Weekendvejr: Skyer kan holde på den lune ferieluft i Nordjylland
Foto: Lene Schiemann
Ifølge TV 2 Vejret kan et "låg" af skyer være med til at holde på den lune luft, der præger Nordjyllands vinterferie-weekend.
Temperaturer over 10 grader hører ifølge TV 2 Vejret normalt til i april, men de mange nordjyder, der netop har taget hul på vinterferien kan altså glæde sig over forårslignende temperaturer alle nu.
Én af årsagerne til, at de relativt høje februar-temperaturer bliver hængende, er, at et skydække er med til at holde på den lune luft, fortæller Thomas Mørk fra TV 2s vejrcenter.
- Efter en smuk morgen bliver det mere og mere skyet her henover eftermiddagen. I første omgang højthængende driveskyer, men nu også mere lavthængende skyer. Men luften er fortsat mild, temperaturerne topper på lidt over 10 grader. Når skyerne bliver hængende, holder de også på varmen og giver en 6-7 grader til aften, fortæller Thomas Mørk om lørdagens vejr i Nordjylland.
Der er altså god mulighed for, at nordjyderne i disse dage kan komme ud i naturen og nyde den lune luft.
Ifølge TV 2 Vejret ser søndagen dog ud til at blive præget af mere gråt og overskyet vejr, inden solen og de tocifrede grader vender tilbage mandag.
Inden skyerne nåede indover landsdelen, var der dog smukke scener i den nordjyske natur - herunder et par eksempler fra Lindholm Strandpark, tilsendt af Lene Schiemann.