Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiker og tidligere brandmand om PFOS-sag: - Med det samme fik jeg nogle billeder på nethinden

Jørgen Rørbæk Henriksen (S) ønsker større undersøgelse af giftigt brandskum. Det samme gør de konservatives Per Larsen og kræver sundhedsministeren på banen.

Øget risiko for kræft. Mistanke om hormonforstyrrelser. Forhøjet kolesterol.

Det er bare nogle af de konsekvenser for helbredet, som brandslukningsskum indeholdende fluorstoffet PFOS mistænkes for at have.  

- Vi ved jo, at stoffet har været her i to årtier, så det kan man ikke være andet end bekymret for, siger Jørgen Rørbæk Henriksen (S), medlem af klima- og miljøudvalget i regionsrådet.

OM STOFFET

HVAD GØR DET VED MENNESKER?

En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal.


Det anses for at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.


PFOS er særlig skadeligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.


PFOS ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder. Stoffet bliver udskilt fra kroppen med tiden. Halveringstiden for mennesker anses for at være 5,4 år.


HVAD ER DET?

PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt.


Det er forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.


PFOS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen (er persistente), ophobes i fødekæden (er bioakkumulerende), er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande.


Kilde: TV2, Miljøstyrelsen

Han husker tydeligt dagen, hvor udvalget blev orienteret om PFOS-sagen, der startede for alvor i Korsør i foråret 2021, hvor rekordhøje niveauer blev målt i spildevandet. Det kom fra brandskum brugt til øvelser på den lokale brandskole. 

Som tidligere Falck-redder og deltidsbrandmand har Jørgen Rørbæk Henriksen selv brugt den giftige skum.

- Med det samme fik jeg nogle billeder på nethinden. Det er dét skum, vi har brugt. Især til øvelser i Rørdal og Hvims.

Brandskolerne ved Aalborg og Frederikshavn er to af de 21 steder i Nordjylland, som nu skal undersøges nærmere for forurening

- Jeg er bekymret for borgere, der har boet i nærheden af stederne og ikke mindst det personale, der har håndteret det her skum, siger Jørgen Rørbæk Henriksen (S).

DISSE NORDJYSKE ADRESSER SKAL UNDERSØGES

  • Civilforsvarets øvelsesplads - Molsgade, Brønderslev
  • Teknisk skole (EUC Nord) - Hånbækvej, Frederikshavn
  • Specialarbejderskolen - Knivholtvej, Frederikshavn
  • CF-øvelsesområde, brandøvelsesområde (Hvims Brandskole) - Jennetvej, Ålbæk
  • Civilforsvarets brandøvelsesområde og tidligere værksted - Mads Clausensvej, Hjørring
  • Sindal Flyveplads, Taagholtvej, Sindal
  • Brandøvelsesplads v. EUC Nord - M.P. Kofoeds Vej, Hjørring
  • Nedgravede olietanke, vaskeplads m.v. i f.m. Falckstation - Farbiksvej, Hadsund
  • Redningsstation m. olieoplag - Vestre Primærvej, Støvring
  • Nordjyske CF-kolonne - Simons Bakke, Thisted
  • Erhvervsskole m. brandøvelsesplads - Kronborgvej, Thisted
  • Erhvervsskole m. brandøvelsesplads - Østre Boulevard, Aars
  • Civilforsvarsskole med oplag af olie og deponering af jord i vold - Rørdalsvej, Aalborg Ø
  • AMU-center m. brandøvelsesplads - Sofievej, Aalborg
  • TECHCOLLEGE m. brandøvelsesplads - Øster Uttrup Vej, Aalborg
  • Flyvestation Aalborg - Lufthavnsvej, Nørresundby
  • TECHCOLLEGE m. brandøvelsesplads - Teglværket, Nørresundby
  • FORSVARET: Aalborg Kaserner - Høvejen, Nørresundby
  • Olie- og skrotoplag (Hvorup Kaserne) Gammel Hvorupvej, Nørresundby
  • FORSVARET: Nørre Uttrup Øvelsesplads

Det har været kendt af myndighederne siden år 2000, at skummet er farligt. Her begyndte man ifølge Danske Regioner at udfase PFAS (hvor PFOS hører under) efter fund i miljøet.

I 2007 stoppede salget af den giftige type brandskum, men det har været anvendt i Danmark indtil 2011.

DERFOR SKAL DET UNDERSØGES

Det er landets fem regioner, der har igangsat en undersøgelse, efter man fandt store mængder af stoffet i køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør.


Borgere, der havde indtaget kød fra dyrene, havde betydelige mængder af stoffet i blodet, viste tal fra Korsør sygehus i august. Nu viser Danske regioners opgørelse altså, at 145 lokationer på landsplan kan have store mængder af stoffet i jorden.


Stoffet PFOS blev blandt andet brugt i brandskum frem til 2011. Derfor er det især lokationer, hvor der har været foretaget brandøvelser, der er særligt udsat i forhold til forurening på grund af gentagen brug af PFOS-holdigt brandskum.


Stoffet er stort set unedbrydeligt i naturen. Det har også vist sig at være både hormonforstyrrende og giftigt for immunsystemet – ligesom det også mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Minister må på banen

Per Larsen er sundhedsordfører i Folketinget for De Konservative. Han har fulgt sagen fra Korsør, hvor stoffet er endt i kroppen på næsten 200 mennesker, inklusive børn, der har spist kød fra græssende køer i området med PFOS-forurening. 

- Jeg håber virkelig ikke, at brandmænd har det på samme måde i kroppen og bliver ramt som de mennesker, der har spist kød fra de græssende køer, siger Per Larsen.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) mener, at man straks bør se på spildevandet og det generelle vandmiljø i de berørte områder.

For at få klarhed ønsker han, at sundhedsministeren skal på banen.

- Det handler om, at vi skal have en kortlægning af, hvor stor en koncentration af stoffet som brandmændene har i kroppen, hvis de har det. Og hvor faretruende det er. Samtidig skal vi sørge for at få eventuel forurening inddæmmet på de pågældende lokationer, siger Per Larsen.

Sagen kan blive stor, den kan blive rigtig stor, desværre.

Jørgen Rørbæk Henriksen (S), medlem af regionsrådet

- Nationalt problem

Jørgen Rørbæk Henriksen mener også, at det vil være en fordel at få samlet og systematiseret test af nuværende og tidligere brandmænd, der har håndteret skummet. 

- Jeg har overvejet at få taget en blodprøve hos min egen læge. Nu må vi se, hvad der bliver meldt ud på nationalt plan. For det er et nationalt problem. Det gælder ikke kun Nordjylland, siger Jørgen Rørbæk Henriksen.

Det kan man gøre

Har man håndteret skummet og er bekymret, kan man gå til læge og blive undersøgt.

Sådan lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Egen læge kan tage en blodprøve, som kan vise om man har PFOS i blodet, lyder det fra Nordjyllands Beredskab.


På Holbæk Sygehus håber man, at en løsning kan være på vej til at udskille PFOS fra kroppen.


Videnskabsetisk Komité i Region Sjælland har givet grønt lys til et forskningsforsøg med en del af de 187 borgere fra Korsør, der uforvarende har indtaget stoffet.


Forsøget går ud på at give PFOS-ramte borgere i Korsør præparatet colestyramin. Det er et velkendt og velafprøvet middel mod for højt kolesteroltal.



Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Byfest var ved at dø: Redning blev billige øl og gamle traditioner

Sidste år kunne Kimbrerfesten i Aars melde om rekordoverskud.

På programmet er blandt andet musik, optog, strip, billige bajer - og gule ærter.

Og så er der revy.

Kimbrerfesten i Aars har eksisteret siden 1947. Og Pia Havbro fra Aars har været en del af Kimbrerrevyen i 22 år. Kun afbrudt af to graviditeter.

- Jeg kan ikke undvære det, konstaterer hun.

Inden hver forestilling tager hele revyholdet et Dr. Nielsen shot. Engang prøvede revyformanden uden, og den gik ikke, fortalte Pia Havbro. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Onsdag var der generalprøve på dette års forestilling, som bliver vist flere gange under dette års Kimbrerfest, der løber af stablen denne weekend. Flere af forestillingerne er udsolgt. Og så lang tid folkene bag kan huske, har Kimbrerfest også været lig med revy.

- Det er så sjovt, når vi står på scenen, og der er gang i teltet. Mange af os har været med i mange, mange år, så vi er blevet en lille familie, siger Pia Havbro og fortæller, at også publikum er gengangere.

- Vi har sågar flere, der ser revyen to gange.

Revyen tager udgangspunkt i sjove begivenheder fra året - og der sniger sig også flere elementer ind fra lokalområdet.

- Vi er amatører, og det er kun for sjov. Vi er ikke forpligtet ud over evne, så hvis vi glemmer noget eller laver fejl, så er det helt ok.

Torsdag slog de deltagerrekord med 4000 gæster mod sidste års 3500. Fredag kom 8500 gæster forbi for blandt andet at høre musikeren Gobs. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rekordoverskud

Sidste år slog Kimbrerfesten rekord. De otte foreninger bag kunne nemlig dele 652.000 kroner.

Men sådan har det ikke altid været. For før coronapandemien trak tænder ud på alle sociale begivenheder, valgte folkene bag at flytte Kimbrerfesten ud af midtbyen.

Og det havde nær kostet byfesten livet. For der var ikke ligeså stor opbakning til festen udenfor byen, fortæller Allan Mølgaard, der er medlem af Kimbrerfestkomiteen.

Flere aktiviteter under Kimbrerfesten kunne meldes udsolgt allerede før festen gik i gang. Det var blandt andet modeshowet om torsdagen, revymiddagen og stegt flæsk spisning. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Efter coronapandemien valgte bestyrelsen at genoptage byfesten i anlægget i Aars, og pludselig kom opbakningen tilbage.

- Vi lavede lidt nytænkning og fik nogle friske kræfter til, og så beholdt vi de gamle dyder, men med et twist af noget nyt, og det må man sige, der er lykkedes, siger Martin Dahl, der er formand for Kimbrerfestkomiteen.

Allerede nu er der forventninger om at overgå sidste års besøgstal på 17.000 gæster. Ifølge Martin Dahl kvitterer gæsterne for den gammeldags måde at holde byfest på, med stegt flæsk, revy, billigere priser i baren, strip, gule ærter og optog.

- Nogle siger, det måske ikke hører tiden til mere, men vi mener, vi har succes med det hele, så vi er lidt gammeldags på nogle punkter, og det holder vi ved, siger Martin Dahl.

Kan ikke undvære overskud

Også foreningerne bag er glade for, at der atter er stor opbakning til Kimbrerfesten. For overskuddet luner i foreningskasserne.

- Det er et godt tilskud til de unge. For så er der en masse materiale og gode timer, vi kan give til børnene og de unge, på baggrund af det, vi tjener hernede, siger formand for Aars Idrætsklub, Per Mølgaard.

Selvom der ifølge Per Mølgaard, formand for Aars Idrætsklub, var stor opbakning fra klubbens medlemmer, så har de de senere år haft svært ved at finde frivillige, og de må derfor finde alternative metoder. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Hos Aars Tennisklub er pengene fra sidste års Kimbrerfest gået til en ny padelbane.

- Så slap vi for at søge fonde, så det er vi glade for, siger formand for Aars Tennisklub, Jesper Kristensen.

Foreningerne bag skal til gengæld hjælpe ved at skaffe frivillige hænder - og ifølge de to formænd, er det ikke pengene, der er det vigtigste. Det er at skabe en god fest.

- Vi vil da helst heller ikke undvære pengene, for så skulle vi ud og banke på døre og spørge det lokale erhvervsliv, så de er vigtige, men det er vigtigst at skabe en god fest, siger Per Mølgaard.

Jesper Kristensen (t.h) er formand for Aars Tennisklub, og en af dem, der både skal skaffe frivillige til byfesten, og selv være en. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Svært ikke at smile

Kimbrerfestkomiteen har også allerede armene over hovedet, selvom dette års overskud ikke er opgjort endnu. For allerede på førstedagen, torsdag, kom flere mennesker forbi end hidtil. Og vejret spiller en kæmpe rolle, siger formanden.

- Det er svært ikke at smile, siger Martin Dahl.

Revyskuespillerinden Pia Havbro glæder sig da også over, at hun kan se frem til at spille revy i revyteltet mange år endnu.

- Jeg er så glad for, der var nogle stærke folk bag, der ikke ville lade den her byfest dø, siger hun.

Herning Tivolipark er at finde til byfesten. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Kimbrerfesten fortsætter søndag, hvor blandt andet børnehittet Onkel Reje kommer og optræder.


Foto:

Fredag blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune imellem 21 medlemmer i kommunalbestyrelsen. Herunder Dansk Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

- Vi har i Jammerbugt kommune en tradition for brede budgetforlig, hvilket vi fortsætter med i dette års budgetaftale, lyder det fra borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Christen Gade.

Budgetlægningen har ifølge borgmesteren været udfordrende, og det har været nødvendigt at træffe svære beslutninger. Allerede i juni måned blev der vedtaget reduktioner i budgettet for budget 2024 og budget 2025.

- I budgetprocessen har vi haft fokus på at sikre et solidt budget, og det er igen lykkedes os at prioritere de store serviceområder på trods af et stramt udgangspunkt, konstaterer borgmesteren.

Derfor er det også lykkedes at afsætte midler til at sikre den demografiske udvikling både i forhold til børnepasning, skole og seniorområdet.

På beskæftigelsesområdet ses der fortsat store stigninger i udgifterne til især seniorpension og førtidspension. For at imødekomme disse stigninger i udgifter er der i 2025 afsat samlet 33,2 millioner kroner til området, mens der er afsat 22,4 millioner kroner til ældreområdet.

Derudover oplyser borgmesteren, at der investeres bredt i Jammerbugt Kommune med både store og små investeringer. Der er blandt andet afsat midler i 2025 til Masterplan i Brovst samt Tandklinik ved Sundhedshuset i Brovst. Samtidig afsættes der flere penge i 2025 til asfalt og bygningsvedligeholdelse.

I budgettet for 2026 afsættes der desuden penge til investering i Nr. Halne skole, cykelsti ved Kvorupvej i Pandrup samt cykelsti til Biersted.

 Og så vil Jammerbugt Kommune fortsætte den grønne omstilling ved at udskifte den resterende del af kommunens gadelamper til LED-belysning i løbet af 2025.

Budgettet godkendes endeligt, når Kommunalbestyrelsen 2. behandler det den 11. oktober 2024.


Foto: Aalborg Lufthavn

Raser over kommunal støtte til lufthavn: Frygter det går udover forbrugerne

Preben Bang Henriksen (V) planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren.

- Jeg er temmelig rystet over det her.

Sådan lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V).

Han raser over, at Aarhus Lufthavn gennem de seneste 10 år har fået tilført flere hundrede millioner kroner i kommunal støtte, for at lufthavnen kunne holde sig på vingerne – men det er en ulige konkurrencesituation ifølge folketingspolitikeren.

- Mange, mange, mange millioner går til Aarhus Lufthavn og ingenting til Aalborg Lufthavn. Det skaber en skævvridning i konkurrencen, det er klart, konstaterer han.

Også bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn, Thomas Kastrup-Larsen, mener, at de store milliontilskud fra ejerkommunerne i Østjylland er med til at skabe en uholdbar konkurrencesituation hos de jyske lufthavne.

- De bruger pengene til blandt andet at give til flyselskaber og på andre måder rykke hele konkurrencebilledet, så vi i den anden ende skal betale mere til flyselskaberne for at få dem til at lave ruter hos os. Så de laver en forrykning af hele konkurrencebilledet i Jylland, og det rammer både Aalborg og Billund Lufthavn, forklarer han.

Aalborg Kommune fortæller til Transportministeriet, at de ikke har givet tilskud til Aalborg Lufthavn siden 2016. Den nordjyske lufthavn lever altså helt og aldeles for egne tjente penge – modsat Aarhus Lufthavn, der de seneste 10 år ifølge Thomas Kastrup-Larsen har fået hele 591 millioner kroner i kommunale tilskud.

Behov for et kig på reglerne

Både Aalborg Lufthavn og Preben Bang Henriksen frygter, at den såkaldte konkurrenceskævvridning i sidste ende kommer til at gå ud over forbrugernes pengepung, og derfor har de begge et klart håb.

 - Nu ved jeg, de havde et stort underskud sidste år, og de kommer også til at få et stort underskud i år, men så må de jo rette forretningen op og drive den på nogle bæredygtige vilkår, i stedet for at den offentlige kasse skal finansiere dem, det ser vi i Aalborg Lufthavn meget gerne ske, påpeger Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen planlægger endnu en gang at tage sagen med til transportministeren, ligesom han også opfordrer Aalborg Lufthavn til at søge juridisk afklaring på, hvorvidt den offentlige støtte er i overensstemmelse med EU-reglerne for den frie konkurrence.

- Jeg synes ærligt talt, at det her virker som et eksempel på det stik modsatte af fri konkurrence, siger politikeren.

Et konkurrencebaseret samfund

Bestyrelsesformand Thomas Kastrup-Larsen kan glæde sig over, at Aalborg Lufthavn netop har haft sin bedste august måned i seks år målt på antallet af passagerer – her kom flere end 133.000 gæster gennem dørene i den nordjyske lufthavn.

Helt så succesfuldt går det ikke i Aarhus Lufthavn, og derfor har der gennem årene været behov for økonomisk hjælp fra både ejerkommunerne – Aarhus, Norddjurs og Syddjurs – og fra private.

- Jeg ser Aarhus Lufthavn som sådan en businesscase, der er baseret på håb og politiske ambitioner og meget lidt på konkret forretning - og det synes jeg, de skal få rettet op på og konkurrere på lige kommercielle vilkår med os andre, pointerer Thomas Kastrup-Larsen.

Preben Bang Henriksen forstår ikke, hvorfor Aarhus Lufthavn gang på gang kan hjælpes med kommunale midler.

- Hvis de er nødt til at lukke, så er det jo altså ikke vores skyld. Vi lever i et samfund, der er konkurrencebaseret, og det er nu en gang rimelig sundt, at alt ikke styres af staten, så Aarhus Lufthavn må jo indrette sig derefter og foretage de besparelser, de kan, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra transportminister Thomas Danielsen (V).


Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Se billederne: Brandmænd fra hele verden indtager nordjysk by

For første gang nogensinde udspiller brandmændenes OL, World Firefighters Games, sig på dansk grund. Begivenheden blev skudt i gang lørdag i Aalborg, og derfor var byens gader fyldt med brandmænd fra hele verden, da den officielle åbningsceremoni blev afholdt.

Over den næste uge vil brandmændene dyste i over 50 discipliner. De varierer fra udbredte idrætsgrene som badminton, atletik og golf til mere eksotiske discipliner som kast med hestesko og svømning med finne. Så vil der desuden også være discipliner, der tager udgangspunkt i jobbet som brandmand.

- Jeg tror, forventningen er at se en hel masse sjove sportsgrene og få noget socialt samvær med en hel masse brandfolk fra alle mulige nationer og få nogle kontakter rundt omkring i verden, lyder det fra Dennis Møller Hovn, der er en af de dansk deltagende brandmænd.

Oprindeligt skulle Aalborg have været vært for World Firefighters Games i 2020, men corona-pandemien betød først en udsættelse til 2021 og sidenhen endnu en til 2024.

- Det er fuldstændig fantastisk, for vi har ventet seks år på det. Vi har gjort en stor indsats for at komme her, og vi er meget taknemmelige for at være her, og for at Aalborg vil afholde konkurrencen her. Vi har taget en hel del med hertil fra New Zealand, lyder det fra Britt Reed, der også deltager.

Omkring 1.500 deltagere og pårørende deltager. Hong Kong, Sverige, England, Tyskland, Polen og Holland har flest deltagere.

Se billeder herunder:

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord
Foto: Pia Egeberg, TV2 Nord

Aalborg Universitet om kemieksplosion: - Vi er dybt berørt

Fire personer er lørdag kommet til skade efter en eksplosion ved et af Aalborg Universitets kemishow på Tønder Bibliotek.

Her er en 22-årig mand kom svært til skade, og er blev bragt til behandling på sygehuset. Han er dog uden for livsfare.

Derudover er tre børn kommet lettere til skade. De to af børnene er kørt til behandling på sygehus, mens det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede, og forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi.

Institutleder for kemi- og biovidenskab, Kim Lambertsen Larsen, skriver i en SMS til TV2 Nord, at to kemishowkoordinatorer er på vej til Tønder for at tale med de studerende.

- Vi er selvfølgelig dybt berørte af det, som er sket.

- Vi vil gerne levere viden om naturvidenskab på en let tilgængelig måde, men ingen skal komme til skade, når studerende fra Aalborg Universitet har kemishows, lyder det fra institutlederen.

Han oplyser desuden, at man er ved at danne sig et overblik over, hvad der præcis er sket.