Velbekomme: I aften spiser vi 2 millioner varme hveder
Foto: Eva Seider, Scanpix
Hvorfor er det nu, vi spiser varme hveder aftenen før store bededag? Få svaret her.
I dag langer bagerne tonsvis af varme hveder over disken. Faktisk så mange, at det bliver til 2 millioner hveder i alt i Danmark. Det viser en tidligere opgørelse fra Arbejdsgiver-foreningen Konditorer, Bagere og Chokolade-magere.
Noget tyder altså på, at vi holder fast i den 200 år gamle tradition, men hvordan og hvornår er den egentlig opstået?
Oprindeligt var store bededag tiltænkt bøn. Dengang skulle man faste i bededagene, men man måtte gerne spise hveder.
Det var heller ikke tilladt at arbejde - heller ikke for bagere - på store bededag, så inden for bagerlauget blev der produceret ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk kunne købe og varme på store bededag, hvor hvederne altså dengang blev spist.
I dag har skikken, af uklare årsager, rykket sig en dag frem.
Oldgammel tradition
Ifølge Folkekirken.dk kan traditionen for at spise varme hveder dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis ældre.
Selve store bededag blev nemlig indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde. Dengang hed dagen ’ekstraordinær, almindelig bededag’.
Biskoppen indførte hele tre faste- og bededage, men i dag har vi kun holdt fast i den ene bededag.
Især tidligere var det en fast skik i København og visse andre steder at markere store bededagsaften med en spadseretur på byens fæstningsvolde før man vendte hjem og spiste de traditionelle hveder til aftenteen.
Vendsyssel Historiske Museum har de senere år genoplivet denne skik. Se hvordan deres spadseretur gik herunder.