Vejret: Torsdag byder på regn til Nordjylland
I videoen kan du se hele torsdagens vejrudsigt.
Temperaturen vil være stigende i løbet af dagen og vil efterhånden komme op på de to til tre grader.
Nordjylland kan se frem til en torsdag, der blandt andet byder på regnvejr. Det fortæller Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret.
- I løbet af morgenen og formiddagen kommer der et forbigående regnvejr, der stadig hænger over det nordjyske ved middagstid, siger Andreas Nyholm.
Temperaturen vil være stigende i løbet af dagen og vil efterhånden ramme omkring de to til tre grader.
- Op ad eftermiddagen ser det straks pænere ud, fordi det bliver mere og mere tørt, siger Andreas Nyholm fra TV 2 Vejret.
Ifølge prognosen vil temperaturen her ligge på omkring tre til fire grader sydvest for Limfjorden - og på én til to grader nordenfjords.
Ud på aftenen og først på natten viser der sig et nyt regnvejr, og derfor bør nordjyderne være ekstra opmærksomme på vejene, da det kan give nye udfordringer med tøbrud.