Christian 10. til hest var et af de helt store symboler for dansk frihed under Anden Verdenskrig. Foto: Ritzau Scanpix

Var Kongehuset nazi-glade? Nu modtager bog kritik

I sin bog 'Ridser i Lakken', går Peter Kramer i kødet på det danske Kongehus' forhold til Nazityskland. Den bog modtager nu kritik.

I Danmark har man en meget klar fortælling om Anden Verdenskrig, som blandt andet går på at Danmark modvilligt både underlagde sig tyskerne og før besættelsen underskrev en ikke-angrebspagt med nazisterne.

Det var på Klitgården i Skagen, hvor Kong Christian 10. i foråret 1939 underskrev pagten. Og her sår Peter Kramer tvivl om, hvor modvillig 'Rytterkongen' egentlig var mod at sætte sin underskrift.

- Kongens brevveksling her fra Klitgården viser, at kongen var umådelig tilfreds med ikke-angrebspagten, siger Peter Kramer. 

Det giver kongehuskommentator på Berlingske, Jakob Steen Olsen, dog ikke meget for. I en kommentar på Berlingske skriver han blandt andet:

- Det er meget let og omkostningsfrit at sætte sig til doms over med tilbagevirkende kraft herovre på den anden side af begivenhederne. Kramers bog er mildest talt tendentiøs.

Overfor TV2 Nord uddyber han sin kritik af bogen.

- Jeg synes han gør alt for at sætte Kongehuset i et lys, hvor man kan sige, at de gjorde lidt mere end nødvendigt, for at være venlige over for Nazityskland. Den er ret sensationspræget.

- Vi har slutfacit

Generelt skal man være forsigtig med at dømme fortiden med nutidens briller, mener Jakob Steen Olsen.

I modsætning til i dag, hvor vi har masser informationer og viden om denne periode, var det først på den anden side af Anden Verdenskrig, at omverdenen begyndte at have den viden vi har i dag.

- Vi står med slutfacit. Vi kan jo heller ikke vide hvordan vi i fremtiden vil blive bedømt på vores samhandel og diplomati til for eksempel Kina, som vi er velvidende om blandt andet underkender menneskerettigheder, siger Jakob Steen Olsen og tilføjer.

- Det danske Kongehus er en forlængelse af vores diplomati, og dengang var politikken jo, at man ikke skulle tirre Nazityskland. Så at Christian 10. besøgte Hitler tre gange skal man ikke se ham som at være Hitler-begejstret.

I 1935 fik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid en jagtgård i Trend i Bryllupsgave. Afsenderen var en af de helt fremstående danske nazister, lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann fra Lindenborg gods.

Se indslaget med Peter Kramer herunder.

Men at kronprinsparret fik en gave fra et fremskredent dansk medlem af det nazistiske parti, gør ikke Kongehuset mere nazivenlige end det var almindeligt i 1930'erne.

- For mig at se er der ikke noget grundlag for, at de var specielt nazistiske i deres indstilling. Dengang kendte man jo ikke hele omfanget af for eksempel nazisternes jødeforfølgelser, forklarer Jakob Steen Olsen.

Et andet tegn på, at forholdet mellem Kongehuset og toppen af nazipartiet ikke var så tæt som bogen kan antyde, kan ifølge Jakob Steen Olsen findes i en fødselsdagshilsen.

- Hitler blev voldsomt ophidset, da Christian 10. i almindelige og venlige vendinger ønskede ham tillykke med et telegram under besættelsen. Han tilføjer at Peter Kramer ikke har kunnet finde et eneste udsagn fra Kongehuset, der talte positivt om nazisterne, undtagen Prinsesse Helena, der var tyskfødt og som blev udvist kort efter befrielsen.

Spændende periode

Jakob Steen Olsen synes derfor ikke, at man på baggrund af 'Ridser i lakken' skal ændre sin holdning til det danske Kongehus' ageren under Anden Verdenskrig.

Og selvom han ikke er helt begejstret for Peter Kramers bog, så mener han alligevel at det er en spændende periode, som der helt sikkert kan komme mere lys på, især på Kongehusets ageren.

Og det kan blandt andet hjælpes på vej af Kongehuset selv.

- Kongehuset kan med fordel, på baggrund af den her bog og den diskussion der kommer fra den, fortælle åbent og sobert om sammenspillet mellem Kongehuset, regeringen og nazisterne. Det ville klæde dem, mener Jakob Steen Olsen.


Foto: Per Frank Paulsen

Omsorgscenter skal sikre færre genindlæggelser

Tryghed, ro og støtte er nøglen til færre hjemløse genindlæggelser.

14 dages ro og restitution på et nyt omsorgscenter skal fremover sikre, at hjemløse borgere undgår genindlæggelse, som tilfældet ofte er i dag.

- Vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde en plads på et omsorgscenter til nogle af de borgere, der har allermest brug for støtte, siger national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.

Omsorgscenteret Nordly er et tilbud til hjemløse, der har været på sygehuset og som derefter kan få to uger til at komme sig. På omsorgscenteret tager personalet sig af op til fem borgere af gangen. Centeret tilbyder gratis kost og logi, sygepleje, socialrådgivning samt socialt samvær med frivillige fra Røde Kors.

- Vi håber, at de får et fantastisk ophold med en masse omsorg fra både personalet, og de frivillige som er guld værd her. Vi håber, at de kan restituere efter en indlæggelse og blive friske igen til at komme ud på gaden.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Eller at vi kan hjælpe dem videre i livet, hvis de ønsker en bolig eller ønsker at få hjælp fra en myndighed, forklarer Leder for Omsorgscenter Nordly, Ane Møller.

Og Nordly skaber ikke kun glæde for de borgere, der får gavn af tilbuddet. Det er også en nyhed, der glæder sygehuspersonalet.

- Det er trygt for personalet på hospitalerne at vide, at der kommer en henvisningsmulighed til et omsorgscenter, som har stor erfaring fra lignende tilbud andre steder i landet, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Omsorg avler velfærd

Foruden ønsket om at hjælpe hjemløse borgere et bedre sted hen, er der også en økonomisk gevinst ved etableringen af omsorgscentre.

Indtil nu har Røde Kors haft omsorgscentre i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Aarhus. Erfaringer herfra viser, at opholdet fører til færre genindlæggelser, hvilket sparer staten penge og giver flere ledige hospitalssenge.

Og hvorfor kan omsorgscentre så sikre færre genindlæggelser?

Fordi erfaring fra eksisterende omsorgscentre viser, at opholdet hjælper den hjemløse til at føle sig tryg, komme sig hurtigere og få ro og støtte til at tænke over, hvad der skal ske i fremtiden, oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

En nødvendig brobygning

Derudover sikrer Nordly en blødere overgang fra sygehus til gaden

- Det er en overgang, vi ved er svær for mange borgere, men i særdeleshed for de borgere, der er udsatte. Mennesker, der lever i hjemløshed, har svært ved at navigere eller ”passe ind” i systemet og lever på kanten af det samfund og de systemer, som vi andre uden problemer forholder os til dagligt”, siger Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors.

Røde Kors er derfor glade for at kunne give tilsvarende tilbud i Nordjylland, som man hidtil har haft andre steder i landet.


Man bliver tilsyneladende evig ung og glad i låget, når man avler æbler. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Arne og Dorte har rundet 80 - men kan plukke 1000 kilo æbler om dagen

Æblerne vælter stadig ud af gammel frugtplantage.

Et ægtepar fra Nibeegnen har for længst passeret pensionsalderen. Alligevel fortsætter Dorte og Arne Koldsø med at avle tonsvis æbler, og senest er de endda kommet med i et teaterstykke. Æbler er blevet deres liv.

Godt 5000 frugttræer på tre hektar. Det giver 20 til 30 tons æbler om året. Parret bag har en dåbsattest, der siger 80, men alder er kun et tal.

- Det holder mig i gang. Jeg får noget daglig frisk luft og motion året rundt. Når vi to vi er flittige, så plukker vi 1000 kilo, siger Arne Koldsø, inden hans bedre halvdel straks følger op.

- Om dagen, griner Dorte Koldsø, og fortsætter:

- Det er så hyggeligt at gå ude og lave noget og så få noget ud af det.

Ægteparret Koldsø har avlet æbler på Veggerby Frugtplantage siden de købte stedet i 1969. Det skal der ikke laves om på.

- Det har vi diskuteret, min kone og jeg, og vi er enige om, at det er det bedste for os, forklarer Arne Koldsø.

Samme holdning har Dorte Koldsø til ægteparrets frugtplantage.

- Vi tager det, når det kommer. Så længe vi har det godt nok, så går det, siger Dorte Koldsø.

Teateræbler

Senest er Veggerby Frugtplantage blevet leverandør af æbler til Teater Nordkraft i Aalborg, der skal bruge 900 æbler til deres nyeste stykke. Teater Nordkraft er selv i Veggerby for at plukke rekvisitter til stykket.

- Jeg må jo bare bukke for dem. Den energi de har herude, hvor de bare holder den kørende, det synes jeg er helt fantastisk, påpeger Camilla Veggerby Nicolajsen, der står for kommunikation, salg og marketing på Teater Nordkraft.

Arne Koldsø vil dog godt være ved, at han i enkelte situationer godt kan mærke alderen trykke. Men altså kun engang i mellem.

Kom med en tur ud på frugtplantagen ved Veggerby.

- Jeg beskærer jo om vinteren, og der bruger jeg meget motorsav, og det kan godt være hårdt. Der var en vinter, hvor jeg var nødt til at stoppe, fordi jeg fik ondt i skulderleddet af at stå og holde en motorsav, forklarer Arne Koldsø.

Det er i hvert fald ikke alderen og tallet 80, der kommer til at stoppe frugtavlerne fra Veggerby.

- Vi gider ikke at tænke på det i hvert fald. Det er ikke rart, men det er der ikke noget at gøre ved. Så længe vi kan holde til det, så bliver vi ved, smiler Dorte og Arne Koldsø.

Æblerne fra Veggerby kan opleves på Teater Nordkraft fra den 9. oktober.


Kendis troner foran supermarked: - Den gider ikke flytte sig

Den lille by Tårs har fået lidt af en kendis, som spreder glæde blandt kunder i det lokale supermarked. Mød ham i indslaget herover.


Torsdag var der et større politiopbud ved Hells Angels i Nørresundby. Foto: Pia Stuckert

Tidligere i dag smed Aalborg Kommune Hells Angels på porten i Nørresundby. Borgmester Lasse Frimand Jensen håber, at man kan bruge samme værktøj andre steder.

Lokalerne har allerede været lukkede i over et år, siden Nordjyllands Politi første gang nedlagde opholdsforbud i september 2023.

Et opholdsforbud, der er blevet forlænget hver 14. dag, indtil i dag, hvor Aalborg Kommune har udstedt et samlingsstedsforbud til Hells Angels.

Det betyder, at Hells Angels ikke må bruge lokalerne på Østergade i Nørresundby tre måneder frem.

Borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen (S) håber, at samme værktøj måske kan komme i brug flere steder.

- Vi elsker vores fællesskab i Aalborg Kommune. Og hvis ikke der er tryghed, så smadrer det et fællesskab. Derfor skal vi gøre alt hvad vi kan for at bekæmpe bander og kriminalitet.

- Kan vi bruge det her som løftestang for at gøre noget ved andre rockerklubber, så er det noget, jeg hilser meget velkomment. For det er den allervigtigste dagsorden at skabe en tryg kommune, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Kommune uden rockerklubhuse

Gruppen Commanches har et klubhus i en ejendom ved Rærup, mens Bandidos tidligere har holdt til i det sydlige Aalborg, og netop det at have klubhusene i Aalborg Kommune vil den socialdemokratiske borgmester gerne være helt fri for.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at kæmpe imod, at det kan blive liggende. Det er klart, at vi skal have loven på vores side, så det er meget op til Regeringen og Folketinget at gøre noget ved det. Vi har et tæt og godt samarbejde med Nordjyllands Politi, hvor vi arbejder meget på at forebygge det, og så står Nordjyllands Politi for at forhindre den direkte aktivitet.

- Vi gør alt for at undgå, at unge mennesker havner i den her kriminalitet, og det kan vi jo også gøre ved at undgå overhovedet at have rockerklubber i vores kommune, slutter Lasse Frimand Jensen.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjysk restaurant falsk anklaget på Facebook: Nu reagerer ejeren

Mandag aften blev der delt et opslag på Facebook, hvori Restaurant Havkatten blev beskyldt for at brænde 60 gæster af, der skulle have booket et selskab til at holde foredrag.

Det er dog ikke sandt ifølge medejer Joakim Gramkow Brader.

- De har ikke booket det, konstaterer han og tilføjer:

- Jeg har sendt en mail til dem. Det er et godt spørgsmål, hvad der er sket. Vi har ikke haft information om, at de skulle holde noget hos os. Hvad søren der er sket, ved vi ikke.

Foto: Facebook

Har haft firmaet på besøg før

I opslaget står der, at der var lukket og slukket, da de 60 deltagere ankom til restauranten, hvor der skulle holdes foredrag med spisning.  

Et arrangement, som før har fundet sted hos den nordjyske restaurant.

- Det er et stort firma, som tager ud og holder foredrag, og de booker så en session. De holder 500 foredrag om året, og mens jeg har været her, har vi haft dem tre gange, forklarer medejeren og tilføjer:

- Vi har haft dem 22. august og igen til november. Men jeg har ringet, og de har ikke taget telefonen i går, og foredragsholderen har ikke ringet tilbage endnu.

- Vi kunne nå at gøre noget

Normalt får man ifølge restauranten en mail syv dage før med det antal, der skal laves mad til og igen to dage før med det endelige antal.

- Men dem har vi heller ikke fået, konstaterer Joakim Gramkow Brader.

I opslaget står der desuden, at restauranten havde afbrudt al kommunikation, men igen må Joakim Gramkow Brader konstatere, at det ikke er tilfældet.  

- Det er superærgerligt, fordi vi lever af at byde gæster velkommen, så hvis de havde kontaktet os, havde vi løst det. Foredragsholderen kommer normalt en time før, så hvis han havde ringet, havde vi kunnet nå at løse det, fordi vi bor 200 meter derfra.

Restaurantejeren er desuden rigtig ærgerlig over situationen, selvom det ifølge ham selv ikke er deres skyld.

- Jeg har slet ikke sovet i nat. Jeg er simpelthen så ked af det. Vi lever af at byde gæster indenfor, så når der sker noget som det her, er det så ærgerligt, afslutter han.

Joakim Gramkow Brader ejer Havkatten sammen med Ejner Mosen og Mikkel Rodkjær. De købte den populære restaurant for 7,5 millioner kroner og overtog den tilbage i april.