Video: Psykiatrichef kræver analyse
Endnu et webclip fra tv2nord.dk
Cheflæge Morten Kjølbye vil ikke kommentere sagen om en mors drab af sit eget spædbarn. Men han vil have undersøgt hver enkelt lægelig vurdering, der er foretaget af moren.
Region Nordjyllands ansvarlige for psykiatrien, cheflæge Morten Kjølbye, vil ikke kommentere den enkelte sag om den 20-årige mor, der kvalte sit spædbarn i sidste uge, men han forklarer, at lignende episoder ikke må ske.
- Det er dybt tragisk. Det her må ikke ske, men det sker en gang imellem, siger Morten Kjølbye, der er cheflæge for psykiatrien i Region Nordjylland, til TV2/Nord.
I løbet af torsdagen og fredagen opsøgte den unge kvinde flere gange lægehjælp, men blev sendt hjem igen hver gang.
- Hvis lægen vurderer, der ikke er brug for indlæggelse, vil man sende folk hjem igen. Men i den her sag vil vi selvølgelig lave en meget detaljeret analyse af, hvad der er sket, og hvad der ligger til grund for de enkeltes vurdering, siger Morten Kjølbye til TV2/Nord.
- Det giver anledning til en masse spørgsmål, for det er helt forfærdeligt, hvis en ung mor har søgt hjælp forgæves, siger regionrådsmedlen Lene Linnemann (SF).
Morten Kjølbyes reaktion:
Du kan se hele Morten Pedholts interview med cheflæge Morten Kjølbye i ovenstående klip.