Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiker og tidligere brandmand om PFOS-sag: - Med det samme fik jeg nogle billeder på nethinden

Jørgen Rørbæk Henriksen (S) ønsker større undersøgelse af giftigt brandskum. Det samme gør de konservatives Per Larsen og kræver sundhedsministeren på banen.

Øget risiko for kræft. Mistanke om hormonforstyrrelser. Forhøjet kolesterol.

Det er bare nogle af de konsekvenser for helbredet, som brandslukningsskum indeholdende fluorstoffet PFOS mistænkes for at have.  

- Vi ved jo, at stoffet har været her i to årtier, så det kan man ikke være andet end bekymret for, siger Jørgen Rørbæk Henriksen (S), medlem af klima- og miljøudvalget i regionsrådet.

OM STOFFET

HVAD GØR DET VED MENNESKER?

En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal.


Det anses for at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.


PFOS er særlig skadeligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.


PFOS ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder. Stoffet bliver udskilt fra kroppen med tiden. Halveringstiden for mennesker anses for at være 5,4 år.


HVAD ER DET?

PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt.


Det er forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.


PFOS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen (er persistente), ophobes i fødekæden (er bioakkumulerende), er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande.


Kilde: TV2, Miljøstyrelsen

Han husker tydeligt dagen, hvor udvalget blev orienteret om PFOS-sagen, der startede for alvor i Korsør i foråret 2021, hvor rekordhøje niveauer blev målt i spildevandet. Det kom fra brandskum brugt til øvelser på den lokale brandskole. 

Som tidligere Falck-redder og deltidsbrandmand har Jørgen Rørbæk Henriksen selv brugt den giftige skum.

- Med det samme fik jeg nogle billeder på nethinden. Det er dét skum, vi har brugt. Især til øvelser i Rørdal og Hvims.

Brandskolerne ved Aalborg og Frederikshavn er to af de 21 steder i Nordjylland, som nu skal undersøges nærmere for forurening

- Jeg er bekymret for borgere, der har boet i nærheden af stederne og ikke mindst det personale, der har håndteret det her skum, siger Jørgen Rørbæk Henriksen (S).

DISSE NORDJYSKE ADRESSER SKAL UNDERSØGES

  • Civilforsvarets øvelsesplads - Molsgade, Brønderslev
  • Teknisk skole (EUC Nord) - Hånbækvej, Frederikshavn
  • Specialarbejderskolen - Knivholtvej, Frederikshavn
  • CF-øvelsesområde, brandøvelsesområde (Hvims Brandskole) - Jennetvej, Ålbæk
  • Civilforsvarets brandøvelsesområde og tidligere værksted - Mads Clausensvej, Hjørring
  • Sindal Flyveplads, Taagholtvej, Sindal
  • Brandøvelsesplads v. EUC Nord - M.P. Kofoeds Vej, Hjørring
  • Nedgravede olietanke, vaskeplads m.v. i f.m. Falckstation - Farbiksvej, Hadsund
  • Redningsstation m. olieoplag - Vestre Primærvej, Støvring
  • Nordjyske CF-kolonne - Simons Bakke, Thisted
  • Erhvervsskole m. brandøvelsesplads - Kronborgvej, Thisted
  • Erhvervsskole m. brandøvelsesplads - Østre Boulevard, Aars
  • Civilforsvarsskole med oplag af olie og deponering af jord i vold - Rørdalsvej, Aalborg Ø
  • AMU-center m. brandøvelsesplads - Sofievej, Aalborg
  • TECHCOLLEGE m. brandøvelsesplads - Øster Uttrup Vej, Aalborg
  • Flyvestation Aalborg - Lufthavnsvej, Nørresundby
  • TECHCOLLEGE m. brandøvelsesplads - Teglværket, Nørresundby
  • FORSVARET: Aalborg Kaserner - Høvejen, Nørresundby
  • Olie- og skrotoplag (Hvorup Kaserne) Gammel Hvorupvej, Nørresundby
  • FORSVARET: Nørre Uttrup Øvelsesplads

Det har været kendt af myndighederne siden år 2000, at skummet er farligt. Her begyndte man ifølge Danske Regioner at udfase PFAS (hvor PFOS hører under) efter fund i miljøet.

I 2007 stoppede salget af den giftige type brandskum, men det har været anvendt i Danmark indtil 2011.

DERFOR SKAL DET UNDERSØGES

Det er landets fem regioner, der har igangsat en undersøgelse, efter man fandt store mængder af stoffet i køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør.


Borgere, der havde indtaget kød fra dyrene, havde betydelige mængder af stoffet i blodet, viste tal fra Korsør sygehus i august. Nu viser Danske regioners opgørelse altså, at 145 lokationer på landsplan kan have store mængder af stoffet i jorden.


Stoffet PFOS blev blandt andet brugt i brandskum frem til 2011. Derfor er det især lokationer, hvor der har været foretaget brandøvelser, der er særligt udsat i forhold til forurening på grund af gentagen brug af PFOS-holdigt brandskum.


Stoffet er stort set unedbrydeligt i naturen. Det har også vist sig at være både hormonforstyrrende og giftigt for immunsystemet – ligesom det også mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Minister må på banen

Per Larsen er sundhedsordfører i Folketinget for De Konservative. Han har fulgt sagen fra Korsør, hvor stoffet er endt i kroppen på næsten 200 mennesker, inklusive børn, der har spist kød fra græssende køer i området med PFOS-forurening. 

- Jeg håber virkelig ikke, at brandmænd har det på samme måde i kroppen og bliver ramt som de mennesker, der har spist kød fra de græssende køer, siger Per Larsen.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) mener, at man straks bør se på spildevandet og det generelle vandmiljø i de berørte områder.

For at få klarhed ønsker han, at sundhedsministeren skal på banen.

- Det handler om, at vi skal have en kortlægning af, hvor stor en koncentration af stoffet som brandmændene har i kroppen, hvis de har det. Og hvor faretruende det er. Samtidig skal vi sørge for at få eventuel forurening inddæmmet på de pågældende lokationer, siger Per Larsen.

Sagen kan blive stor, den kan blive rigtig stor, desværre.

Jørgen Rørbæk Henriksen (S), medlem af regionsrådet

- Nationalt problem

Jørgen Rørbæk Henriksen mener også, at det vil være en fordel at få samlet og systematiseret test af nuværende og tidligere brandmænd, der har håndteret skummet. 

- Jeg har overvejet at få taget en blodprøve hos min egen læge. Nu må vi se, hvad der bliver meldt ud på nationalt plan. For det er et nationalt problem. Det gælder ikke kun Nordjylland, siger Jørgen Rørbæk Henriksen.

Det kan man gøre

Har man håndteret skummet og er bekymret, kan man gå til læge og blive undersøgt.

Sådan lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Egen læge kan tage en blodprøve, som kan vise om man har PFOS i blodet, lyder det fra Nordjyllands Beredskab.


På Holbæk Sygehus håber man, at en løsning kan være på vej til at udskille PFOS fra kroppen.


Videnskabsetisk Komité i Region Sjælland har givet grønt lys til et forskningsforsøg med en del af de 187 borgere fra Korsør, der uforvarende har indtaget stoffet.


Forsøget går ud på at give PFOS-ramte borgere i Korsør præparatet colestyramin. Det er et velkendt og velafprøvet middel mod for højt kolesteroltal.



Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.