Viceanfører foran kamp nummer 350
Foto: Allan Storkborg (Arkiv)
Rasmus Würtz kan spille sin AaB-kamp nummer 350. Donny Gorter får mulighed for sin nummer et.
AaB står onsdag aften overfor cypriotiske APOEL i den sidste kvalifikationsrunde til Champions League-gruppespillet. Med en samlet sejr over er AaB kvalificeret og i gruppespillet for blot anden gang. Sidst AaB spillede med i den fornemste turnering i Europa var i 2008/2009.
- Vi er selvsagt glade for situationen, hvor vi selv kan afgøre, om det skal hedde Champions League eller Europa League. Nu hvor vi er kommet så langt, er der lidt tale om, at vi kan vinde en guldmedalje eller må "nøjes" med en sølvmedalje, og naturligvis går vi efter at opnå det bedst mulige, siger Kent Nielsen.
- Før kampene mod Dinamo Zagreb vidste vi ikke helt hvor vi stod niveaumæssigt, men jeg synes, vi spillede to gode kampe på internationalt niveau og har forhåbninger om, at vi kan gøre det samme igen mod Apoel, fortsætter træneren, der har udtaget både nytilkomne Donny Gorter, der kommer fra AZ Alkmaar og viceanfører Rasmus Würtz der står overfor sin officielle AaB-kamp nummer 350.
Se Kent Nielsens samlede trup i boksen til højre.
AaB's trup mod Apoel
1. Nicolai Larsen
2. Patrick Kristensen
5. Kenneth Emil Petersen
6. Donny Gorter
7. Thomas Enevoldsen
8. Rasmus Würtz
9. Thomas Augustinussen
11. Nicklas Helenius
14. Mathias Wichmann
16. Mathias Thrane
18. Anders K. Jacobsen
20. Henrik Dalsgaard
21. Kasper Risgård
22. Carsten Christensen
23. Nicolaj Thomsen
25. Frederik Børsting
26. Rasmus Thelander
28. Viktor Ahlmann
31. Jakob Blåbjerg
32. Kasper Pedersen
Skader:
Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson og Lukas Spalvis