Varmebølge på vej: Her rammer den i Nordjylland
Foto: Nicolai Nør Pedersen / TV2 Nord
Med mulige lokale hedebølger på, er der måske igen mulighed for en strandtur.
Der kan komme lokale hedebølger flere steder i Nordjylland i løbet af ugen.
Det er med at finde solcreme, parasol og solbrillerne frem igen. For sommeren vender tilbage til Danmark, og det er faktisk i så høj grad, at der flere steder i Nordjylland kommer varmebølge.
En hedebølge er, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 25 grader tre dage i træk. Ifølge TV 2 Vejret kommer det til at ske i flere nordjyske byer, herunder Rebild, Aalborg og Aars.
Lidt ventetid
Man skal dog stadig vente lidt endnu før temperaturen overstiger de 25 grader. Først skal et par køligere dage nemlig overstås først.
Mandag og tirsdag kommer tempaturen til at ligge omkring de 20 grader, og onsdag begynder den så at bevæge sig længere op.
Det er dog først fra torsdag, at graderne sniger sig over de 25, og hedebølgen vil ramme nogle steder i Nordjylland.
Forskellen på hedebølge og varmebølge
En hedebølge indtræffer, når gennemsnittet af de højeste temperaturer hen over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.
Hedebølgen bliver ikke afbrudt, hvis der skulle være en enkelt dag med under 28 grader, når blot middeltemperaturen holder sig over de 28 grader.
En varmebølge er defineret på samme måde som hedebølgen, blot skal middeltemperaturen her overstige 25 grader.
Kilde: TV 2 Vejret
Varmen skyldes højtryk
Det er et stort højtryk, som varmen skyldes. Højtrykket bliver etableret over den nordlige del af Europa.
Det betyder stabilt vejr, men på grund af varm og tør luft fra sydøst bliver temperaturen høj. Det stabile vejr giver muligheder for en landsdækkende varmebølge og lokale hedebølger, som altså rammer flere steder i Nordjylland.
Er man til sol og varmt vejr, så tyder det også på, at det flotte sommervejr fortsætter i Nordjylland den næste uges tid.