Wessam Abou Ali fortsætter hos Vendsyssel F.F. i foråret
Foto: Henrik Bagger (Scanpix)
21-årige Wessam Abou Ali som Aab har lejet til Vendsyssel F.F. er blevet forlænget.
Fodboldspilleren fra AaB, den 21-årige Wessam Abou Ali, har i efteråret været lejet ud til Vendsyssel F.F. Det lejeophold er nu blevet forlænget.
- Det har vi valgt at gøre, fordi vi synes, at Wessam skulle have noget mere spilletid. I efteråret har han haft nogle gode kampe der, og det vil vi gerne fortsætte i foråret også - så da Vendsyssel F.F. sagde, at de var klar til at forlænge, var vi det også, fortæller Aab's administrerende direktør, Thomas Bælum og uddyber:
- Der er langt mellem spilletiden i vores egen superliga. Så når Wessam kommer tilbage til AaB til sommer, er det en spiller med flere kampe i benene - en prøvet spiller, der kommer tilbage.
Den 21-årige fodboldspiller har spillet 31 gange for Aab og scoret fire mål. Desuden har han været med til otte ungdomslandskampe for Danmark.
Wessam Abou Alis kontrak med AaB udløber ved udgangen af 2021.