Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Giftig brandskum brugt i årevis: - Alle brandmænd bør blive undersøgt

Indtil 2011 er der blevet anvendt brandskum, der er potentielt kræftfremkaldende og muligvis hormonforstyrrende. Derfor skal flere nordjyske steder undersøges nærmere. Men også brandmænd bør blive undersøgt, lyder det nu.

- Hvis man ikke kan komme af med det, når det først er i kroppen, hvad gør vi så, spørger Peter Ottosen.

Han er tidligere brandmand og én af de mange, der har håndteret det giftige brandskum med stoffet PFOS. I dag er Peter Ottosen faglig sekretær i FOA, hvor en del af de fuldtidsansatte brandmænd er organiseret. 

Det er et blivende stof, som vi ikke slipper af med, og dét er det værste, synes jeg.

Peter Ottosen, faglig sekretær i FOA og tidligere brandmand

Brandskummet er blevet brugt i årevis for at slukke brande og redde liv. Men det kan vise sig at have alvorlige konsekvenser for helbredet.

- Fra starten var vi ikke bekendte med, at det var farligt. Der brugte vi det jo mange steder, fortæller han.

Skummet, som er blevet brugt indtil 2011, er potentielt kræftfremkaldende og muligvis hormonforstyrrende.

DERFOR SKAL DET UNDERSØGES

Det er landets fem regioner, der har igangsat en undersøgelse, efter man fandt store mængder af stoffet i køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør.


Borgere, der havde indtaget kød fra dyrene, havde betydelige mængder af stoffet i blodet, viste tal fra Korsør sygehus i august. Nu viser Danske regioners opgørelse altså, at 145 lokationer på landsplan kan have store mængder af stoffet i jorden.


Stoffet PFOS blev blandt andet brugt i brandskum frem til 2011. Derfor er det især lokationer, hvor der har været foretaget brandøvelser, der er særligt udsat i forhold til forurening på grund af gentagen brug af PFOS-holdigt brandskum.


Stoffet er stort set unedbrydeligt i naturen. Det har også vist sig at være både hormonforstyrrende og giftigt for immunsystemet – ligesom det også mistænkes for at være kræftfremkaldende.

Øger risiko for kræft

- Frygten bliver større jo mere man læser om det, og dét, der kommer frem rundt i landet, siger Peter Ottosen.

Sagen om det kræftfremkaldende skum kom for alvor frem i foråret i Korsør. Her viste prøver fra spildevand forhøjede værdier af stoffet PFOS - udledt af brandskum brugt til øvelser på den lokale brandskole. Det har spredt sig til området via regnvand og spildevandsdræn

Herfra er stoffet endt i kroppen på næsten 200 mennesker, inklusive børn, der har spist kød fra græssende køer i området. Allerede i 2014 blev der advaret om det i en rapport fra miljøstyrelsen.

I marts 2020 opdagede en gruppe af nuværende og tidligere medlemmer af Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening, at det kød, som de avlede, indeholdt høje koncentrationer af PFOS. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Vi har selvfølgelig fulgt sagen fra Korsør. Det er klart, at både brandmænd og borgere bliver bekymrede, og det gør vi også, siger Diana Sørensen, direktør i Nordjyllands Beredskab.

Danske Regioner har netop udpeget 21 lokationer i Nordjylland, hvor der er risiko for, at brandskummet har været anvendt, og som derfor kan indeholde mængder af det giftige og potentielt kræftfremkaldende stof PFOS.

To steder, der skal undersøges nærmere, er brandskolerne i Rørdal ved Aalborg og Hvims i Frederikshavn, der fungerer som uddannelses- og øvelsessted og har gjort det i mange år.

Flere af de udpegede steder er erhvervsskoler, hvor der har været foretaget brandøvelser - blandt andet EUC Nord i Aalborg. Men også Sindal Flyveplads og Flyvestation Aalborg er blandt de udpegede steder.

- Vi har spurgt dem, der var ansatte i de år. Men lige at kunne huske, hvilken type skum, der har været anvendt, det er rigtig svært. Så vi antager, at det har været brugt, siger Diana Sørensen fra Nordjyllands Beredskab.

DISSE ADRESSER SKAL UNDERSØGES

  • Civilforsvarets øvelsesplads - Molsgade, Brønderslev
  • Teknisk skole (EUC Nord) - Hånbækvej, Frederikshavn
  • Specialarbejderskolen - Knivholtvej, Frederikshavn
  • CF-øvelsesområde, brandøvelsesområde (Hvims Brandskole) - Jennetvej, Ålbæk
  • Civilforsvarets brandøvelsesområde og tidligere værksted - Mads Clausensvej, Hjørring
  • Sindal Flyveplads, Taagholtvej, Sindal
  • Brandøvelsesplads v. EUC Nord - M.P. Kofoeds Vej, Hjørring
  • Nedgravede olietanke, vaskeplads m.v. i f.m. Falckstation - Farbiksvej, Hadsund
  • Redningsstation m. olieoplag - Vestre Primærvej, Støvring
  • Nordjyske CF-kolonne - Simons Bakke, Thisted
  • Erhvervsskole m. brandøvelsesplads - Kronborgvej, Thisted
  • Erhvervsskole m. brandøvelsesplads - Østre Boulevard, Aars
  • Civilforsvarsskole med oplag af olie og deponering af jord i vold - Rørdalsvej, Aalborg Ø
  • AMU-center m. brandøvelsesplads - Sofievej, Aalborg
  • TECHCOLLEGE m. brandøvelsesplads - Øster Uttrup Vej, Aalborg
  • Flyvestation Aalborg - Lufthavnsvej, Nørresundby
  • TECHCOLLEGE m. brandøvelsesplads - Teglværket, Nørresundby
  • FORSVARET: Aalborg Kaserner - Høvejen, Nørresundby
  • Olie- og skrotoplag (Hvorup Kaserne) Gammel Hvorupvej, Nørresundby
  • FORSVARET: Nørre Uttrup Øvelsesplads

Diana Sørensen henviser til, at Nordjyllands Beredskab blev etableret i 2016, hvor de elleve nordjyske kommuners beredskaber blev samlet i ét selskab, der dækker hele Nordjylland.

Dette samt kommunesammenlægningerne i 2007, har gjort det til en udfordring at få overblik over brugen af brandskummet. 

OM STOFFET

PFOS er fluorholdige forbindelser, der typisk er blevet brugt til imprægnering og andre specielle anvendelser, hvor der ønskes en vand- og/eller fedtafvisende effekt.


Det er forbudt at importere eller sælge PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS.


PFOS-forbindelserne er uønskede, fordi de er svært nedbrydelige i naturen (er persistente), ophobes i fødekæden (er bioakkumulerende), er giftige over for mennesker og dyr og kan transporteres over lange afstande.


Kilde: Miljøstyrelsen

Mærkelig proces

Det har været kendt af myndighederne kendt siden 2000, at skummet er farligt. Her begyndte man ifølge Danske Regioner at udfase PFAS (hvor PFOS hører under) efter fund i miljøet. 

I 2007 stoppede salget af den giftige type brandskum, men det har været anvendt i Danmark indtil 2011.

- Det har været en mærkelig proces. Der har været for meget tvivl om, hvem der har ansvaret, og hvem der egentlig skulle stoppe produktet. Alle vidste godt, at produktet var begyndt at blive farligt, og man brugte det jo til mange ting, siger Peter Ottosen og trækker på sin erfaring som brandmand.

Sådan påvirker PFOS mennesker

En forhøjet koncentration af PFOS kan give forhøjet kolesterol- og levertal.


Det anses for at øge risikoen for at udvikle visse former for kræft.


PFOS er særlig skadeligt for fostre og børn, da det kan forringe effekten af børnevaccinationer, nedsætte fødselsvægten og øge risikoen for abort.


PFOS ophober sig i kroppen, og der findes ingen behandlingsmuligheder. Stoffet bliver udskilt fra kroppen med tiden. Halveringstiden for mennesker anses for at være 5,4 år.


Kilde: TV2

Gå til læge

Har man håndteret skummet og er bekymret, bør man gå til læge, lyder anbefalingen.

- Så skal man gå til egen læge og få taget en blodprøve, som kan vise om man har PFOS i blodet. Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen anbefaler kun at gøre det, hvis man er bekymret. Man vil ikke lave en screening af alle, siger Diana Sørensen.

Per Ottosen mener dog, at alle brandmænd bør få tilbud om screening. Også tidligere brandmænd.

- Der er rigtig mange, der har været i kontakt med det. Jeg synes, dem som har håndteret skum før 2011 skal have en mulighed for at blive undersøgt, siger Peter Ottosen.

Han håber også, at en national screening kan give klarhed for øvrige borgere, der måtte være bekymrede for den mulige forurening.

- Man bør screene nationalt for samle det og for at undersøge, om det ér et problem. Hvis det viser sig at være det, skal det indberettes som en arbejdsskade, siger Peter Ottosen.

Det er i de blå dunke, at brandskummet bliver opbevaret. I dag anvender brandvæsenet såkaldt bioskum, som er ufarligt, ifølge Nordjyllands Beredskab.

Skal undersøges nærmere

Det er ikke muligt at konkludere noget endnu i forhold til mulige sundhedsmæssige konsekvenser for nordjyderne på de forskellige lokationer, lyder det fra Region Nordjylland

- Det er for tidligt på nuværende tidspunkt at sige noget om, siger Kenn Bloch Mortensen, kontorchef i kontoret for jordforurening i Region Nordjylland og fortsætter:

- Vi er i gang med at danne os et billede af omfanget af brugen af PFOS på de her steder.

Regionen tager nu undersøgelsen videre og skal vurdere, om der er nogle af lokationerne, der skal undersøges i forhold til for høje mængder af giftstoffet.

DET KAN MAN GØRE

På Holbæk Sygehus håber man, at en løsning kan være på vej til at udskille PFOS fra kroppen.


Videnskabsetisk Komité i Region Sjælland har givet grønt lys til et forskningsforsøg med en del af de 187 borgere fra Korsør, der uforvarende har indtaget stoffet.


Forsøget går ud på at give PFOS-ramte borgere i Korsør præparatet colestyramin. Det er et velkendt og velafprøvet middel mod for højt kolesteroltal.


Kilde: TV2


Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.