Video: Tofte Skov brænder
Endnu et webclip fra tv2nord.dk
En kontrolleret afbrænding ved Tofte Skov er gået galt. Politi og brandvæsen er rykket talstærkt ud til stedet. Der er kraftig røgudvikling og røgskyen kan ses 20 kilometer væk.
Den voldsomme brand i Tofte Skov er nu ved at være under kontrol. Det forlyder, at omkring 30 til 40 hektar jord er brændt af.
Brandvæsenet er talstærkt til stede. TV2/NORDs reporter, Christian French, som er ved Tofte Skov, fortæller, at brandbiler fra Himmerland, Støvring, Arden, Hadsun, Rebild og Vesthimmerland er tilkaldt.
Beredskabet fra Thisted er ligeledes taget til Tofte Skov for at assistere med brandslukningen.
- De kæmper en kamp mod ilden lige nu, siger TV2/NORDs reporter, Christian French.
Det er en kontrolleret afbrænding, foretaget af kommunen, som er gået galt. Det er endnu uvist, hvor omfattende branden er, men det skønnes, at ilden er gået ud over cirka en kvadratkilometer.
Der er kraftig røgudvikling, så derfor advarer politiet nysgerrige borgere mod at køre hen og kigge. Røgen fra branden ses 20 kilometer fra Tofte Skov.