Voldtægtssigtet på flugt
Foto: TV2/Nord
En 27-årig mand fra Aars er mandag eftermiddag stukket af fra politiet i Hobro.
En dansk mand på 27 år er i eftermiddag stukket af fra politiet ved arresten i Hobro. Han stak af, da han blev ført ind i arresten, efter han havde været i retten i Aalborg.
Manden er varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for at have voldtaget en kvinde i Vesthimmerland i går.
Voldtægten skete angiveligt da den 27-årige tilbød at køre en 24-årig kvinde hjem til hendes ekskæreste. Da ekskæresten ikke var hjemme, tilbød han, at køre pigen hjem til sig selv hos sine forældre. Her er voldtægten angiveligt foregået, da forældrene ikke var hjemme.
Manden er 177 centimeter høj og almindelig af bygning. Han bar en sort hættetrøje med gul tekst, blå bukser, der ligner arbejdsbukser samt sorte kondisko.
Har du informationer i sagen bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 9630 1448.