Vestre Landsret har slået fast: 63-årig dømt mand får seks års fængsel for dødsvold
Den 63-årige mand, der tilbage i august sidste år, blev dømt seks års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandig for at have slået sin samlever så voldsomt, at hun døde af det, fik ikke formildet sin straf i Vestre Landsret.
Den 63-årige mand, der tilbage i august sidste år, blev dømt seks års fængsel og udvisning fra Danmark for bestandig for at have slået sin samlever så voldsomt, at hun døde af det, fik ikke formildet sin straf i Vestre Landsret.
Den dømte mand havde anket dommen fra Aalborg Byret til Vestre Landsret, men et nævningeting i landsretten har netop stadfæstet dommen fra Retten i Aalborg og idømmer den 63-årig græske mand seks års fængsel og udvisning for bestandig.
Den 63-årige mand er dømt for vold med døden til følge mod samlever begået i juni 2019 på deres fælles adresse i Blenstrup.
Den 56-årige kvinden blev fundet død i entreen i rækkehuset, og i første omgang var det en rutinesag for ambulanceredderne, der kom til stedet, men efter have undersøgt og forsøgt at genoplive kvinden, kunne de fornemme, at der var noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
Derfor blev politiet tilkaldt omgående.
Ifølge manden var kvinden væltet to gange, og han valgte at skylle kvinden med en bruser i håbet om, at det kunne få liv i hende.
Dødsårsagen er efterfølgende blevet slået fast til at være en hjerneblødning opstået efter et stumpt traume mod hovedet, som statsobducenten i byretten forklarede det. Et stumpt traume betyder, at hovedet enten er blevet slået med noget eller ind i noget – altså kan det både være et fald og et slag, der har forsaget det.
I første omgang blev den 63-årige mand sigtet for drab på sin samlever, men sigtelsen blev siden ændret til vold med døden til følge.
Nu har Vestre Landsret slået fast, at han er skyldig i vold med døden til følge og dommen lyder fortsat på seks års fængsel og udvisning fra Danmark.