Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det ved vi efter anden retsdag: Havde skarpladt pistol med på McDonald’s

Tirsdag var den anden af seks retsdage, som er afsat til sagen om den 27-årige mand, som er tiltalt for at planlægge skoleskyderier i Nord- og Østjylland. Her er et overblik over, hvad der kom frem på anden retsdag.

Fra 17. januar og til og med 3. februar er der afsat seks retdage, hvor en 27-årig mand er tiltalt for at planlægge skoleskyderier.

På anden retsdag listede anklageren, Kim Kristensen, over 50 skoler og uddannelser op, som den 27-årige har søgt på via Google Maps. 

Derudover blev der afspillet optagelser fra den 27-årige tiltaltes videodagbøger.

Jeg ville bare ønske at jeg bare kunne droppe den drøm om masseskyderi, men ting bliver ved med at pisse mig af, og specielt de slutty kvinder

Den 27-årige tiltalte

Dagen startede med, at anklageren afhørte den 27-årige om hans manifest.

Her kom det frem, at han i manifestet havde skrevet konkrete datoer for, hvornår masseskyderiet skulle finde sted.

Ifølge manifestet skulle det ske mellem den 20. og 23. august 2018.

Den 22. august 2017 skrev den 27-årige om massemordet kaldet V-day.

- Når jeg vågner i morgen, er der mindre end et år til hævnets dag, skrev den 27-årige i sit manifest.

Skyderi skulle ikke ske på tidligere skoler

Det fremgik af den 27-åriges manifest, at skyderiet ikke skulle foregå på en skole, som han selv havde gået på.

- Der har jeg for gode minder fra, sagde den 27-årige i retten til spørgsmål fra anklageren om, hvorfor det ikke skulle være på en skole, han selv havde gået på.

Folkeskoler ville være et nemmere mål

Den 27-årige skrev i sit manifest, at det var et chok at være ude på Aarhus Statsgymnasium, hvor han rekognoscerede.

Han var i tvivl om, om han ville være stærkt nok og overlegen nok overfor gymnasieeleverne, og derfor begyndte han i manifestet at nævne folkeskoler som muligt mål i stedet for.

Ville skyde på to eller tre skoler på én dag

På anden retsdag kom det desuden frem, at en del af den 27-åriges fantasi var, at det skulle foregå i Østjylland.

Anklageren spurgte ind til, om han havde gjort sig nogle overvejelser i forhold til, hvor det skulle foregå i Aarhus.

- Det spillede ikke en rolle. De skulle bare ligge tæt på hinanden, svarer den 27-årige

Var det fordi, du ville udføre skyderier på flere skoler på en dag, spurgte anklageren.

- Ja, blandt andet, svarede den 27-årige.

Hvor mange skoler på en dag, spurgte anklageren.

- To måske tre, svarede den 27-årige.

Overvejede at skyde på McDonalds i Nordjylland

På vej hjem fra skydetræning i Vodskov Skytteforening den 2. maj 2018 kørte den 27-årige forbi en McDonalds mellem Vodskov og Himmerland, det skrev den 27-årige i sit manifest den 3. maj 2018.

Da han kører forbi McDonalds’en føler han en trang til at begå selvmord og har lyst til at skyde løs. Med sig havde han sin pistol, som han havde brugt ude i skytteforening under sin skydetræning, og i den er 35 skarpe skud tilbage i magasinet, skriver han blandt andet i manifestet.

Nævner massemord efter planerne skulle være droppet

Den tiltalte forklarede, at han droppede planerne om et masseskyderi i august 2018, men anklageren læste et afsnit af den tiltaltes manifest op, der stammer fra maj 2019.

- Jeg prøver at berolige mine tanker om drab. Men når jeg møder sluts, får jeg lyst til at dræbe, skriver den 27-årige blandt andet i sit manifest.

Flere videodagbøger

Den 27-årige har lavet dusinvis af videoer, sagde han i retten. Han sagde, at de er mellem halvanden og to timer lange.

I en video fra april 2020 begynder den 27-årige at snakke anderledes om masseskyderi.

- Det masseskyderi pjat bliver ikke til noget, siger han i videodagbogen.

Den 27-årige forklarede flere gange i retten, at masseskyderi bare var en fantasi, han havde oppe i hovedet, og han i 2018 droppede tankerne om at udføre det.

Søgte på over 50 skoler og uddannelser via Google Maps

Anklager Kim Kristensen listede alle de skoler og uddannelsesinstitutioner op, som den 27-årige har søgt på i en periode frem til den 9. marts 2019. 

Søgninger er foregået via Google Maps. Enkelte skoler havde den tiltalte også søgt på rutevejledning til og i nogle tilfælde rutevejledning fra en skole og videre til en anden.

Til sidst snakkede anklager Kim Kristensen om nogle søgninger den 27-årige foretog sig i december 2020. 

Hvad kommer det til at handle om i morgen? 

Anklageren nåede at løfte sløret for, at han i morgen tidlig vil spørge den tiltalte ind til den betalingsanmodning han foretog sig den 13. december.

Betalingsanmodning skulle omhandle en AR-15 riffel, den tiltalte ville købe på Darkweb.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.