Christian 10. til hest var et af de helt store symboler for dansk frihed under Anden Verdenskrig.
I sin bog 'Ridser i Lakken', går Peter Kramer i kødet på det danske Kongehus' forhold til Nazityskland. Den bog modtager nu kritik.
I Danmark har man en meget klar fortælling om Anden Verdenskrig, som blandt andet går på at Danmark modvilligt både underlagde sig tyskerne og før besættelsen underskrev en ikke-angrebspagt med nazisterne.
Det var på Klitgården i Skagen, hvor Kong Christian 10. i foråret 1939 underskrev pagten. Og her sår Peter Kramer tvivl om, hvor modvillig 'Rytterkongen' egentlig var mod at sætte sin underskrift.
- Kongens brevveksling her fra Klitgården viser, at kongen var umådelig tilfreds med ikke-angrebspagten, siger Peter Kramer.
Det giver kongehuskommentator på Berlingske, Jakob Steen Olsen, dog ikke meget for. I en kommentar på Berlingske skriver han blandt andet:
- Det er meget let og omkostningsfrit at sætte sig til doms over med tilbagevirkende kraft herovre på den anden side af begivenhederne. Kramers bog er mildest talt tendentiøs.
Overfor TV2 Nord uddyber han sin kritik af bogen.
- Jeg synes han gør alt for at sætte Kongehuset i et lys, hvor man kan sige, at de gjorde lidt mere end nødvendigt, for at være venlige over for Nazityskland. Den er ret sensationspræget.
- Vi har slutfacit
Generelt skal man være forsigtig med at dømme fortiden med nutidens briller, mener Jakob Steen Olsen.
I modsætning til i dag, hvor vi har masser informationer og viden om denne periode, var det først på den anden side af Anden Verdenskrig, at omverdenen begyndte at have den viden vi har i dag.
- Vi står med slutfacit. Vi kan jo heller ikke vide hvordan vi i fremtiden vil blive bedømt på vores samhandel og diplomati til for eksempel Kina, som vi er velvidende om blandt andet underkender menneskerettigheder, siger Jakob Steen Olsen og tilføjer.
- Det danske Kongehus er en forlængelse af vores diplomati, og dengang var politikken jo, at man ikke skulle tirre Nazityskland. Så at Christian 10. besøgte Hitler tre gange skal man ikke se ham som at være Hitler-begejstret.
I 1935 fik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid en jagtgård i Trend i Bryllupsgave. Afsenderen var en af de helt fremstående danske nazister, lensgreve Heinrich Carl von Schimmelmann fra Lindenborg gods.
Se indslaget med Peter Kramer herunder.
Men at kronprinsparret fik en gave fra et fremskredent dansk medlem af det nazistiske parti, gør ikke Kongehuset mere nazivenlige end det var almindeligt i 1930'erne.
- For mig at se er der ikke noget grundlag for, at de var specielt nazistiske i deres indstilling. Dengang kendte man jo ikke hele omfanget af for eksempel nazisternes jødeforfølgelser, forklarer Jakob Steen Olsen.
Et andet tegn på, at forholdet mellem Kongehuset og toppen af nazipartiet ikke var så tæt som bogen kan antyde, kan ifølge Jakob Steen Olsen findes i en fødselsdagshilsen.
- Hitler blev voldsomt ophidset, da Christian 10. i almindelige og venlige vendinger ønskede ham tillykke med et telegram under besættelsen. Han tilføjer at Peter Kramer ikke har kunnet finde et eneste udsagn fra Kongehuset, der talte positivt om nazisterne, undtagen Prinsesse Helena, der var tyskfødt og som blev udvist kort efter befrielsen.
Spændende periode
Jakob Steen Olsen synes derfor ikke, at man på baggrund af 'Ridser i lakken' skal ændre sin holdning til det danske Kongehus' ageren under Anden Verdenskrig.
Og selvom han ikke er helt begejstret for Peter Kramers bog, så mener han alligevel at det er en spændende periode, som der helt sikkert kan komme mere lys på, især på Kongehusets ageren.
Og det kan blandt andet hjælpes på vej af Kongehuset selv.
- Kongehuset kan med fordel, på baggrund af den her bog og den diskussion der kommer fra den, fortælle åbent og sobert om sammenspillet mellem Kongehuset, regeringen og nazisterne. Det ville klæde dem, mener Jakob Steen Olsen.
