller: Ibrahim Said, Viborg (7)

Ibrahim Said. Det var godt set af Jakob Poulsen at satse på Ibrahim Said, for den lille dribler var kampen igennem den, der var tættest ved at bryde dødvandet i Aalborg. Han var udfordrende og selvsikker i sit spil og millimeter fra at blive matchvinder med sit spark på indersiden af stolpen efter et elegant sololøb.


Ingen forløsning i AaB's sidste hjemmekamp i Superligaen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I årets sidste kampe møder AaB Brøndby på udebane.

Der var lagt op til det helt store, da AaB tog imod Viborg FF hjemme i årets sidste hjemmekamp i Superligaen. Dog fik AaB og de mange tilskuere ikke den forløsning, man havde håbet på.

Det var nemlig gæsterne, der dominerede nærmest hele kampen, og både mål og de store chancer udeblev.

Det var først i de døende minutter, at gæsterne kom frem til store chancer, og var tæt på at tage sejren til sidst.

Heldigvis for AaB manglede både held og den sidste kvalitet, og derfor kunne AaB tage det ene point, da slutfløjtet lød, og kampen endte 0-0.

Hør, hvad målmand Vincent Muller havde at sige om kampen i dag herunder:

En AaB-sejr ville ellers bringe klubben tættere på netop Viborg FF, der inden kampen lå lige over aalborgenserne i tabellen med fire points forskel.

I stedet måtte nordjyderne nøjes med endnu en uafgjort kamp i bagagen - den femte af de seneste seks Superligakampe.

I årets sidste Superligakamp møder AaB Brøndby på udebane.

Hør, hvad anfører Mathias Jørgensen havde at sige efter søndagens kamp:


To kørt som traumepatient efter grim ulykke: Her er seneste status

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivbillede

Den ene kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt forud for uheldet.

Lørdag eftermiddag blev to kvinder på henholdsvis 33 og 58 år kørt som traumepatienter, efter de var involveret i et grimt uheld i krydset ved Essendrupvej og Gunnerupvej.

De to kvinder var alvorligt tilskadekomne og blev behandlet på Aalborg Universitetshospital.

Søndag er der dog nyt omkring kvinderne, der begge er uden for livsfare.

- De har begge nogle alvorlige skader, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men de er uden for livsfare, og begge er ved bevidsthed, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

En kvinde sigtet

Lørdag betragtede politiet uheldet som et vigepligtsuheld, og det viser sig fortsat at være gældende.

- Den 58-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fortæller vagtchefen og tilføjer.

- Hun kom kørende af Essendrupvej, hvor hun ikke overholder sin vigepligt, inden hun fortsætter på Gunnerupvej.


Vild biljagt, hunde og droner: Sådan fangede politiet tre tyve

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Der blev fundet tyvkoster i bilen.

Lørdag aften klokken 21.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse omkring et indbrud i et sommerhus i Tversted, der var i gang i samme øjeblik.

Derfor blev både hundepatrulje og beredskabspatrulje sendt afsted med det samme mod adressen.

Dog nåede politiet ikke helt frem til sommerhuset, før en bil med tre personer kom flyvende forbi dem.

- Derfor forsøger patruljen at få bragt bilen til standsning, men den fortsætter i fuld fart, og vi sætter efter dem, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Jagtet i bil og til fods

De tre mænd kaster undervejs ting efter patruljebilen, og det er først, da mændene ender ved havneområdet i Hirtshals, at det lykkedes politiet at få standset bilen.

- De endte med at køre fast i et grønt område, så vi fik anholdt de to af dem der, forklarer vagtchefen.

Den tredje gerningsmand valgte dog at fortsætte jagten til fods.

- Vi sender en hundepatrulje efter ham, og så kom vores indsatsleder med en drone med termiske kamera, så det lykkedes dem hurtigt at finde man liggende i noget krat, oplyser vagtchefen.

Politiet får anholdt den sidste gerningsmand, mens man også beslaglægger bilen, da der i forbindelse med biljagten har været kørt vanvidskørsel. I bilen fandt politiet fem y-stole.

De tre mænd er henholdsvis 25, 35 og 37 år og har bopæl i Hjørring. De har alle været forbi politigården i Aalborg, men blev senere løsladt, da man ikke fandt juridisk grundlag for at fremstille dem i et grundlovforhør.