Voldsom brand: 75 kreaturer påvirket af røg efter staldbrand
Brandslukningen er nu færdig, og en dyrlæge tilser kreaturerne.
Nordjyllands Beredskab blev onsdag kaldt til gårdbrand 12:52 på Fredsgårdvej 15 mellem Nibe og Løgstør, og både politi og beredskab sendte flere patruljer afsted.
På adressen var en stor flok kreaturer fanget i en brandede stald, oplyser indsatsleder i Nordjyllands Beredskab Klavs Bojsen. Det var en minilæsser, der satte ild til stalden, hvor kreaturerne stod.
- Da vi kom frem, var der masser røg, så vi satte overtryk på med nogle ventilatorer og store blæsere, som kunne dæmpe al røgen. Vi oplevede ikke, at nogle af dyrerne havde brandskader, så vi gik igang med at få presset røgen ud, så vi kunne sætte ind mod branden, og fik gjort forholdende bedre for dyrerne, fortæller han.
Brandslukningen er ved 15-tiden under kontrol, og nu er det op til en dyrelæge at vurdere, hvad kreaturernes skæbne er.
De har ingen brandskader, men har været påvirket af tæt røg over længere tid.