Vikar stjal på plejehjem
Foto: Henriette Maj Pedersen
En ferieafløser på Møllegården i Vrå stjal 19.000 kroner fra en plejehjemsbeboer.
En 45-årig ferieafløser på plejehjemmet Møllegården i Vrå blev tirsdag idømt 30 dages ubetinget fængsel ved Retten i Hjørring. I retten tilstod han at have stjålet en plejehjemsbeboers dankort i 2010 og have hævet 19.000 kroner. Det skriver Nordjyske.
Den 45-årige hævede penge over fire gange, og havde brugt pengene, da politiet fik fat i ham. Manden har dog ikke fået et erstatningskrav fra plejehjemsbeboeren.
Den 45-årige udbad sig 14 dages betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.